Mange lande har ikke råd til vacciner. Biden og EU må melde sig ind i vaccinediplomatiet

Ét af de første punkter på Joe Bidens to do-liste bør være coronakrisen og hjælp til de lande, der ikke har råd til at få adgang til vaccine, skriver direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis

I Afrika er der brug for 1,6 milliarder doser vaccine for, at der er 60 procent af befolkningen, der bliver immune, og det er nødvendigt at hjælpe landene med at skaffe vacciner, blandt andet fordi mutationer som den i Sydafrika ellers vil ramme USA og Europa, skriver Lykke Friis. – Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix.

Når Joe Biden den 20. januar bliver indsat som USA’s præsident, vil hans indboks uden tvivl allerede være løbet over med gode udenrigspolitiske idéer og ønsker. Efter fire år, hvor præsident Donald Trump dybest set meldte USA ud af alt globalt samarbejde, er forventningerne til landets comeback på den internationale scene store.

Ét af de første punkter på præsidentens to do-liste bør være coronakrisen og hjælp til de lande, der ikke har råd til at få adgang til vaccine. Det vil ikke alene redde menneskeliv og være ”hjælp til selvhjælp”, da en muterende virus, som vi netop har set fra for eksempel Sydafrika, hurtigt også kan ramme USA og Europa.

Eller som FN’s generalsekretær, António Guterres, udtrykte det lige efter nytår:

”Vaccine-nationalisme er ikke alene uretfærdig, men den virker heller ikke. Intet land vil kunne føle sig sikker over for covid-19, indtil alle lande er sikre.”

Men der ER også en tredje grund til, at USA, sammen med EU, skal udvikle en strategi for, hvad der allerede er blevet kaldt ”vaccine-diplomati”. Faktum er, at store dele af verden ikke har formået at indgå aftaler med de vaccineproducenter, som for eksempel Biontech og Pfizer, der har fået godkendt deres vacciner i Europa og USA. Især udviklingslandene har simpelthen ikke købekraft nok til at komme frem i køen! Alene i Afrika er der brug for 1,6 milliarder doser vaccine for, at 60 procent kan blive immune over for covid-19.

Landenes desperate behov for vaccine er ikke gået Kinas og Ruslands næser forbi. Rusland er gået i gang med at sælge Sputnik V-vaccinen, og Kina har slået sig op som den barmhjertige samaritaner, der i efteråret blandt andre inviterede 50 afrikanske lande på besøg hos den kinesiske vaccineproducent Sinopharm.

Da hverken Rusland eller Kina har lagt deres testresultater af vaccinerne åbent frem, er der ingen, som ved, om og hvordan de virker. Derimod er der ingen tvivl om, at Kina og Rusland satser på at få noget til gengæld for vaccinerne – lige fra adgang til sjældne jordarter over til støtte i udenrigspolitiske spørgsmål. For eksempel har Kina allerede forsøgt at bruge vacciner som et geopolitisk våben til at få modtagerlandene til at acceptere Kinas prioriteter i Det Sydkinesiske Hav.

Samlet set burde der derfor ikke være nogen tvivl om, at USA og Europa hurtigt bør går sammen i WHO, G7 og G20 om at finde fælles svar på vaccineudfordringen.

Meget tyder allerede på, at præsident Biden vil melde sig ind i det såkaldte Covax-samarbejde under WHO, der skal sikre vaccine til blandt andre udviklingslandene.

Her er EU allerede særdeles aktiv. Men der skal mere til, og det haster. Ellers risikerer kampen om vaccinen at blive vor tids våbenkapløb – til skade for millioner af mennesker i udviklingslandene og for Vestens indflydelse i årtier frem.

Lykke Friis er ph.d. og direktør for Tænketanken Europa.