Lad os kæmpe for de kvinder, der er mest udsatte. Kvinder er hårdest ramt af klimaforandringer

Kvinder oplever de daglige konsekvenser af klimakrisen på egen krop, og i mange lande løfter kvinder det tungeste læs i landbruget. Derfor kan kvinder bidrage med unikke analyser af udfordringer og unik viden om klimatilpasning, skriver to debatørrer

Kvinder oplever de daglige konsekvenser af klimakrisen på egen krop, og i mange lande løfter kvinder det tungeste læs i landbruget. Arkivfoto.
Kvinder oplever de daglige konsekvenser af klimakrisen på egen krop, og i mange lande løfter kvinder det tungeste læs i landbruget. Arkivfoto. Foto: Akhtar Soomro/Reuters/Ritzau Scanpix.

I morgen samler Folkekirkens Nødhjælp ind til verdens fattigste, der er hårdest ramt af klimakrisen. Det vækker underen fra flere kanter.

Hvorfor samler I ind på Kvindernes Internationale Kampdag? Sådan spørger donorer, feminister og klimaaktivister. Nogle ytrer endda, at det ikke virker, som om Folkekirkens Nødhjælp mener, at kvinderne i Danmark, især de mest udsatte, har brug for en mærkedag.

Selvfølgelig er den 8. marts en mærkedag for udsatte piger og kvinder. Det er vigtigt at holde fast i.

Netop fordi det er kvindernes internationale kampdag, giver det mening for os i Kvinfo og Folkekirkens Nødhjælp, at dele kampen med udsatte kvinder i verdens fattigste lande.

Ifølge FN er 80 procent af verdens klimaflygtninge kvinder. Eller sagt på en anden måde – hver gang tørke eller oversvømmelser tvinger fem mennesker til at forlade deres hjem, er fire af dem kvinder. Klimaforandringer river livsgrundlaget væk under verdens fattigste, og de uomtvistelige forandringer ruller dermed de seneste årtiers fremskridt for kvinders rettigheder tilbage.

Til daglig fejrer vi gerne, at flere piger end nogensinde kommer i skole. Desværre kan vi samtidig konstatere, at færre kommer videre efter grundskolen, fordi familien har brug for pigerne i den krævende jagt på rent vand, mad og brænde.

Et nyt studie fra International Union for Conservation of Nature (IUCN) viser, at klimaforandringerne bidrager til mere vold mod kvinder, flere voldtægter og tvangsægteskaber. I vores arbejde møder vi alt for mange piger som seksårige Aminit fra Kenya, der ikke går i skole og heller ikke har udsigt til det, fordi familien er afhængig af, at hun bruger dagen på at grave efter drikkevand i undergrunden.

En anden skæbne er den 16-årige teenagemor Esther, som er tvunget til at sælge sex, for at hun og hendes to børn kan overleve i Ugandas hovedstad. Hun er migreret fra det område i Uganda, der er hårdest ramt af klimaforandringer og deraf ekstrem fattigdom.

Kvinder oplever de daglige konsekvenser af klimakrisen på egen krop, og i mange lande løfter kvinder det tungeste læs i landbruget. Derfor kan kvinder bidrage med unikke analyser af udfordringer og unik viden om klimatilpasning. Men kvinder får ikke taleret eller medbestemmelse med et fingerknips.

Derfor skal vi hele året arbejde for ligestilling, for kun i samfund med lige muligheder og rettigheder for alle køn kan kvinder få uddannelse, erfaring, magt og styrke nok til at tage del på lige fod. Kvinder skal inddrages mere, hvis vigtig viden og gode idéer skal omsættes til virkelige løsninger. Det gælder både i Maribo og i Mali. Vi skal ud af gamle vaner, som afleder skæve kønssammensætninger. Vi skal have kvinder på beslutningsniveau hele vejen fra det ugandiske lokalsamfund og til generalsekretariatet i FN.

Kort sagt: Hvis vi skal løse klimakrisen, er ligestilling en afgørende præmis.

Den 8. marts er helliget Kvindernes Internationale Kampdag, som Kvinfo og mange andre organisationer markerer i hele landet.

Men i år er det også dagen, hvor Folkekirkens Nødhjælp samler ind til dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer. Det er i langt de fleste tilfælde kvinder.

Birgitte Qvist-Sørensen er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og Henriette Laursen er direktør i Kvinfo.