Prøv avisen

Må en lærer sige fra?

Sagen om lærer Erik Schmidt skal snart for retten i Odense. – Foto: Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix

Mikael Busch

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Agedrup-sagen er i gråzonen mellem ledelsesret og ytringsfrihed i skoleverdenen

MANGE UNDERVISERE er bekendt med den såkaldte Agedrup-sag. De ved godt, at der er noget vigtigt på spil, når sagen snart skal behandles i Landsretten. Andre læsere kan begynde her. Anledningen til Agedrup-sagen var et dramatisk lærermøde, der fandt sted den 7. maj 2014 på Agedrup Skole.

I ugerne forinden var bølgerne gået højt, fordi en nyansat 34-årig skoleleder kom med en mission. Han ville gennemføre en ”læringsrevolution” på den fynske skole: ”Børn skal blive så dygtige, som de kan. Det er den mest hellige og fundamentale mening med folkeskolen,” som han udtalte til et lokalt medie.

På mødet den 7. maj gennemgik souschef Ole Klitgaard planerne for det kommende skoleår. Det fremgik af et regneark, der blev projiceret op på væggen, at lærerne ville få forskellig forberedelsestid til deres undervisning. Flere lærere, herunder den nu pensionerede Erik Schmidt, stillede kritiske spørgsmål til de bagvedliggende overvejelser og tal, men fik ingen uddybende svar. Den differentierede forberedelsestid var et ”ledelsesinstrument”.

Det udløste højrøstede protester fra Erik Schmidt. Ugen efter fik han en tjenstlig advarsel for ”negativ adfærd”.

Præcis hvor højrøstet Schmidt var, herskede der uenighed om blandt de kolleger og ledelsesrepræsentanter, der afgav vidneudsagn i byretten næsten tre et halvt år senere. Skubbede han til en stol? Rejste han sig op? Råbte han: ”Nu må dette vanvid stoppe!”? Ledelsen huskede Erik Schmidt som betydeligt mere højrøstet, end de undervisende kolleger gør.

Den 1. november 2017 afgjorde byretten i Odense, at Schmidt havde forbrudt sig mod tjenestemandslovens paragraf 10, stykke 1 – det såkaldte dekorum – hvorefter en tjenestemand skal ”vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen indebærer”. Byretsdommer Alex Nymark anerkendte, at ledelsesstilen på Agedrup Skole var lukket, men karakteriserede samtidig Schmidt som ”forandringsresistent”. Ret uortodoks sprogbrug fra en dommer. Jeg er selv ret skeptisk i forhold til voldsomme forandringer. Er det virkelig en forbrydelse?

Erik Schmidt, repræsenteret ved Danmarks Lærerforening, skulle betale 100.000 i sagsomkostninger. Men dermed stoppede sagen ikke.

Erik Schmidt havde jo ikke kritiseret sin arbejdsplads offentligt. Han var bare blevet ophidset ved et lærermøde. DLF ankede dommen.

Agedrup-sagen er trukket i langdrag, fordi Odense Kommune – bakket op af Kommunernes Landsforening – konsekvent har forsøgt at forhindre, at Agedrup-sagen blev gjort til genstand for en juridisk vurdering. Først nægtede kommunen at medvirke til en tjenstlig undersøgelse af forløbet omkring Erik Schmidts advarsel. Derfor anlagde Danmarks Lærerforening sag mod kommunen med det krav, at Schmidt skulle have mulighed for at få afprøvet advarslens gyldighed ved retten. Danmarks Lærerforening vandt den 26. april 2016 denne sag om sagen ved byretten med dommerstemmerne 2-1.

Den ene dommer, der stemte i Schmidts disfavør, var tankevækkende nok Alex Nymark. Ham, der ikke kan lide ”forandringsresistens”.

Kommunen kærede dommen til landsretten, hvor Danmarks Lærerforening den 2. marts 2017 vandt med dommerstemmerne 3-0.

Nu kunne selve sagen endelig behandles ved byretten i Odense, hvor kommunen altså har vundet en foreløbig sejr. Jeg håber, at Landsretten når frem til en anden dom: at det ikke er ulovligt at sige fra over for urimeligheder.

Mikael Busch er lektor og forfatter.