Prøv avisen
Debat

Mange bliver konfirmeret, fordi de tror på Gud. Hvorfor er der ikke undervisning til dem bagefter?

De mange konfirmander, som her ved sognegården i Birkerød i Nordsjælland, burde være et drømmescenarie for kirken, men vi er alt for dårlige til at holde fast i de unge mennesker efter konfirmationen, mener en teolog. – Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Søren Stidsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Nu har præsten brugt det meste af et år på at undervise konfirmanderne i den kristne tro, og nu kan de så sejle deres egen sø, skriver cand.theol. Søren Stidsen

IGEN I ÅR interviewer forskellige medier konfirmander om, hvorfor de bliver konfirmeret, og igen i år er der en meget stor andel, der fortæller, at de bliver konfirmeret, fordi de er kristne og tror på Gud.

Kære præster, hvor mange af dem ser I i kirken efter konfirmationen?

Jeg hører fra de fleste af de præster, jeg kender, at konfirmanderne er engagerede, og at de godt kan lide at gå til præst.

Alligevel hører jeg ikke om kirker, der tilbyder at fortsætte undervisningen efter konfirmationen, og her er det, jeg bliver lidt uforstående.

Nu har præsten brugt det meste af et år på at undervise konfirmanderne i den kristne tro, som deres forældre ved dåben førte dem ind i, og konfirmanderne siger ”ja”, og de mener det, og nu kan de så sejle deres egen sø.

Der er ingen mulighed for at lære deres himmelske far og deres frelser bedre at kende, bortset fra højmessen om søndagen, som de fleste af dem ikke er lige så begejstrede for, som de er for konfirmationsforberedelsen.

Man skulle formode, at det er et drømmescenarie for en præst, at der er en hel flok unge mennesker, der gerne vil høre evangeliet.

Når man dertil lægger, at en stor del af dem om få år ikke længere vil identificere sig som kristne, så bliver det aldeles uforståeligt, at folkekirken ikke satser intensivt på studiegrupper og undervisning til de unge, der er blevet konfirmeret, så de kan blive i ham, som de i dåben blev indpodet i. Mon ikke det desuden ville gavne medlemstallet, dåbsprocenten og kirkens forankring i lokalsamfundet, samtidig med at det ville få det til at se ud som om, kirken selv finder sit budskab relevant og vigtigt

Søren Stidsen, cand.theol., Vestermøllevej 4, Trige