Prøv avisen
Debat

Afskaffelse af lægetjek for ældre bilister skaber udfordringer for demente og pårørende

De fleste ældre stopper med at køre bil helt spontant. Men der er nogle, som på grund af sygdom mangler selvindsigt. De har behov for andres hjælp til at lægge nøglerne. Vi skal derfor investere i indsatser, som kan hjælpe dem og deres pårørende igennem processen, mener skribenterne. – Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Langt de fleste ældre reducerer eller stopper med at køre bil helt spontant, hvis de oplever forringelser i deres evner. Der er dog en mindre gruppe, hvis sygdom i sig selv medfører manglende selvindsigt, og som derfor skal have andres hjælp til at lægge nøglerne. Det er især demenssygdomme, der kan medføre manglende sygdomserkendelse og indsigt i egne evner, mener skribenterne til dette indlæg

Som det har fremgået af artikler og debatindlæg i Kristeligt Dagblad, er det ikke længere alderen, der bestemmer, hvor længe dit kørekort er gyldigt. Alle kørekort skal nu fornys hvert 15. år, uanset om du er 33 eller 75 år, og kun i særlige tilfælde skal man have en helbredsattest. Det betyder, at man selv skal kunne træffe beslutningen om kørselsstop, helst spontant og i god tid.

Det giver bilister med begyndende demens og deres pårørende en særlig udfordring. Det vil oftere blive de pårørende, der skal tage den indledende samtale med deres ægtefælle, mor eller far. For at håndtere disse forløb er der behov for at få udviklet nye redskaber til bilisterne selv og deres pårørende.

Langt de fleste ældre reducerer eller stopper med at køre bil helt spontant, hvis de oplever forringelser i deres evner. Der er dog en mindre gruppe, hvis sygdom i sig selv medfører manglende selvindsigt, og som derfor skal have andres hjælp til at lægge nøglerne. Det er især demenssygdomme, der kan medføre manglende sygdomserkendelse og indsigt i egne evner.

Fra forskningen ved vi, at nogle få demente bilister fortsætter med at køre, og dermed er demens og bilkørsel ikke et egentligt trafiksikkerhedsmæssigt problem. Problemet med demens og bilkørsel handler snarere om det svære og utrygge forløb, der kan være forbun det med den sidste tid som bilist. Med ophævelsen af den aldersbetingede kørekortsfornyelse er der derfor behov for strukturer og støtte til at håndtere processen med at stoppe med at køre bil.

Der er mange personer, som kan hjælpe en bilist med demens, men der er behov for bedre koordinering mellem borger, pårørende og sundhedssystemet og mellem de enkelte aktører inden for sundhedssystemet og politiet. En af barriererne er, at sundhedsaktørernes indberetningssystemer ikke passer sammen, og at de refererer til forskellige instanser, men fælles er, at det kan skabe usikkerhed blandt demente borgere og deres pårørende. Som det er i dag får politiet slet ikke besked, hvis en bilist får kørselsforbud fra egen læge eller hospitalet.

En anden udfordring er at få hjulpet også de demente bilister, som hverken har et socialt sikkerhedsnet eller sygdomsindsigt. Dels er der nogle patienter, som kun sjældent kommer til lægeundersøgelser, dels kan det være svært for lægen at tage emnet op i en konsultation, der handler om noget helt andet, selvom de får mistanke om, at der er noget, der bør undersøges nærmere.

De praktiserende læger har et skærpet ansvar over for deres ældre patienter, som skal stoppe med at køre bil. Den opgave står nu lidt alene uden en naturlig sammenhæng til den tidligere undersøgelse i forbindelse med fornyelse af kørekort.

I takt med at vi lever længere og derfor også ønsker at køre bil i flere år, skal vi tilpasse de samfundsmæssige rammer. Det er ophævelsen af det aldersbaserede lægetjek et udtryk for. Men man skal anerkende det voksende problem med flere bilister, som skal stoppe med at køre bil som følge af forringet kognitivt helbred. Vi skal derfor investere i indsatser, der kan hjælpe demente bilister, deres pårørende og de professionelle aktører med at navigere igennem processen på en god og tryg måde.