Prøv avisen
Spørgsmål-svar

Landsretspræsident: Vi straffer allerede hårdt

Retspræsident Bent Carlsen var formand for Straffelovrådet indtil 2017 og bemærker nu, at det vil få konsekvenser, at Justitsministeriet har afsat rådet på ubestemt tid. For noget lovgivning fra Justitsministeriet er ikke ”ordentligt gennemarbejdet,” siger han. – Foto: Leif Tuxen

Bent Carlsen, retspræsident for Østre Landsret og tidligere formand for Straffelovrådet, kritiserer lovgivning fra Justitsministeriet og undrer sig over politikernes fokus på personfarlig kriminalitet. Strafniveauet er fint, som det er i dag, siger han

Bent Carlsen, retspræsident i Østre Landsret, hvorfor trak du dig i 2017 som formand for Straffelovrådet?

I regeringsgrundlaget i 2016 var der bebudet en straffelovskommission, da man gav udtryk for, at den nuværende straffelov trængte til en modernisering. Blandt andet under angivelse af at den var fra 1930. Min opfattelse var og er stadigvæk, at straffelovens almindelige hovedprincipper virker aldeles udmærket. En straffelovskommissionen er noget andet og mere end Straffelovrådet, og jeg følte, at rollen for Straffelovrådet virkede uklar i lyset af en straffelovskommission.

Regeringen forklarede straffelovskommissionen med, at man ønskede en ny og en mere tidsvarende straffelov, som i højere grad er i overensstemmelse med danskernes retsfølelse og med større fokus på personfarlig kriminalitet frem for materielle værdier. Kan der ikke være grund til at fokusere mere på personfarlig kriminalitet?

Det er et retspolitisk spørgsmål, hvordan man vil straffe, men der er allerede i dag meget stort fokus på personfarlig kriminalitet. Vi straffer allerede i dag hårdt. Der gives oftere ubetinget fængselsstraf for vold end for berigelseskriminalitet, så jeg har svært ved at se, at der skulle være et misforhold, der skulle kunne begrunde nedsættelse af en straffelovskommission.

Hvordan oplever du i det hele taget udviklingen i forhold til strafskærpelser og nye lovpakker i øjeblikket?

Det er op til Folketinget og lovgiver at beslutte, hvordan man vil straffe. Det, jeg efterspørger, er grundige forarbejder frem for politisk signallovgivning i retning af strafskærpelser, der ikke er begrundet ordentligt. Som dommer er det væsentligt at vide, hvad der ligger bag ønsket om en given strafskærpelse. Der savnes jævnligt dokumentation for, at strafskærpelsen skulle have en præventiv effekt, eller at befolkningens retsfølelse berettiger strafskærpelser, for ofte ved almindelige borgere ikke, hvordan der straffes. Tværtimod har den seneste store undersøgelse fra 2006 vist, at danskerne i konkrete sager ofte ville dømme mildere end domstolene.

Men her vil justitsminister Søren Pape Poulsen (K) formentlig argumentere for, at strafskærpelser også er af hensyn til ofrene?

Der har altid været tre hovedsynspunkter, når man talte om straf. Hensynet til retsfølelsen, herunder offeret, den almene præventive effekt og den præventive effekt for den dømte. De tre hovedhensyn er altid i spil ved en domfældelse. Problemet med retsfølelsen er, at man har meget svært ved entydigt at fastslå, hvilket strafniveau den måtte tale for. Det er efter min egen overbevisning rimeligt, at staten bruger sit magtmonopol til at straffe, men det skal begrundes ordentligt og med mere end en påstand om en krænket retsfølelse.

Du er flere gange vendt tilbage til dit ønske om ordentligt lovforberedende arbejde. I det lys, hvad tænker du så om, at der ikke længere er et aktivt straffe-lovråd, som kan rådgive Justitsministeriet?

Om der et straffelovråd eller et andet rådgivende organ med en bred faglig sagkundskab betyder mindre for mig. Selvom jeg har en særlig veneration for Straffelovrådet, er det væsentligste for mig, at der laves et grundigt forarbejde frem for lovgivning med baggrund i enkeltsager.

Men bliver der lavet ordentlig lovgivning i dag?

Både ja og nej. Vi har eksempler på lovgivning om såkaldte hjemmerøverier, der ikke er ordentligt gennemarbejdet og sat i relation til andre forbrydelser, og senest har vi et eksempel om mindre brug af samfundstjeneste, som efter min opfattelse stort set er overflødigt, da domstolene allerede dømmer, som forslaget lægger op til, og som samtidig søger i detaljeret form at styre domstolenes strafudmåling. Det bør altid være sådan, at den konkrete strafudmåling kan ske ved domstolene under inddragelse af alle sagens konkrete omstændigheder.

Har det så efter din opfattelse nogen konsekvenser, at Straffelovrådet ikke længere er aktivt?

Ja, det har det. Det har selvfølgelig konsekvenser, at Justitsministeriet ikke gør brug af den sagkundskab, som Straffelovrådet har.