Lærer: Henrik Dahls liberalistiske virkelighed levner ingen plads til svaghed i folkeskolen

Henrik Dahl (LA) glemmer flere faktorer i denne tragikomiske betragtning af læringsbegreber, der også indeholder et lettere forvirrende tankeeksperiment om julen

Folketings medlem Henrik Dahl fra Liberal Alliance mener, at folkeskolen er yderst afslappende. Men i en tid, hvor antallet af stress- og angstramte børn er skræmmende højt, viser det sig, at nationale tests kommer til kort. Så langt tænker Henrik Dahl dog ikke: Børnene skal presses til at præstere, og nationale tests er medicinen, der skal fikse den slatne socialis tiske tankegang, der hersker i folkeskolen, skriver lærer Mikkel Gram. –
Folketings medlem Henrik Dahl fra Liberal Alliance mener, at folkeskolen er yderst afslappende. Men i en tid, hvor antallet af stress- og angstramte børn er skræmmende højt, viser det sig, at nationale tests kommer til kort. Så langt tænker Henrik Dahl dog ikke: Børnene skal presses til at præstere, og nationale tests er medicinen, der skal fikse den slatne socialis tiske tankegang, der hersker i folkeskolen, skriver lærer Mikkel Gram. – . Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

I ET FJERNT beliggende hjørne af legetøjsforretningen står de. Pænt opstillet i lige rækker på beskedne to hylder og stirrer med et fast beslutsomt blik ud i lokalet. ”The He-Man”. Selvom han er lavet af plastic, har han været udsat for meget modgang og er blevet hærdet af det. Han er blevet testet, evalueret, målt og vejet, men har stadig præsteret.

”He-Man” har haft middelklasse- curlingforældre, men modstod deres slatne opdragelse. ”He-Man” er nu fundet egnet til det danske stresssamfund og kan sætte sig mål og fuldende dem.

”He-Man” er en overlever, der bjergtager dansk erhvervsliv og skaber rigdom i Danmark. Hvis altså ikke det lige var for en ”yderst afslappende” og ”ikke-præstationsfremmende dansk folkeskole”. Nu vil man ifølge Henrik Dahl (LA) have ro på, og det er forkert, skrev han her i avisen den 21. juni.

Hvad det er for en slags ro, der gør folkeskolen yderst afslappende, skriver han ikke så meget om. Men tilsyneladende er folkeskolens nationale tests ifølge Henrik Dahl nærmest folkeskolens og børnenes halleluja-redning, mens politiske modstandere og ”middelklassecurlingforældre” får sig en ordentlig omgang pisk for deres svage opdragelse. Henrik Dahls debatindlæg er en omgang rodet landhandel spækket med unuancerede klichéer, der mest af alt udstiller Henrik Dahls uvidenhed om skolens forhold. Lad os derfor begynde med realiteterne.

FLERE EKSPERTER, politikere og folkeskolens egne professionelle har i længere tid advaret mod en ekstrem test- og præstationskultur, mål- og resultatstyring samt nulfejlspolitik. Dels fordi det ikke på nogen måde har vist sig at gøre eleverne bedre rent fagligt, som Henrik Dahl så kækt påstår, dels fordi man har erkendt, at Danmark i fremtiden skal leve af kreative, selvstændigt tænkende individer, der kan forholde sig kritisk og nuanceret til omverdenen.

I en tid, hvor også antallet af stress- og angstramte børn er skræmmende højt, viser det sig, at nationale tests kommer til kort. Så langt tænker Henrik Dahl dog ikke: Børnene skal presses til at præstere, og nationale tests er medicinen, der skal fikse den slatne socialistiske tankegang, der hersker i folkeskolen.

Problemet er ikke så meget de få årlige nationale tests, som Henrik Dahl er helt vild med. Nationale tests er ligegyldige og idiotiske. De giver et øjebliksbillede af barnets faglige standpunkt og kan i princippet ikke bruges til andet end at give barnet et stempel, som læreren kan tage med som smalltalk-redskab til skole-hjem-samtalen. Det er mængden af test- og evalueringsredskaber, den er helt gal med.

SIDEN 2013, men også før, har folkeskolen gennemgået markante forandringer i retning mod kvantitative målinger, evalueringer og dokumentation af praksis. Læringsmålsstyret undervisning, mere end 3000 vejledende videns- og færdighedsmål og nationale tests har været styrende for børnenes faglige rangorden. Og her opstår problemet for Henrik Dahl.

”Takket være de nationale tests (…) går det bedre med elevernes præstationer.” Med andre ord: Tests, præstationer, mål- og resultatstyring gør altså ifølge Henrik Dahl børnene bedre rent fagligt, selvom flere undersøgelser viser et uforandret billede.

På det menneskelige plan fremturer Henrik Dahl på sædvanlig vis med sin tag dig sammen-jargon over for grupper, som har andre holdninger og værdier, end han selv har. Dermed danner han et ganske godt billede af det, mange neoliberale drømmere ofte forelsker sig i: Et ”He-Man” dogme om, at alle mennesker – uanset social herkomst, etnicitet, miljø eller opvækst – har samme frie vilje til at træffe de rigtige beslutninger i livet.

Billedet er ganske sigende for det menneskesyn, der er blevet indført i den danske folkeskole, og som tog endelig fart efter 2013: Eleverne får mere ansvar for egen læring og udvikling. Denne taktik er billig og lever fint op til effektiviseringsbølgen i det offentlige.

MEN BØRNENE I FOLKESKOLEN er lige så forskellige som iskrystallerne i et snevejr. Og vi evaluerer dem til hudløshed. Alt, hvad der kan gå og kravle. Elitebørn, curlingbørn, intro- og ekstroverte børn, omsorgssvigtede børn, voldsramte eller velopdragne børn. Ja, børn i alle afstøbninger.

Nationale tests er et plaster på manglende ressourcer og fremmer hverken børnenes evner, faglighed eller motivation. Den sætter barnet i en faglig boks, som lærerne så kan tolke lidt på. Den er udtryk for en tendens, der ensretter den yngste generation i en evalueringskultur og standardiserer til et voksenliv, der kræver det modsatte: fleksibilitet. Ikke ligefrem et liberalt ideal. Fraværet af folkeskolens innovationskultur er sjovt nok på størrelse med folkeskolens test- og præstationskultur, som er resultatløs, intetsigende og uden reel værdi.

Kunsten for lærerne er at navigere i denne menneskelige divergens af børnenes endeløse palet af faglige behov, evner og muligheder. Dansk erhvervs liv efterspørger ikke ”klar, parat, svar- dukker” med testmentalitet og 12-taller i rygsækken, men kandidater med evner og egenskaber til at se problemer og finde løsninger på dem. Evner, der er fundet og udnyttet af dygtige lærere.

FOLKESKOLEN ER IKKE kuldsejlet helt, og det skyldes ene og alene lærernes anarkistiske tilgang til 3000 vejledende videns- og færdighedsmål, læringsmålsstyret undervisning og et afslappet forhold til nationale tests. Den tilgang har blandt andet medført, at danske skoler ifølge internationale undersøgelser er blandt de bedste i verden til at forberede eleverne på et liv i et demokratisk samfund.

Det samme gør sig gældende i it-kompetencer samt et stort antal af danske skoleelever, der tager en videregående uddannelse senere i livet.

Folkeskolen er hverken yderst afslappet eller ikke-præstationsfremmende, som Henrik Dahl skriver, men lærerne laver en professionel vurdering af, hvornår og hvordan der skal testes, forventes eller udfordres fagligt. Et sårbart barn skal ikke bombarderes med evalueringer, men løftes med andre didaktiske metoder. Ligesom de fagligt stærke børn skal have tilsvarende udfordringer, der matcher deres personlighed og faglige kapacitet.

UNDERVISNINGSMINISTER Merete Riisager (LA) med flere har gudskelov ændret de bindende videns- og færdighedsmål til at være vejledende og blødt op i forhold til den hysteriske målstyring. Når partifællen Henrik Dahl på sin vanlige ”He-Man”-retorik klandrer politiske modstandere, skolernes slatne, ikke-præstationsfremmende uddannelseskultur og middelklassecurlingforældre, demonstrerer han en mangelfuld indsigt i grundskoleområdet og har sådan set bekræftet os andre i, at folkeskolen måske alligevel gør noget rigtigt.

Mikkel Gram er pr- og kommunikationsansvarlig og lærer.