Lav ikke om på dåbsritualet: Det er smukt og rummer både mystik og forklaring

Vandet, som vi overøser barnet med, er rensende og livgivende. Vi føler os rene og friske, når vi kommer ud af badet. Vand er også forudsætningen for livet på jorden: intet vand, intet liv. Dåbens vand renser for synd og giver nyt liv, skriver præst

Dåbsritualet er ikke bare ord, men også tegn: korset og vandet.
Dåbsritualet er ikke bare ord, men også tegn: korset og vandet. . Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

DEN DANSKE folkekirkes dåbsritual er smukt og rummer både mystik og forklaring. Det leverer tilmed et fint udgangspunkt for en god præst til at forklare dåbsforældre og andre, hvad dåben i al sin enkelhed betyder. Derfor er der absolut ingen grund til at lave om på det, som det foreslås i Kristeligt Dagblad af sognepræst Birgitte Kragh Engholm.

Dåbsritualet indledes med en kort bøn, der begynder sådan: ”Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.” Så er det allerede sagt, hvad dåben betyder.

I dåben bliver man Guds barn. Det er helt særligt for den kristne tro, at vi anser os for at være Guds børn. I andre religioner, vi kender, kan man være Guds skabning, Guds tjener eller sågar hans slave.

Kristne ser alle mennesker (og dyr) som Guds skabninger, og deraf følger, at man som kristen gør sig umage for at behandle andre mennesker ordentligt, fordi de er en del af Guds gode skaberværk. Kristne ser også sig selv som Guds tjenere; det er derfor, vi kalder Gud for ”vor Herre”.

Men desuden ser vi os også som Guds børn. Jesus, Guds søn, kom til Jorden for at give os del i hans barnekår, som Paulus udtrykker det. Derfor er Gud ikke længere bare vores herre og skaber, men også vores far.

DET ER LET FOR ALLE FORÆLDRE at forstå, hvad det vil sige, at Gud er ligesom en god far. En god far sørger for, at hans børn har det, som de behøver. Mad, tøj, tag over hovedet og – vigtigst af alt – kærlig omsorg. En god far lader heller ikke bare sine børn te sig, som de vil. Det er sandt, hvad Rådet for Sikker Trafik formidler i reklamerne om de ”nederen forældre”, der ikke er ”cool” som Filips far, der lader Filip ”få lov til det hele” såsom pjække fra skole, droppe cykelhjelmen, spise Mars-bar til frokost, skyde læreren i øjet med en splatterpistol og så videre.

Gode forældre sætter regler for deres børn for at opdrage dem til ordentlige mennesker. På samme måde sætter Gud også regler for os. Regler som De Ti Bud, hvor vi for eksempel lærer, at Gud ikke vil have, at vi stjæler fra hinanden, er hinanden utro eller slår hinanden ihjel. Som det dobbelte kærlighedsbud, der fortæller os, vi skal elske Gud og hinanden. Og som den gyldne regel, der siger, at vi skal handle mod andre, som vi ønsker, at de skal handle imod os.

Gode forældre ønsker, at deres børn skal overholde de husregler, som de sætter op for dem. Når de ikke holder dem, bliver forældrene vrede eller kede af det, og de formaner deres børn til at opføre sig bedre i fremtiden. Men det betyder ikke, at børnene dermed falder ud af forældrenes kærlighed. Vi elsker vores treårige, også når han kaster sig ned på gulvet i Føtex, fordi han ikke må få slik. Og vi elsker vores teenager, også når hun råber og skriger, at hun hader os, fordi hun ikke må gå til fest på en skoledag. På samme måde elsker Gud sine børn, også når vi bryder hans gode lov og gør livet surt for hinanden. Det er det, der på kirkens sprog hedder: Han tilgiver al vor synd.

I dåbsritualet siges det også, at vi har ”syndernes forladelse”. Det har sammenhæng med dette med at være Guds barn. Fordi vi er hans børn, elsker Gud os med alle vores fejl og mangler. Når vi ikke kan eller vil holde hans gode lov, tilgiver Gud os. Ikke fordi vi har fortjent det, men fordi han elsker os, fordi vi er hans børn. Dette er syndernes forladelse, som vi bliver skænket i vores dåb.

Dåbsritualet er ikke bare ord, men også tegn: korset og vandet.

Vi tegner korset for barnets pande og bryst. Panden, fordi den er forstandens sæde, og brystet, fordi det er hjertets. Korset er symbolet på Jesus Kristus, og det er blandt andet ved at bære kors og tegne kors, at vi viser, vi er kristne. Vi sætter korset på toppen af kirketårnet, bærer det i vores flag, hænger det om halsen som smykke.

KORSET ER ET PROVOKERENDE symbol. Et brutalt henrettelsesinstrument, et dødens træ. Vores frelser døde på det kors. Men da han gjorde det, forvandlede han det fra dødens træ til livets træ, fordi han ikke blev i sin grav, men stod op af den igen. Ved sin opstandelse giver Jesus os et løfte om, at vi skal få del i hans opstandelse. Det løfte får hver af os givet i vores dåb, hvor de første ord, der lyder, er: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesus Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”Vandet, som vi overøser barnet med, er rensende og livgivende. Vi føler os rene og friske, når vi kommer ud af badet. Vand er også forudsætningen for livet på jorden: intet vand, intet liv. Dåbens vand renser for synd og giver nyt liv.Men vand kan også dræbe. Når vi føri tiden dukkede dåbsbarnet helt ned under vandet tre gange, var det også, for at det skulle ligne en drukning. For at man kan få nyt liv, skal det gamle liv dødes, og det hele sker gennem dåbens vand. Det gamle, dødelige menneske, dør, og op af dåbens livgivende vand dukker det nye, rensede menneske, som har evigt liv i Kristus. Det er et stærkt tegn.

Til sidst lover forældre og faddere, at de vil opdrage barnet i den kristne tro, som det nu er blevet føjet ind i ved sin dåb. Det gør de ved at lære barnet at bede det Fadervor, som også er en del af dåbsritualet. Ved at fortælle det historier fra Bibelen, tage det med i kirke, lære det at holde Guds gode lov – og fortælle det, at der er tilgivelse hos dets far i himlen, når det fejler.

Dette er, hvad dåben betyder. Kort og enkelt fortalt.

Merete Bøye er sognepræst i Viborg Domkirke samt Tjele og Nr. Vinge.