Liturgisk faglighed kræver tværfaglighed

Høj liturgisk faglighed sker kun gennem samarbejde med alle ansvarlige – og her tæller menigheden også med

Tre fagudvalg nedsat af folkekirkens biskopper har nu udgivet deres rapporter om henholdsvis gudstjenesten, dåb og nadver og autorisation, der skal danne grundlag for en bred debat om ændringer i gudstjenesten. Rapporterne i fuld længde og i korte udgaver (billedet) er tilgængelige på folkekirkens hjemmeside, folkekirken.dk. – Illustrationer: Folkekirken.dk.
Tre fagudvalg nedsat af folkekirkens biskopper har nu udgivet deres rapporter om henholdsvis gudstjenesten, dåb og nadver og autorisation, der skal danne grundlag for en bred debat om ændringer i gudstjenesten. Rapporterne i fuld længde og i korte udgaver (billedet) er tilgængelige på folkekirkens hjemmeside, folkekirken.dk. – Illustrationer: Folkekirken.dk.

I EN AF DE TRE rapporter fra biskoppernes udvalgsarbejde om gudstjeneste, der blev fremlagt for nylig, foreslår gudstjenesteudvalget, at der i en eller anden form oprettes et liturgisk center i Danmark, der ”kan holde det liturgiske arbejde ved lige og give rum for fælles refleksion”, som udvalgets formand biskop Marianne Christiansen udtrykker det i Kristeligt Dagblad den 6. juni.

De fleste biskopper tilslutter sig tanken, mens andre har en betænkelighed om, hvorvidt et sådant center vil pacificere lægfolk og blive en lukket elitær kultur.

Denne betænkelighed tager Inge Lise Pedersen senere op i avisen den 13. juni og gør ud fra sine erfaringer opmærksom på, at der ikke behøver være en modsætning mellem professionalisme og lægfolks deltagelse i arbejdet med gudstjenestefornyelse. Tværtimod.

I EN ARTIKEL DEN 6. JUNI beskrives et liturgisk centers opgave som at arbejde med ”gudstjenestens retningslinjer og rammer”, altså autorisationsspørgsmål. Det vil dog være alt for snævert. Det må dreje sig om gudstjenesteliv i bred og dyb og stor betydning. Om søndagsgudstjenesten i store bykirker og i små kirker på landet. Om alle de mange forskellige gudstjenester på hverdage, som holdes næsten alle steder. Gudstjenester, der er særligt målrettet mod børnefamilier, pilgrimsvandrere, plejehjem, turister og så videre. Om samtalen og samarbejdet i menigheden. Om menighedsforståelse og -inddragelse. Om den fælles salmesang, kor og musik. Om tekstlæsninger og bønner. Om, hvordan vores liturgiske tradition kan vedblive at være en levende kilde og ikke en udtørret sø.

Tre fagudvalg nedsat af folkekirkens biskopper har nu udgivet deres rapporter om henholdsvis gudstjenesten, dåb og nadver og autorisation, der skal danne grundlag for en bred debat om ændringer i gudstjenesten. Rapporterne i fuld længde og i korte udgaver (billedet) er tilgængelige på folkekirkens hjemmeside, folkekirken.dk. – Illustrationer: Folkekirken.dk.
Tre fagudvalg nedsat af folkekirkens biskopper har nu udgivet deres rapporter om henholdsvis gudstjenesten, dåb og nadver og autorisation, der skal danne grundlag for en bred debat om ændringer i gudstjenesten. Rapporterne i fuld længde og i korte udgaver (billedet) er tilgængelige på folkekirkens hjemmeside, folkekirken.dk. – Illustrationer: Folkekirken.dk.

Vi vil her gerne bidrage med vores erfaringer. Dels fordi Sønder Bjert Sogn som det første blev liturgisk frisogn (2006) og som sådan i flere år har arbejdet med lægmandsinddragelse på mange måder og i mange sammenhænge. Dels fordi vi i ”Værkstedet gudstjenesteliv” i en del år har arbejdet med at fremme fagpersoners og lægfolks samtale og samarbejde om stedets gudstjenesteliv. Endelig – og det er i denne sammenhæng det vigtigste – har vi gennem de seneste syv år fået kendskab til og arbejdet sammen med liturgiske centre og inspirationsfora i vores nabolande.

SÆRLIGT VIL VI FREMDRAGE erfaringer fra den tyske evangeliske kirkes center for gudstjeneste og kirkemusik i Michaeliskloster Hildesheim. Disse erfaringer viser nemlig, at et center kan være et åbent inspirationsforum, en støtte og samtalepartner samt en gensidig berigelse for alle i kirken, der arbejder med gudstjeneste. Såvel store som små menigheder, menighedsråd og andre lægfolk. Såvel kirkemusikere, præster og andre kirkelige medarbejdere som forskere. Liturgisk faglighed behøver tværfaglighed.

Tre fagudvalg nedsat af folkekirkens biskopper har nu udgivet deres rapporter om henholdsvis gudstjenesten, dåb og nadver og autorisation, der skal danne grundlag for en bred debat om ændringer i gudstjenesten. Rapporterne i fuld længde og i korte udgaver (billedet) er tilgængelige på folkekirkens hjemmeside, folkekirken.dk. – Illustrationer: Folkekirken.dk.
Tre fagudvalg nedsat af folkekirkens biskopper har nu udgivet deres rapporter om henholdsvis gudstjenesten, dåb og nadver og autorisation, der skal danne grundlag for en bred debat om ændringer i gudstjenesten. Rapporterne i fuld længde og i korte udgaver (billedet) er tilgængelige på folkekirkens hjemmeside, folkekirken.dk. – Illustrationer: Folkekirken.dk.

Hvordan et dansk center for gudstjeneste og kirkemusik skal se ud og sammensættes, og hvilke opgaver det skal varetage, må finde sin egen vej. Man kunne forestille sig, at der blev ansat, måske på deltid, måske ad hoc-medarbejdere med mange forskellige kompetencer. I Michaeliskloster har man ansat kirkemusikere, der kan spille Bach og pop, kan lede elitekor og folkelig fællessang. Man har teologiske forskere, der ikke blot beskæftiger sig liturgihistorisk med nadver, dåb, bønssprog med videre – men som tænker gudstjenesteliv og menigheder ind i deres arbejde. Man arrangerer kurser for ledere af børnekor, menighedsråd, præster, kirkemusikere, læsere, kirke- og kulturmedarbejdere og alle interesserede. Man arbejder med tegnhandlinger, musikgenrer, Bachkantater, børn i gudstjenesten og alt muligt andet. Tanken er her, at høj liturgisk faglighed kun sker gennem samarbejde med alle ansvarlige – og her tæller menigheden altså også med.

Søren Andresen er organist, og Tine Illum er sognepræst, begge ved Sønder Bjert Kirke og tilknyttet ”Værkstedet gudstjenesteliv”.