Prøv avisen

Der er for lidt musik i det danske sundhedsvæsen

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Anna Lidell og Inge Kolind

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Lad os sammen anvende musik som løftestang for et moderne, helhedsorienteret og nytænkende sundhedsvæsen, hvor vi inspirerer hinanden til at tage et fælles ansvar for fremtidens patienter.

MUSIK GØR NOGET ved os mennesker. Når vi hører, udøver og oplever musik, kan det have stor effekt på vores tilstand – uanset om vi er syge eller ej. Men musik kan noget helt særligt i relation til vores sundhed. Det er ikke bare noget, vi tror – det er noget, vi ved. Musik påvirker os socialt, psykisk, fysisk og åndeligt. Listen af videnskabelige rapporter om musik som forebyggelse eller behandling af sygdomme og lidelser er efterhånden alenlang.

Fra skizofreni og depression. Fra børnekræftafdelinger til hospicer. Der findes mange gode eksempler: I halvdelen af alle danske kommuner findes et ”lungekor” som tilbud til borgere med lungesygdommen kol. Musikterapi er efterhånden blevet en integreret del af demensbehandlingen på mange kommunale plejecentre. Nogle steder tilbydes ”parkinsondans” til parkinsonpatienter, og der er eksempler på, at musik anvendes til lindring af angst, smerter og mentale byrder for patienter. Musik kan simpelthen bidrage til at skabe sundere liv.

DESVÆRRE BLIVER VORES VIDEN om musikkens sundhedsfremmende værdi slet ikke udnyttet nok i det danske sundhedsvæsen. I Norge er de langt foran Danmark på området, og de har blandt andet nationale retningslinjer for behandling med musikterapi som højeste prioriteringsgrad til patienter med psykoselidelser. Her er vi langtfra med i Danmark – hvilket er et stort tab for den enkelte, familierne og for samfundet

Tidligere i år udkom den hidtil største kortlægning af brugen af musik i det danske sundhedsvæsen produceret af forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med os. I alt har 315 ledende sygeplejersker fordelt på 24 hospitaler på tværs af landets fem regioner deltaget samt alle danske hospicer. Resultaterne er tydelige, og det kalder på handling og nye løsninger.

Kort fortalt bruges musik alt for tilfældigt og ukoordineret på danske hospitaler. Fra afdeling til afdeling er der himmelvid forskel. Taberne bliver os alle. Vi ønsker, at man fremover i højere grad deler viden om dette felt på tværs af kommuner og regioner, så de tilbud som patienterne møder, har bund i afprøvede metoder og rummer samme kvalitet.

VI VED FRA VORES DIALOG med hospitalerne, at de gerne vil bruge musik til sundhedsfremmende formål, men at de mangler hjælp og viden. Omvendt kan vi se, at 95 procent af landets 21 hospicer anvender musik til stor glæde for beboere, pårørende, medarbejdere og ledelser. Hvis bare hospitalerne gjorde som hospicer.

Lad os sammen anvende musik som løftestang for et moderne, helhedsorienteret og nytænkende sundhedsvæsen, hvor vi inspirerer hinanden til at tage et fælles ansvar for fremtidens patienter. Netop nu arbejder læger, patientforeninger og politikere sammen med kulturministeren på konkrete anbefalinger og løsningsforslag på tværs af musik- og sundhedsfeltet, så vi kan komme tættere på at realisere musikkens potentiale i fremtidens sundhedsvæsen. Vi håber, vi når langt, men vi kan ikke gøre det alene. Alle skal presse på, for at musik bliver en naturlig komponent i det danske sundhedsvæsen. Hjælp os med at sprede ordet. Hjælp os med at bidrage til denne udviklingsproces – eksempelvis ved at efterspørge musik, næste gang du skal på besøg hos lægen eller på hospitalet.

Anna Lidell er forperson for danske sangskrivere og komponister, DJBFA. Inge Kolind er formand for Dansk Musikterapeutforening.