Prøv avisen
Debat

Mediernes skæve dækning af Venstre-uro skader demokratiet

Når Lars Løkke Rasmussen (V) af Henrik Qvortrup blandt mange andre via forskellige vidtrækkende platforme dag efter dag beskrives som ”desperat” og ”klynkende” sætter det sit præg på debatten, mener Jesper Kruse, som er kandidat i analytisk journalistik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jesper Kruse

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Havde medierne fokuseret mindre på seertal og klik og i større grad fokuseret på politisk substans og relevans, var Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen (V) ikke blevet presset ud af partiledelsen

LARS LØKKE Rasmussen (V) er en klynker, og han har på ynkelig vis og af intet andet end magtfuldkommenhed holdt fast i taburetten. I hvert fald hvis man skal tro de seneste ugers mediedækning.

Lige siden Venstres sommergruppemøde har mediedækningen spillet på alle tangenter i dækningen af ”magtkampen” og ”nedsmeltningen” i partiet. Nogle medier har forholdt sig forholdsvis neutrale, men har dog dag efter dag informeret om ”krisen”, mens andre mere direkte har fortalt om Løkkes ”usympatiske” og ”diktatoriske” ledelsesstil så mange steder som muligt.

Det har været tilfældet i en sådan grad, at det har manifesteret sig som en art sandhed, som Venstre-folk fra hele landet har været tvunget til at tage stilling til. Naturligvis. De må jo nødvendigvis varetage partiets interesser og forsøge at få ”krisen” af vejen.

Det har så bare givet medier og iagttagere endnu mere at skrive og fortælle om, og på den måde har medierne dikteret og skabt en kriseeskalering snarere end at rapportere om den på mange måder naturlige positioneringskamp, som Venstre-ledelsen selv indledte. Politiske partier rummer altid større og mindre magtkampe. Det er spillets natur.

Men hvad er det nu, mediernes traditionelle rolle er i demokratiet? Meningen er, at de som samfundsstøtte og vagthund skal bide magthaverne i haserne, når de ikke handler i henhold til deres demokratiske ansvar. Gør de så det, når de skubber på interne magtkampe i de politiske partier? Ja, hvis det kan siges at være i demokratiets tjeneste. Er det det i dette tilfælde? I meget ringe grad.

Er det da ikke væsentligt, at medierne fortæller om de forskellige positioneringsmæssige udspil i Venstres topledelse? Jo, selvsagt. Problemet er bare, at hele perlerækken af medier og kommentatorer er gået meget længere end det og i høj grad har tonet debatten i én retning.

Når Lars Løkke Rasmussen af Henrik Qvortrup blandt mange andre via forskellige vidtrækkende platforme dag efter dag beskrives som ”desperat”, ”klynkende” og ”intimiderende”, sætter det sit præg på debatten. Når TV 2 allerede tidligt i processen på daglig basis med gule breaking-bjælker taler om ”opgøret”, ”mistilliden” og den ”grimme udvikling”, farver det også.

Det hele er med til at fremprovokere og skabe en udvikling, som ville have været markant anderledes, hvis medierne i mindre grad fokuserede på det store seer-, klik- og lytterpotentiale og i større grad fokuserede på politisk substans, relevans og indhold.

Hvis det havde været tilfældet, var Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen (V) ikke blevet presset ud af partiledelsen.

Det ville Venstres bagland ikke have haft behov for, for så havde krisen slet ikke eksisteret i så udtalt grad.

Når medierne bliver så person- og konfliktorienterede, er de uendeligt langt fra de journalistiske dyder og demokratiske idealer om at kvalificere samfundsdebatten med velafbalancerede indlæg. I stedet bliver den politiserende fremstilling decideret demokratiskadende.

Jesper Kruse er kandidat i analytisk journalistik.