Glædelig mændenes internationale dag. Dagen, vi sjældent hører om, men som er en mærkedag i ligestillingskampen. Det er den, fordi vi desværre ikke er i mål med ligestillingen. Det går også ud over mændene.
For det er ikke kun kvinderne, der ligger under for de strukturer, vi har i vores samfund. Strukturer, der dikterer, at kvinder skal være på én måde og mænd på en anden måde. Og derfor er der en række områder, hvor ligestillingskampen er mandekamp.
Fra barnsben lærer mange drengebørn, hvad det vil sige at være en rigtig dreng. Man må ikke græde, hvis man slår sig. Og man må da slet ikke udvise følelser, hvis man bliver uvenner med en ven. Drenge skal være glade for fodbold og så ellers bare lade pigerne om at lave perleplader. De skal være vilde og udadvendte. De skal være stærke og stå på egne ben. Og så er det rigtig svært at være sig selv, hvis man ikke passer ind i kassen ”en rigtig mand”.
Det er dybt urimeligt, at man i 2019 ikke kan have lov at være den, man er, uden at få at vide, at man skal holde sine følelser for sig selv og ”mande sig op”.
Vi skal holde op med at putte mennesker i kasser på baggrund af deres køn og tillægge personlighedstræk efter, hvilke kønsorganer man har. For man er ikke mindre mand, hvis man har let til tårer og ikke elsker bacon og fodbold. På samme måde som man ikke er mindre kvinde, hvis man hader at lave mad, gøre rent og strikke.
Når vi opdrages så forskelligt, fristes man også til at tro, at mange af de problemer, der er ved at være mand, skyldes, at mænd opdrages til at være hårdføre, vilde og stærke. På samme måde som, at kvinder opdrages til at være omsorgsfulde, milde og stille kan forklare nogle af de udfordringer, vi møder.
For der er bestemt problemer med mænds ligestilling. Selvom der er flest mænd på toppen af vores samfund, er der også flest på bunden. Flertallet af danske hjemløse er mænd. Mænd har sværere ved at bo alene og bliver oftere ensomme. Mænd har sværere ved at klare sig igennem en skilsmisse. Mænd går alt for sjældent til lægen, bliver mere nedslidte og dør tidligere end kvinder. Derfor skal vi naturligvis sikre, at flere mænd tager til lægen, når de fornemmer, at noget er galt. Vi skal sikre, at der er gode tilbud og hjælp til hjemløse og ensomme.
Men derudover er det værd at overveje: Kunne vi også løse noget af den manglende ligestilling ved at opdrage alle børn til, at de gerne må bede om hjælp og ikke behøver klare alting selv? At det er sundt at tale om, hvordan man har det – uanset hvilket køn man har?
Derfor er det så vigtigt, at vi husker at holde fast i, at ligestilling ikke kun er for kvindernes skyld. Det også for mændenes skyld.
Astrid Carøe er ligestillingsordfører for SF.