Prøv avisen
Mediekommentar

Sørine Gotfredsen: Rasmus Paludan klæder de politiske kommentatorer af

Med Rasmus Paludan befinder vi os ude i det mere anarkistiske og følelsesfulde folkedyb, der er langt sværere at gøre sig klog på, og den politiske analyse er i disse dage præget af afmagt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af Sørine Gotfredsen, Sognepræst, forfatter og debattør

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Paludan-fænomenet viser, at nogle af vore kommentatorer efter lang tids indespærring i diverse tv-studier kommer til kort, når det handler om andet og mere end de sædvanlige talemåder angående livet på Christiansborg, skriver Sørine Gotfredsen

Danmark har fået endnu et nyt politisk parti. De pibler frem for tiden, og lørdag morgen stod det klart, at Stram Kurs har indsamlet de nødvendige vælgererklæringer for at kunne stille op til det meget nært forstående folketingsvalg.

Efter nogle turbulente uger, hvor partiets stifter, Rasmus Paludan, har demonstreret med nedgørelse af islam og været indirekte årsag til vrede og voldelige optøjer på Nørrebro i København, skal denne mand nu inddrages i det pæne selskab, når valgkampen begynder.

Derfor står han højt på dagsordenen i den uendelige politiske analyse, og det kniber med at gennemskue mekanismerne.

Først gjorde politisk kommentator Lars Trier Mogensen sig bemærket ved at afvise, at Rasmus Paludan ville kunne samle tilstrækkeligt mange underskrifter, ”for så mange højreradikale findes ikke i landet”, lød det.

Hvad man end mener om Paludans holdninger og optræden, er han i færd med at klæde et par at vore kommentatorer af og demonstrere, at de mangler føling med livet derude. Og også med en del af de begavede indsigter, der for delvist døve øren er blevet gjort gennem årene.

Således udtalte Søs Marie Serup forleden på TV 2, at succesen for Stram Kurs viser, at vi har behov for en mere intellektuel debat om folks opfattelse af islam som en trussel. Undskyld mig. Netop denne har blandt vidende personer været i gang i flere årtier, og Paludan-fænomenet viser, at nogle af vore kommentatorer efter lang tids indespærring i diverse tv-studier kommer til kort, når det handler om andet og mere end de sædvanlige talemåder angående livet på Christiansborg.

Med Rasmus Paludan befinder vi os ude i det mere anarkistiske og følelsesfulde folkedyb, der er langt sværere at gøre sig klog på, og den politiske analyse er i disse dage præget af afmagt. Dog kan man jo altid – som det skete i ”Besserwisserne” på TV 2 i weekenden – tale om, hvorvidt det er mediernes begejstring for ballademageren Paludan, der har været med til at bære manden frem. Dette er en populær analyse, der jo blandt andet indikerer, at der hovedsageligt er tale om en lidt kunstig tilstand uden sand forankring nogen steder.

Folk i medierne har det med at se nærmest alt i skæret fra netop dem – medierne – men jeg tror, at det er klogt at antage, at en anseelig opbakning til Rasmus Paludan findes uanset hvad.

Det kan lyde bagklogt, men hvis man har fulgt ”den intellektuelle debat” om islams betydning i Vesten, ved man, at tanken om kommende konfrontationer ikke er ny, og det er vist efterhånden kun blandt de professionelle politiske kommentatorer, at man ikke har forstået det. En af de skarpere i koret ved navn Thomas Funding fik dog i ”Besserwisserne” skitseret, hvordan Rasmus Paludan kan vende op og ned på valgkampen. Ikke på grund af medierne, men på grund af den indvandrerkritiske glød, han tænder. Det er et godt gæt, og valgkampen vil ikke kun afsløre, om politikerne har noget tøj på. Også en del af de mange kommentatorer vil blive klædt af.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.