”Kom til præsteindsættelse pinsedag. Pinsedag kaldes ofte kirkens fødselsdag, men det er ikke den eneste grund til at kippe med flaget. Søndag den 23. maj er nemlig også dagen, hvor Kristkirkens nye præst, Jes Nedergaard Espersen, officielt bydes velkommen og indsættes i embedet. Det sker ved gudstjenesten kl. 10.30.” Sådan kan man læse på Kristkirkens hjemmeside.
Sådan bliver det pinse i Kristkirken i Kolding, men sikke en pinse. Kristkirken kan fejre, at de har fået endnu en præst, som ikke vier homoer.
Alle er godt tilfredse, både biskop og et samlet menighedsråd. Det er så pænt og efter reglerne. Det er lovligt, i hvert fald i folkekirken. Præsten kan officielt fritages fra at vie homoer og fraskilte – og nu da problemet med de fraskilte er løst, er det ligegyldigt med homoerne. Det betyder tilsyneladende ikke noget, hvilket signal folkekirken sender i Kolding. Men – så kald det dog, hvad det er. Offentlig legaliseret homofobi.
Det er sådan set i orden, men signalet er ikke inkluderende og klart homofobisk. Det bør ikke skjules i pæne formuleringer om et enigt menighedsråd og demokrati.
Den nye præst Jes Nedergaard Espersen er ansat efter en klar enstemmig indstilling fra sognets menighedsråd, og menighedsrådsformand Laila Damm glæder sig til at byde den nye præstefamilie velkommen.
”Jes er en dygtig prædikant og et meget imødekommende menneske. Både som præst og menneske har han en utrolig lav dørtærskel, så han kan tale med alle typer af mennesker. Derfor er vi overbevist om, at han også vil kunne bygge bro til mennesker i Kristkirkens Sogn,” siger hun ifølge kirkens hjemmeside.
Den nye præst vier ikke homoseksuelle, men han kan tale med alle typer. Gad nok vide, hvordan han så taler med homoer, for ikke at tale om alle de andre seksualiteter. Gad vide, om han er inkluderende og åben over for usikre unge, som ikke rigtig kan finde ud af det hele – også det med seksualitet?
I hvert fald kan de få klart at vide, at ægteskabet ikke er for og til dem. Deres seksualitet er ikke gudvelbehagelig. De må godt være her, men deres kærlighed kan ikke velsignes. Den er forkert; de er forkerte.
Men biskoppen er tilfreds. Det er altså o.k., at ingen præster i Koldings største sogn vil vie homoseksuelle.
Kunne man i det hele taget i det mindste ikke have ansat en kvinde? Tre mænd, som ikke vier homoer. Det er provokerende. Jeg ved godt, der også findes kvinder, som ikke vier homoer. Men så har de forhåbentlig og sandsynligvis mandlige kolleger, som gør det.
Homofobien er både synlig og skjult i Kolding Provsti. Det er især ekstra nedslående, når jeg på Facebook kan læse, at Dennis Voss Steensgaard, præst i Vester Nebel uden for Kolding skriver:
”Jeg glæder mig over, at menighedsrådet har valgt en præst, som vil vie fraskilte. Det var det store praktiske problem i Kristkirken.
Jeg forstår godt det vigtige i rent værdimæssigt at ville vie homoseksuelle. Men det fylder meget lidt i praksis. Jeg vier gerne homoseksuelle, men er i mine 13 år som præst aldrig blevet bedt om at vie eller velsigne et homoseksuelt par. Så man kan sige, at det i praksis ikke havde gjort nogen forskel, hvad min holdning havde været.”
Sådanne udsagn er lige netop med til at afsløre, at Kolding er et homofobisk område, hvor præsterne er tilfredse med en traditionel heteronormalitet. Det er jeg såmænd også – men jeg ser gerne en åbenhed i forhold til homoseksualitet og alle de øvrige seksualiteter. Jeg ser gerne, at min folkekirke ikke bruger evangeliet til en cementering af det traditionelle heteroseksuelle ægteskab. Jeg ser gerne, at evangeliet forkyndes rent og purt for alle – uafhængigt af seksuel orientering. Seksualitet burde ikke være relevant – men det bliver det, når præsterne sætter grænser og udgrænser alle, der ikke passer ind.
Mit svar til Dennis Voss Steensgaard var følgende og noget sarkastisk:
”Tænker, de fleste teologer har en vis sammenhængende teologi, så synet på homoer ikke er helt frakoblet øvrige tanker. Tænker ikke, der bor homoer i Vester Nebel og omegn. Jeg var jo heller ikke homo, dengang ude i Almind som ung. Tænker heller ikke, der er ret mange homoer i Kristkirkens Sogn, og da slet ikke andre seksualiteter. Så nu bliver det bare så dejligt at sende dit barn til konfirmationsforberedelse i Kristkirken.”
Dertil svarede Dennis Voss Steensgaard:
”Det er en pointe med konfirmationsforberedelsen. For der er næsten altid konfirmander, der spørger mig, om jeg vil vie homoseksuelle, og vi kommer til at snakke om seksualitet og tolerance. Så min holdning til emnet betyder nok noget for, hvor velkommen en teenager, der tænker meget over sin egen seksualitet (for eksempel føler sig tiltrukket af sit eget køn), føler sig i kirken. Det blev en lidt kringlet sætning, men giver det mening?”.
Steensgaard kan altså faktisk godt se problemstillingen, men vil ikke gøre noget ved det, da alt jo er løst med, at den nye præst vier fraskilte.
Kort og godt vil jeg som sagt kalde det hele statsstøttet homofobi med rene ord. Alle bidrager over skatten til folkekirkens præster. Også ikke-medlemmer. Kan det virkelig være lovligt, al den stund homoseksualitet er en legal seksualitet, at tjenestemænd diskriminerer nogle medlemmer. Som teolog og menneske er jeg tilhænger af demokrati og åndsfrihed. Jeg mener også, der skal være plads til præster, som har andre holdninger og en anden teologi, end jeg har. Jeg har ikke Guds accept af min teologi. Jeg har min teologi på Guds nåde, og det har de fundamentalistiske præster også. Men landets love skal altså overholdes. Når folkekirken provokerer som i Kristkirken, må der råbes højt!
Det er på trods af biskoppens accept ikke acceptabelt, at én kirke kan komme afsted med at ansætte tre homofobiske mænd for skatteydernes penge, når vi ellers i Danmark kræver af andre tjenestemænd, at de skal betjene alle borgere uanset forskelle og så videre. Det er at gå over stregen!
Love og regler for folkekirken er blevet overholdt, men er det dét signal, et stort sogn skal sende, når man også ved, at kirken har en lang historie, hvor den har medvirket til at nedgøre og kriminalisere andre former for seksualiteter. Skal folkekirken fortsat fremture? Der må kunne findes en smidigere løsning, så kirker som Kristkirken kan nøjes med kun én præst, som ikke vier homoer.
Bør kirken ikke åbne alle døre og gå forrest i enhver pride. Tilgivelse er ordet, og tilgivelse bliver til kærlighed.
Jeg er godt nok kun lidt ked af at ødelægge pinseglæden for Kristkirkens Menighedsråd, men de lægger jo selv op til modsigelse. Og det skal siges: Det er statsstøttet homofobi! Glædelig pinse!
Læs sognepræst i Kristkirken Michael Lerche Nygaards modsvar her.