Lærer: Naturligvis skal faget kaldes ”religion” og ikke ”kristendomskundskab”

Jeg har haft børn fra fra kristne, hinduistiske, muslimske og ateistiske hjem blandt mine elever. De skal alle opleve, at det, de kommer med hjemmefra, kan bruges, skriver religionslærer

"Jeg har kun mødt forståelse hos elever og forældre, når jeg har sagt, at jeg ikke underviser i kristendomskundskab, men om kristendommen i faget religion," skriver lærer Marie Holst.
"Jeg har kun mødt forståelse hos elever og forældre, når jeg har sagt, at jeg ikke underviser i kristendomskundskab, men om kristendommen i faget religion," skriver lærer Marie Holst. . Foto: Sisse Dupont/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

JEG ER UDDANNET lærer med religion som linjefag og er også bachelor i religionsvidenskab. Jeg underviser i folkeskolen i et fag, der kaldes ”kristendomskundskab”. Det er så let at misforstå for de forældre, der kommer fra andre kulturer og andre religioner. Religionsundervisningen i folkeskolen er vigtig. Jo! Naturligvis skal faget kaldes ”religion” eller ”religion og filosofi”.

Jeg underviser børn i alle aldre. Jeg har haft børn fra Jehovas Vidner-hjem og fra kristne, hinduistiske, muslimske, buddhistiske, ateistiske og ikke-religiøse hjem blandt mine elever. De skal alle opleve, at det, de kommer med hjemmefra, kan bruges. De skal vide noget om egen og andres religion. Det er derfor, faget bør kaldes ”religion”, og der ikke skal være mulighed for fritagelse.

NATURLIGVIS SKAL undervisning om kristendommen fylde mest. Det er alle forældre klar over. Mit argument er, at der har været kristendom i Danmark i over 1000 år. Vikingerne sagde jo selv, at det var dem, der gjorde danerne kristne. Det argument er gået rent ind hos børn og forældre.

Ikke alle religioners talsmænd er parate til at lade deres religion studere, som vi gør det i vores kultur. Vi er vant til at analysere, spørge ind, diskutere og reflektere over forskellige tilgange, når vi studerer kristendommen.

Det skal vi blive ved med og også gøre, når vi studerer andre religioner. Det er en del af den måde, vi bedriver undervisning på her i landet, og den skal naturligvis også anvendes i religionsfaget. Det kan give problemer, men dem må vi løse med dialog.

Jeg har kun mødt forståelse hos elever og forældre, når jeg har sagt, at jeg ikke underviser i kristendomskundskab, men om kristendommen i faget religion.

Det er mange år siden, der var en familie, som ønskede deres barn fritaget fra faget ”kristendomskundskab”. De var muslimer, men valgte at lade eleven blive i klassen i de timer, fordi jeg kunne fortælle dem noget vigtigt om islam, som de ikke vidste. Læreren skal have den viden, der skal til.

Problematikken hænger også sammen med forslaget om at lade to timer ugentligt i 7. eller 8. årgang gå fra til frivillig konfirmandundervisning.

Vi gør rigtig meget for at få de unge til at behandle deres krop sundt og godt. Det er rigtig fint, men måske glemmer vi sjælen. Jeg foreslår, at de to timer bevares, men kaldes ”privat religionsundervisning” som en opfordring til alle forældre om at støtte deres børn på det plan også. Tiden kan bruges til konfirmationsforberedelse, krishnastudier, koranlæsning, eller hvad man nu ønsker. Måske kunne filosofistudier tilbydes i skolen. Religion skal være et obligatorisk fag i folkeskolen – med vægt på kristendommen.

Marie Holst er lærer med religion som linjefag.