Prøv avisen
Debat

Forsker: Omsorg er den primære opgave i vuggestuen

Arbejdet med at give de yngste børn omsorg får ofte ikke særlig meget anerkendelse og forståelse fra det omkringliggende samfund, der måske ikke helt forstår, hvad opgaven går ud på, skriver lektor. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Thomas Gitz-Johansen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Set fra mit feltarbejde i en vuggestue er det elementer som trøst, tryghed, kontakt, nærvær, ro, opmuntring, indlevelse, indføling, tilknytning og det at være afventende og tilgængelig, der er den primære opgave over for barnet i vuggestuen, skriver Thomas Gitz-Johansen, der er lektor ved Center for Daginstitutionsforskning

Tak til Stig Broström for hans kommentar i onsdags ”Selvfølgelig er der læring og læreplaner i vuggestuen” til mine bemærkninger om vuggestuen den 11. januar. Jeg vil gerne præcisere, at jeg ikke hævder, at der ikke sker læring i barnets første år. Det gør der selvfølgelig.

Efter igennem et år at have observeret hverdagen i en vuggestue, hvor børnene var 0-2 år, er det dog min opfattelse, at det ikke er spørgsmålet om læring, der bedst beskriver den primære pædagogiske opgave i vuggestuen.

Den grundlæggende opgave med disse børn handler om omsorg og relationer, for barnet er i disse år stadig ved at blive til som menneske og er ved at udvikle sin grundlæggende oplevelse af et selv og sin evne til at danne trygge relationer.

Set fra mit feltarbejde i en vuggestue er det elementer som trøst, tryghed, kontakt, nærvær, ro, opmuntring, indlevelse, indføling, tilknytning og det at være afventende og tilgængelig, der er den primære opgave over for barnet i vuggestuen.

Her mener jeg, at omsorgsbegrebet er mere rammende for den pædagogiske opgave, end det er at tale om læring, læringsmiljø og læreplaner.

Børnepsykologisk forskning peger desuden på, at en masse god omsorg i de helt tidlige år vil lejre sig i barnets krop og psyke som en følelse af basal tryghed og tillid, som barnet vil bære med sig fremover. Der er mange statistikker, som kan tyde på, at netop dette er noget, børn og unge har god brug for i disse år.

Arbejdet med at give de yngste børn omsorg får ofte ikke særlig meget anerkendelse og forståelse fra det omkringliggende samfund, der måske ikke helt forstår, hvad opgaven går ud på. Fra personalet hørte jeg udsagn som disse:

”Når vi på ledelsesplan taler om ’kerneopgaven’, så taler vi om læring. Mellem os pædagoger og på institutionen kan vi godt tale om os som men- nesker, men vi kan ikke tale om det videre ud, og der føler vi os klemte.”

”Hvis vi ikke fortæller om, hvad rækkefølgen er i, hvad der er vigtigst, så kommer der til at stå læreplaner over det hele. Vi har fuldstændig glemt det helt basale.”

”Vi har et fag, hvor det er svært at forklare, hvad vi laver af det uhåndgribelige.”

Noget, jeg også lærte af mit ophold i vuggestuen, var, at det er en meget krævende og vigtig opgave at tage vare på helt små børns grundlæggende og påtrængende behov, selvom arbejdet og denne opgave både kræver hænder nok og gode vilkår for medarbejderne.

Thomas Gitz-Johansen er lektor, ph.d., center for daginstitutionsforskning, Roskilde Universitet.