Leger lige børn bedst? Topstudenter stimler sammen som aldrig før

Der er god grund til at interessere sig for spørgsmålene om, hvor mange og hvem der optages hvor, skriver områdechef på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Københavns Universitet (billedet) og Aarhus Universitet er ikke bare de to største universiteter i Danmark, men oplever også, at en markant større andel af deres studerende karaktermæssigt tilhører den absolutte top. –
Københavns Universitet (billedet) og Aarhus Universitet er ikke bare de to største universiteter i Danmark, men oplever også, at en markant større andel af deres studerende karaktermæssigt tilhører den absolutte top. – . Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

TOPSTUDENTERNE klumper sig i stigende grad sammen på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Er vi på vej i retning af en arbejdsdeling, hvor de gamle universiteter uddanner toppen af ungdommen, mens de unge universiteter får ansvar for resten? Eller bør der gøres noget for at modvirke polariseringen?

De seneste år er omkring 29.000 håbefulde studerende hvert år blevet optaget på et af landets universiteter. Antallet af optagne har stabiliseret sig efter en ellers næsten uafbrudt stigning i optaget til universiteterne i årene frem til 2013. Også når man ser på, hvor mange studerende, der bliver optaget på hvert enkelt universitet, ser antallet ud til at have fundet et ligevægtspunkt, selvom der dog har været et svagt fald i antallet af optagne på Københavns Universitet og Aarhus Universitet siden 2012-2013. Den offentlige debat om optaget på universiteterne har især været præget af spørgsmålet om, hvordan vi optager. Særligt har der været heftig debat om rimeligheden af, at ansøgere i kvote 1 primært bedømmes på deres karaktergennemsnit, og om perspektiverne i at bruge blandt andet samtaler og tests i kvote 2.

Men der er god grund til også at interessere sig for spørgsmålene om, hvor mange og hvem der optages hvor. For selvom billedet på mange måder ser stabilt og udramatisk ud, dækker det i

virkeligheden over nogle markante og tiltagende forskydninger universiteterne imellem over det seneste årti.

I 2008 havde henholdsvis 15 og 11 procent af de studerende, som blev optaget på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, et karaktergennemsnit fra gymnasiet på over 10. Den tilsvarende andel var henholdsvis 5,5 og 3 procent på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet. Der er ikke i sig selv noget overraskende i, at der er forskelle mellem landets fem flerfakultære universiteter. Det er en kendt sag, at de to gamle universiteter altid har været mere populære og derfor har oplevet større søgning og højere adgangskvotienter end de tre unge universiteter. Men for hvert år, der siden er

gået, er afstanden blevet større. En kommende analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser blandt andet, at når vi spoler frem til de seneste tal fra 2017, er det henholdsvis 31 og 25 procent af de nyoptagne studerende på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som har et gymnasialt karaktergennemsnit på over 10, mens den tilsvarende andel er henholdsvis 10, 10 og 4 procent på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.

Ikke bare er Københavns Universitet og Aarhus Universitet de største universiteter. De oplever også, at en markant større andel af deres studerende karaktermæssigt tilhører den absolutte top. Omvendt skal man fortsat se godt efter for at få øje på topstudenterne på

Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.

Når alle fem universiteter oplever en stigende andel studerende med over 10 i gymnasialt gennemsnit, skyldes det i øvrigt, at gymnasierne især inden for den seneste håndfuld år har været ramt af en vis karakterinflation.

De to gamle universiteter får altså bedre og bedre fat i topstudenterne, end de tre unge universiteter gør. Og der er tale om en polarisering, som finder sted i det stille. Fortsætter forskydningen, og der er ikke tegn på andet, vil det over tid betyde, at vi får en arbejdsdeling, hvor de gamle universiteter uddanner toppen af ungdommen, mens de unge universiteter overlades opgaven med at uddanne ”resten”. Selvom de unge universiteter har succes med at uddanne unge fra ikke-akademiske familier, vil udviklingen alt andet lige næppe være til fordel for dem. Det store spørgsmål er, om der er behov for at gribe ind over for udviklingen, og hvilke redskaber der i givet fald er til rådighed. Københavns og Aarhus’ popularitet som studiebyer, der i høj grad er drivende for udviklingen, vender ikke, så langt øjet rækker. Men som samfund har vi altid interesseret os for, hvordan sol og vind bliver fordelt, og hvordan vi bedst værner om forskelligheder og sammenhængskraft på tværs af det ganske land. Derfor bør vi som minimum tage en debat om den tiltagende polarisering i universiteternes optag.

Jakob Rathlev er områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).