Forældet ledelsessystem i folkekirken åbner for konflikter

DET ER TRIST, at vi nu igen ser et par synlige konflikter mellem menighedsråd og en præst. Man kan tænke sig til forskellige årsag-virknings-sammenhænge. Som menighedsrådsmedlem og med mange års erfaring med organisatoriske opbygninger af virksomheder med videre søger jeg forklaringer i folkekirkens aktuelle struktur, ledelsesforhold, styringsfilosofi og i enkeltsager i høj grad i involverede personers kompetencer og magt.

Folkekirken står i dag med små lokale organisationer i sognene (for små?) som er tildelt ledelsesretten over alt andet end det, der er kirkens egentlige produkt – forkyndelse og så videre. Alt det, som præsten er sat til at varetage. Når sognenes øvrige ansatte ikke har en daglig leder med fuld ledelsesret, og vi parallelt hermed har en til tre præster, som kører deres eget løb rent udførelsesmæssigt, så kan det kun give gnidninger og konflikter.

JAVEL, DER ER OGSÅ en provst og en biskop. De fleste provster og biskopper har så rygende travlt, at de ikke kan følge med i ret meget omkring de enkelte præster. Og ofte er provster og biskopper ikke skolet til at fungere som kompetente moderne personaleledere. Hvis jeg har ret, så hænger såvel sognegårdenes personale som præsterne til dels frit i luften og er overladt til ”selvledelse” mest på baggrund af regulativer, tradi- tion og sund fornuft. Det er det, der ikke slår til, når uenigheder opstår om nærmest hvad som helst, lige fra kirkelige handlinger til for eksempel brug af dåbsservietter og farven på toiletpapiret.

Jeg vil påstå, at vi står med et forældet ledelsessystem i folkekirken, som åbner for konflikter, lige så snart man i et sogn har menighedsrådsmedlemmer og præster med egne veltilredne kæpheste.

Løsning af konflikter, hvor præster er involveret, flyttes desværre ud af sognegårdene og bliver for eksempel et spørgsmål om ”opbyggelige samtaler” mellem præst og provst eller biskop. Det vil sige, at menighedsrådet og den lokale sogneorganisation er gjort til statister, selvom årsagsforklaringerne næsten altid kan findes i den lokale dagligdag. Alle sogne med en rimelig ledelseskompetence bør være part i afklaringsarbejdet omkring en konflikt. Vi har for længst forladt de tider, hvor præsten var byens og sognets enehersker, tak for det.

FOR AT GØRE ORGANISERINGEN omkring sognene nutidig og kompetent skal præster ikke længere været fredet i klasse A. De burde indordnes som ansatte på lige fod med øvrige lønansatte i sognene. Det behøver ikke hindre nuværende tilknytning til provst og biskop. Dette hedder en matrix-organisation. Menighedsråd og provst eller biskop skal have mulighed for at afskedige en præst på grund af uvilje til samarbejde og lignende. Ellers fortsætter konflikterne blot undertrykt af det sociale pres.

Folkekirken skal være folkets kirke. Det er det, som især præster skal indse og koncentre sig om. Så der bør forkyndes og tales i et sprog og i en form, som de mange betalende medlemmer af foreningen forstår.

Konflikter og undertrykte småkonflikter bør vi alle være for gode til. Det fjerner jo folkets fokus fra vort egentlige budskab.

Hans Chr. Feindor-Christensen er menighedsrådsformand i Viby Sogn, Aarhus.