Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Naser Khader: På tide, at vi gør op med kristenforfølgelser

Kristne er verdens mest forfulgte religiøse gruppe, og derfor kræver emnet ekstra opmærksomhed, mener Naser Khader. Kristne forfølges i både Nordkorea, Kina og i Mellemøsten, som her i Irak, hvor klosteret i Qaraqosh blev smadret af Islamisk Stat. – Foto: Redux/Ritzau Scanpix.

Naser Khader

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Kristne er verdens mest forfulgte religiøse gruppe, og derfor kræver emnet ekstra opmærksomhed. Det er vejen frem, for har man ikke en ”vagthund”, der hele tiden holder fokus på forfølgelserne, vil emnet drukne i hundrede andre vigtige prioriteter

FORFØLGELSER AF KRISTNE verden over er et meget underbelyst og endda tabubelagt emne. Herhjemme tales der sjældent om det. Til gengæld er børnene på Sjælsmark, boligpolitik eller flygtningepolitik debatemner, som man gerne kaster sig over – men ikke forfulgte kristne. Det er en skam.

Det lader til, at det ikke bare er et dansk fænomen, men et vestligt fænomen. Hvor tabubelagt, emnet egentlig er, blev understreget efter terrorangrebet på Sri Lanka, hvor Barack Obama på Twitter kaldte ofrene for turister og ”easter worshippers” (bedende i anledning af påsken) frem for kristne.

Mange mærkelige og snørklede forklaringer sniger sig ind for at undgå at støde minoritetsgrupper i Vesten i disse år. Den samme Obama nægtede også at bruge udtrykket ”islamic terrorism” om, ja, islamisk terrorisme.

Da Obama blev konfronteret af en amerikansk Gold Star-mor, kaldte han det ”a manufactured issue”, og at man ved at bruge betegnelsen ”islamisk terrorisme” tog en masse fredelige muslimer til indtægt.

SELVOM TILFÆLDENE kan tælles på meget få hænder, har præsident Donald Trump fra tid til anden ramt hovedet på sømmet. En af de gange var, da han talte på FN’s generalforsamling tilbage i september. Her sagde han nemlig det, som meget få tør sige: at kristne er truede i store dele af verden. At kristne lever i frygt for at miste livet, hvis de viser deres religion offentligt.

Præsident Trump sagde i sin, formmæssigt lidt finurlige tale, at han havde hørt, at 80 procent af verdens befolkning lever i lande, hvor religionsfriheden er begrænset eller slet ikke eksisterer. Trump troede ikke sine egne ører og bad sine ansatte tjekke op på tallet. Men det stemmer, kunne de bekræfte.

Verden over er der kristne, jøder, muslimer, buddhister, yazidier – fortsæt selv listen – der forfølges, fængsles og endda bliver myrdet på grund af deres tro.

DER ER BARE ÉN GRUPPE, der er særligt forfulgt på verdensplan, og det er de kristne. Kristne interneres, voldtages, myrdes og får brændt deres kirker ned i højere grad end nogen anden religiøs gruppe i verden.

Ifølge min kollega Nina Shea, som står i spidsen for Center for religionsfrihed ved Hudson Instituttet, bliver der i gennemsnit slået 11 kristne ihjel hver eneste dag.

Organisationen Open Doors USA skriver på sin hjemmeside, at der i løbet af det seneste opgjorte år er flere end 245 millioner kristne, der lever i lande, hvor de oplever en høj grad af forfølgelse, 4305 kristne blev slået ihjel på grund af deres tro, 1847 kirker og andre kristne kirker blev angrebet, og 3150 kristne er tilbageholdt eller fængslet uden rettergang.

Islamiske terrorgrupper som Islamisk Stat og Boko Haram står for nogle af de mest blodige angreb. Ved det føromtalte angreb i Sri Lanka blev tre kirker sprunget i luften – det var målrettet kristne, naturligvis. Flere end 250 mennesker blev slået ihjel og mere end 500 såret. Hudson Instituttet estimerer, at omkring 4000 kristne blev dræbt i Nigeria i 2018 af islamister – blandt andet den barbariske gruppe Boko Haram.

HVERT ÅR UDGIVER Open Doors – eller Åbne Døre, som de hedder i Danmark – en liste, som tegner et billede af kristenforfølgelser rundt om i verden. I nogle lande er det regimerne selv, der udfører udrensningen af kristne, i andre lande vender man blot det blinde øje til.

Listen viser, at topti over værste lande at være kristen i er: Nordkorea på en frygtelig førsteplads, Afghanistan, Somalia, Libyen, Pakistan, Sudan, Eritrea, Yemen, Iran og på tiendepladsen Indien.

Altså i høj grad i muslimske lande – men ikke kun muslimske lande. Nej, her kan Nordkorea og også Kina også være med. Og selvom Kina ligger helt nede på en 27.-plads i forhold til forfølgelse af kristne, så er det ét af de lande, hvor regeringen er mest ihærdig med at ”genopdrage” religiøse minoriteter med overvågning, internering og tvangsarbejde.

I Kina går ingen religiøse minoriteter fri. Xi Jinpings regering har eksempelvis over en længere periode forfulgt muslimer i Xinjiang-provinsen. Her udsættes de troende for overvågning og indsættes i lejre, så de kan blive ”politisk skolet”.

I september sidste år introducerede den kinesiske regering en ny lov, der skulle dæmme op for køb af bibeler og anden kristen litteratur på nettet. Det sociale pointsystem, som regeringen har indført i flere dele af landet, betyder, at det kan få enorme konsekvenser, hvis det registreres, at man har handlet mod forskrifterne: Ens børn kan blive nægtet uddannelse, man kan selv blive sortlistet fra bestemte job.

Jøderne har stort set altid været et forfulgt folk, og jeg kan frygte, at kristne kommer til at lide samme skæbne i Mellemøsten som jøderne. For de kristne forsvinder i foruroligende hast fra muslimske lande i Mellemøsten og i Nordafrika.

Jøderne har så godt som opgivet at eksistere i Mellemøsten ud over i deres eget lille velfungerende land, Israel. Den jødiske stat er i dag omgivet af fjender, der helst ser dem forsvinde. Israels militære slagkraft er den eneste grund til, at jøderne stadig eksisterer. Men de kristne i Mellemøsten er hjemløse. Derfor forsvinder de.

TILBAGE TIL TRUMP, som valgte at italesætte de mange kristenforfølgelser foran verdens ledere. Han skal have stor ros for at sætte emnet på dagsordenen, og så endda i FN-regi, hvor nationers overtrædelse af menneskerettigheder ikke altid svarer til de resolutioner, de bliver mødt med.

Jeg ville ønske, at nogle flere ville gøre som ham – bare på det område. Det gælder både regeringsledere og bestemt også mennesker, der ikke nødvendigvis beskæftiger sig med politik til hverdag: præster, ngo’er, ja, alle der har en stemme i det offentlige rum. For det burde ikke være så tabuiseret at kæmpe for kristne, der bliver forfulgt rundt omkring i verden.

Sverige fører eksempelvis en feministisk udenrigspolitik. Det vil sige en politik med fokus på kvinders rettigheder. Men sagde en regering, at den ville føre en kristen udenrigspolitik med fokus på kristnes rettigheder, så var man færdig. Man ville blive dømt ude som racistisk korsfarer.

Derfor håber jeg ikke, at det vil holde nogen fra at fokusere på kristenforfølgelser, fordi det netop er Trump, der i denne omgang har taget teten. Det ville være en endnu større skam.

Mange muslimske ledere er ikke bange for at spørge ind til interne anliggender i Europa, og om hvordan muslimer behandles. Det gælder lige fra burkaforbud til hån og spot af deres profet Muhammed.

VORES LEDERE I VESTEN BURDE gøre det samme og italesætte forfølgelserne noget oftere. Vores egne regeringsledere burde nævne det hver eneste gang, de mødes med en repræsentant fra et land, der ikke giver kristne minoriteter de samme rettigheder som resten af deres befolkninger. Kun på den måde kan vi vise, at vi tager det alvorligt.

Donald Trumps administration har gjort religionsfrihed til et af de største udenrigspolitiske temaer. Det optager i dén grad den amerikanske regering, og man har prioriteret det så højt, at religiøse mindretals rettigheder er blevet en del af USA’s globale sikkerhedsstrategi. Den amerikanske regering har etableret et kontor i Udenrigsministeriet med ansatte, der kun beskæftiger sig med religiøse forfølgelser af kristne.

Det var netop også tanken med den enhed, som vi i Det Konservative Folkeparti fik afsat midler til i Udenrigsministeriet, da vi sad i regering. En enhed, der udelukkende fokuserer på det emne.

Kristne er verdens mest forfulgte religiøse gruppe, og derfor kræver emnet ekstra opmærksomhed. Det er vejen frem, for har man ikke en ”vagthund”, der hele tiden holder fokus på forfølgelserne, vil emnet drukne i hundrede andre vigtige prioriteter.

Flere lande burde følge trop, så vi sammen kan sætte fokus på de kristne minoriteter i Afrika, Mellemøsten, Sydøstasien og i de andre lande, hvor kristne kæmper for deres ret til at eksistere.

Jeg vil igen gerne appellere til, at vi hjælpes ad med at bryde tabuet. Og handle på det, vi alle kan se. Kristne skal beskyttes der, hvor de er. Fordi den muslimske verden og andre verdensdele vil være meget fattigere kulturelt og have meget mindre mangfoldighed, hvis alle de kristne var væk.

Naser Khader er værdiordfører for Det Konservative Folkeparti og senior fellow ved tænketanken Hudson Instituttet i Washington DC, USA.