Prøv avisen

Margrete Auken: Har Kristeligt Dagblad overset, at statsborgerskabsstramningen truer sammenhængskraften?

"Der er gået inflation i at kalde dansk statsborgerskab for et privilegium eller ligefrem en ”gave”. Det kan da godt være, det er det. Men det er bestemt også en ”opgave”. Og det er en vigtig del af formålet med at inkludere dem i fællesskabet," skriver Margrethe Auken. Foto: Iben Gad

Margrete Auken

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

For mange af os var nyheden om yderligere forværring skræmmende, men Kristeligt Dagblad fejrede den i en lederartikel

I sidste uge blev reglerne for at få dansk statsborgerskab strammet på skammeligste vis, så man fremover kan få en ”livstidsdom” for en mindre straf. Har en 16-årig lavet noget dumt, men alvorligt nok til en betinget fængselsstraf, er hun udelukket fra at kunne få et dansk statsborgerskab. Nogensinde.

Et sted, hvor ordet sammenhængskraft virkelig giver mening, er, når det bliver angrebet.

Og den nye aftale er et af de grovere anslag mod solidariteten og fællesskabsfølelsen, sammenhængskraften, jeg har set længe i et land som Danmark: at afskære en større del af vores medborgere (ja, borgere!) fra at være en del af ”os” og dermed have medansvar for det samfund, de lever i. Reglerne var rigeligt strenge i forvejen og burde have været forbedret i konstruktiv retning.

For mange af os var derfor nyheden om yderligere forværring skræmmende, men Kristeligt Dagblad fejrede den ved i sin lederartikel den 22. april at skrive:

”Dansk statsborgerskab er ikke en menneskeret, men et privilegium, som skal gives til dem, der faktisk ønsker at være en del af det danske fællesskab.”

Som om Kristeligt Dagblad ved, hvem der – blandt dem, som søger statsborgerskab – ikke ønsker det. Jaså!

Kristeligt Dagblad må have overset, hvor oprivende uklog – og ikke mindst umenneskelig – aftalen er.

At nægte statsborgerskab på et veldefineret og retssikkert grundlag i enkelte tilfælde giver mening. Begår man så alvorlig kriminalitet, at det er til skade for statens vitale interesser, ja, så skal det have konsekvenser.

Men under et døgn efter statsborgerskabsaftalen kom regeringen helt som forventet med sit bidrag i strammerkonkurrencen: fratagelse af statsborgerskab for personer med dobbelt statsborgerskab, som deltager i bandekriminalitet. Sig mig, er der ingen nedre grænse?

Aftaler som disse bidrager til at portrættere Danmark som et umenneskeligt land, hvor en hel del politikeres fremmeste opgave synes at være at gøre vilkårene for vores medmennesker ringest muligt.

Er det virkelig det land, vi ønsker at være? Et land, hvis fællesskab ikke har plads til dem, som måtte have dummet sig og begået ungdomskriminalitet og i øvrigt har fået deres straf (hvilket i en retsstat giver dem ret til at blive en del af fællesskabet igen)?

At mennesker kan blive klogere, er vel et vigtigt formål med vores straffesystem?

Og hvad med unge under uddannelse – skal de også skubbes udenfor i mange år?

Der er gået inflation i at kalde dansk statsborgerskab for et privilegium eller ligefrem en ”gave”. Det kan da godt være, det er det. Men det er bestemt også en ”opgave”. Og det er en vigtig del af formålet med at inkludere dem i fællesskabet.

I et demokrati er statsborgerskab nemlig også en slags forpligtelse. Og ved at give et statsborgerskab sikrer vi, at mennesker, der skal bo her resten af deres liv, arbejde her, betale skat og alt det, der hører med, også får medansvar for det samfund, de lever i.

Når man frarøver dem den mulighed, bliver de til gengæld holdt uden for fællesskabet. Og hvordan det skulle gavne det danske fællesskab, vores sammenhængskraft, at en stor del af vores medborgere gøres til andenrangs, er ubegribeligt. Og i hvert fald ikke en del af ”danske værdier”.

Margrete Auken er medlem af Europa-Parlamentet for SF.