Prøv avisen

Vi mangler ikke en ny læreruddannelse. Men større frihed og ambition i den nuværende

Eleverne i Danmark har brug for dygtige lærere, der har gået på en uddannelse fyldt med ambition, liv og frihed, og professionsskolerne er i gang med at skabe en sådan uddannelse og skal have fred til at gøre det, mener Per B. Christensen. – Foto: Anne Bæk/ Ritzau Scanpix.

Per B. Christensen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Fremtidens læreruddannelse skal kort sagt være en uddannelse, der tiltrækker langt flere ambitiøse studerende end i dag og fordrer, at de studerende skal stå på tæer

Debatten om læreruddannelsen raser igen, efter at et flertal i Folketinget bakker op om, at der udbydes en fri læreruddannelse i Herning. I den sidste uge krydsede Anders Bondo Christensen og Stefan Hermann klinger om uddannelsen her i avisen.

Jeg mener ikke, at løsningen på læreruddannelsens kvaler er at udbyde en ny læreruddannelse uden for professionshøjskolernes regi. Derimod skal man give professionshøjskolerne mere frihed og råderum til at udvikle læreruddannelsen.

Uddannelsen er den mest regulerede uddannelse i Danmark, hvilket skyldes en lidt for stor (og måske misforstået) politisk interesse for og kærlighed til uddannelsen, der med rette kaldes ”alle uddannelsers moder”.

Jeg har to gange deltaget i evalueringen af læreruddannelsen, fra 2008 til 2012 og igen fra 2018 til 2019. Begge gange har evalueringerne understreget behovet for, at de studerende skal mødes af en ambitiøs læringskultur på professionsskolerne.

De skal møde en undervisning, der er toptunet til deres fremtidige job, og som bygger på den nyeste viden og forskning. En uddannelse, der udfordrer, som stiller krav om fordybelse og kræver, at man er studerende på fuld tid!

Professionshøjskolerne og praktikstederne skal skabe en praksisorientering, der gør, at den færdiguddannede er godt rustet til lærerlivet.

Fremtidens læreruddannelse skal kort sagt være en uddannelse, der tiltrækker langt flere ambitiøse studerende end i dag og fordrer, at de studerende skal stå på tæer. Hvor de studerende mødes af en læringskultur, der vægter den nyeste viden, både om teori og praksis. Det fordrer samtidig, at der afsættes flere midler til at udvikle uddannelsens videngrundlag og didaktik, og at videndelingen mellem professionshøjskolerne styrkes.

I lærerkommissionen var vi bekymrede over, at for få søger ind på læreruddannelsen, at mange falder fra undervejs i studiet og ikke mindst, at der er mange, der forlader lærerjobbet i de første år i praksis. Al begyndelse er svær.

Derfor foreslog vi, at den nye lærer introduceres grundigt til livet som lærer gennem et introprogram, der blandt andet kan bestå af en tilknyttet mentor, supervision, viden om praksis og øget tid til forberedelse.

De lærerstuderende skal også kunne se et karriereperspektiv ved at vælge læreruddannelsen og ved valget af det efterfølgende job i folkeskolen. Fremtidens unge lærere vil ikke nødvendigvis blive på samme skole og i samme funktion i 40 år. De vil kunne se et karriereperspektiv ind i og ud af skolen og en mulighed for at kunne dygtiggøre sig hele arbejdslivet, som en integreret del af deres job.

Derfor foreslog lærerkommissionen også, at lærerne gennem hele arbejdslivet skulle have en art trækningsret på efter- og videreuddannelse. Der skulle også være mulighed for, at den dygtige lærer fik større ansvar undervejs og kunne kombinere jobbet med for eksempel en vejlederfunktion, en specialistfunktion eller en kombinationsansættelse som underviser på en professionshøjskole eller lignende.

En lærerprofession, der mestrer sit job, har mulighed for at udvikle sig over hele arbejdslivet og kommer med en solid ballast fra læreruddannelsen, er en væsentlig forudsætning for at udvikle folkeskolen.

Derfor skal alle lærerstuderende møde en uddannelse, der er fyldt med ambition, liv og frihed. Det er mit indtryk, at professionsskolerne og interessenterne rundt om læreruddannelsen er i gang med at skabe en sådan uddannelse. Skal vi vise dem tillid og give dem mulighed for og fred til at udvikle den måske vigtigste uddannelse i Danmark.

Per B. Christensen er tidligere formand for lærerkommissionen.