Prøv avisen

Lad os tage ansvar for brug af digital teknologi

Lad os i stedet tale om brugen af teknologien. Om vores fælles værdier som samfund. Om det etiske kompas. Om ordentlig adfærd mennesker imellem. Også på de digitale platforme. Og dermed også om gode guidelines for brug af forældreintra, skriver debattøren. Foto: Mads Jensen

Christiane Vejlø

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Der gælder nøjagtigt de samme regler online som offline. Hvorfor skulle vi være mindre villige til at tage det ansvar i det digitale rum?

MED STRESSPANELETS første anbefaling er vi godt i gang med at give teknologien skylden for stress og andre dårligdomme. Men hvad er løsningen, hvis teknologi ikke virker optimalt? At indlede en tidsrejse tilbage til en romantisk fortid med analoge kontaktbøger eller at optimere redskabet og tale om brugen af det? Jeg tror det sidste.

Nu er det svært at forestille sig, at Forældreintra skulle være nationens største stressårsag, så det kan undre, at en lukning er stresspanelets første flagsskibsanbefaling. Og eftersom hele Forældreintra-systemet er under ombygning, og efterfølgeren Aula til 350 millioner kroner skulle være klar med en mere brugervenlig løsning allerede i år, så kunne vi måske lige vente at se om løsningen på ”meddelelsesforureningen” faktisk ligger her?

Men en stor del af løsningen må og vil altså blive et løftet fokus på den digitale dannelse. Vi kan ikke bare lukke sociale medier, mobiltelefoner, computerspil, e-mails og personaleintra, blot fordi det fylder meget i vores liv, og nogen bruger det problematisk. Vi skal optimere vores daglige værktøjer, så de tjener de mål og værdier, vi deler som samfund. Og så skal vi have en kontinuerlig samtale, der tager udgangspunkt i noget så gammeldags, som dannelse og ordentlighed. Det handler nemlig i bund og grund ikke så meget om teknologi, men om, hvordan vi er mennesker sammen. Digitalt ansvar bør ikke kun være noget, eleverne skal lære i skolen, men også noget, forældrene drøfter ved forældremøder.

Selvfølgelig skal vi ikke være slaver af teknologien, men der er mildest talt gået inflation i at fortælle sjældent underbyggede historier om, hvor farlig teknologien er over for de passive, magtesløse brugere, hvis hjerner åbenbart nærmest brænder sammen, og følelsesliv fordamper, blot de tænder telefonen.

VI KAN ALLE SAMMEN være enige om, at vi ikke ønsker mindre nærhed og tilstedevær, og at skærmene ofte tager meget af vores tid. Men det er ikke en seriøs løsning at forbyde værktøjet. Biler dræber også mange folk på vejene. Men i stedet for at fjerne bilerne, arbejder vi på at gøre teknologien mere sikker og på at uddanne bilisterne i ordentlig kørsel.

Det virker som en meget lav gren og en temmelig populistisk tilgang, når regeringens stresspanel foreslår at fjerne teknologi frem for at tale om brugen af teknologien. Anbefalinger bør tage udgangspunkt i valid forskning og reelle problemer, frem for synsninger og et udefineret antal brugere, som vistnok synes forældreintra er træls. For hvad er stress egentlig? Og kunne fokus på menneskers adfærd og digital etikette måske bedre reducere stress end et forbud af et værktøj, som også udfylder en vigtig rolle i hverdagen?

”Hvis man får stress af Forældreintra, så er man sikkert stresset i forvejen! Stress er en overbelastningstilstand, hvor nervesystemet reagerer med kollaps på fysisk og psykisk belastning. Forskning viser, at det kommer af arbejdspres, dårlig ledelse, ægteskabelig krise, traumer, tab, sorg, sygdom og så videre. men vigtigst af alt, så handler det om den enkeltes erkendelse af, hvad der stresser og håndtering af dette.”

Sådan kommenterede Peter Richter, chefpsykolog hos Falck Healthcare, stresspanelets forslag under et opslag på Linkedin.

En anbefaling med så gennemgribende sociale, praktiske og økonomiske konsekvenser som en nedlukning af forældreintra og afløseren Aula bør være videnskabeligt funderet og underbygget af eksperter på området, som også redegører for ulemper ved alternativet.

LØSNINGEN ER SELVFØLGELIG IKKE at lukke skidtet og genindføre kontaktbogen. Har nogen tænkt på klasselæreren, der skal skrive 28 håndskrevne beskeder om lektier, koloni, lus, gymnastik og forældremøder dagligt? Hvad med bogen, der bliver glemt i flytning mellem skilsmisseforældre? Og hvad med forældre til forældre-kommunikation? Skal vi have telefonkæder igen? Man bliver jo stresset bare ved tanken. Hvornår har symptombehandling nogensinde været en holdbar løsning? Det er grundlæggende aldrig teknologien i sig selv, der er ond, men det er et reelt problem, hvordan mennesker udvikler og bruger den.

En telefon med en høj ringetone var hot i 1999. Men det er pinligt i 2019. Et Snapchat-filter er smart i 2019, men bliver som at se tilbage på en dårlig 1980’er frisure i 2029. Vi skal lære god opførsel omkring teknologien. Men den kommer altså ikke af at forbyde den. Det er en Sisyfos-tankegang, som aldrig kommer til at ruste os til den teknologiske fremtid, vi uundgåeligt går ind i. Eller til at skabe den verden for den sags skyld.

Lad os i stedet tale om brugen af teknologien. Om vores fælles værdier som samfund. Om det etiske kompas. Om ordentlig adfærd mennesker imellem. Også på de digitale platforme. Og dermed også om gode guidelines for brug af forældreintra.

Vi har alle sammen et ansvar for at tale pænt, respektere andres tid og for at bidrage konstruktivt til de fællesskaber, vi indgår i. Her gælder nøjagtig de sammen regler online som offline. Hvorfor skulle vi være mindre villige til at tage det ansvar i det digitale rum

Christiane Vejlø er cand.mag. i religionsvidenskab og medievidenskab og digital trendanalytiker hos Elektronista.dk.