Prøv avisen
Debat

Kommunikationschef i kristen organisation: Jeg tror på både Gud og menneskerettighederne

Jeg er et kristent menneske, og jeg anser menneskerettighederne som værende i direkte forlængelse af min tro, skriver kommunikationschef.

Signe Lund Christensen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Menneskerettighedssystemet er det mest solide værktøj, vi har til at definere en minimumstandard for et værdigt liv, skriver kommunikationschef

I GÅR FYLDTE Verdenserklæringen om Menneskerettighederne 70 år. Det er en stor begivenhed for verden, og det er en vigtig begivenhed for mig. Fordi menneskerettighederne er noget af det vigtigste, vi har til at sikre, at alle kan leve et liv i værdighed og retfærdighed. Vi er ikke i mål endnu, men mange af os kæmper hver dag for, at vi kommer et skridt tættere på.

Menneskerettighederne er universelle. De gælder for os alle, og FN-erklæringen starter med at fastslå, at ”alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”. Desværre er virkeligheden ikke helt sådan, og det kan synes uoverstigeligt at opnå selv de mest basale rettigheder for store dele af verdens befolkning. Alligevel tror jeg på menneskerettighederne. Fordi menneskerettighedssystemet er det mest solide værktøj, vi har til at definere en minimumstandard for et værdigt liv. Til at forsvare og sikre, at kvinder verden over har ret til det samme som mænd.

At børn kommer i skole. At flygtninge har tag over hovedet. At samfundets svageste også anses som mennesker og ligeværdige borgere. Menneskerettighederne giver mig et sprog for verdens uretfærdigheder og en række målsætninger, jeg kan kæmpe for.

Jeg er et kristent menneske, og jeg anser menneskerettighederne som værende i direkte forlængelse af min tro. Når menneskerettighedserklæringen slår fast, at alle mennesker er født med en iboende værdighed, er det præcis som at læse i Bibelen, at vi alle er skabt i Guds billede. For hvis vi alle er skabt i Guds billede, er vi både meget værd og lige meget værd.

Jeg arbejder i ADRA Danmark – en kristen nødhjælps- og udviklingsorganisation. Det enkelte menneskes værd er udgangspunktet for vores arbejde. Vi tror på, at alle mennesker har potentiale og værdighed, og at vores opgave er at hjælpe dem til at forløse dette potentiale.

Vores arbejde tager derfor udgangspunkt i ligeværdighed og respekt for alle mennesker uanset religion, etnicitet, politisk overbevisning, social stand, køn og seksualitet. At være skabt i Guds billede giver ikke plads til nogen former for diskrimination, men kalder organisationen til at tjene samfundet som helhed.

I mange af de lande, hvor vi arbejder med nødhjælp og udvikling, er menneskerettighederne under pres. I en række lande er de civile og politiske rettigheder truede.

Som et eksempel er undertrykkelse af forsamlingsfrihed eller ytringsfrihed udbredt. Mangel på religionsfrihed og trosfrihed betyder i mange dele af verden, at mennesker forfølges på grund af deres tro eller tvinges til at tilhøre en bestemt religion. Men også de økonomiske og sociale rettigheder trædes under fode: Piger kommer ikke i skole, og mange mennesker har ikke adgang til selv de mest basale sundhedsydelser.

En af de første og største menneskerettighedsforkæmpere i verdenshistorien var Jesus, som kæmpede for de svage, marginaliserede og udstødte. De spedalske, kvinderne og de fattige. Han kiggede ikke på tro eller politik, men ønskede, at alle fik mulighed for at leve et værdigt liv.

Kristendommen har ingenlunde patent på menneskerettighederne, men fordi jeg selv er troende, er det naturligt for mig at koble de to ting sammen. Jeg har den forhåbning, at de fleste af de store verdensreligioner kan skrive under på menneskerettighederne som et fornuftigt grundlag for at skabe positiv forandring i verden.

Verden og menneskerettighederne har brug for, at religiøse ledere træder i karakter. Hvis vi skal komme nærmere en opfyldelse af menneskerettighederne for størstedelen af verdens befolkning, må de religiøse ledere påtage sig en del af dette ansvar.

Man siger, at 80 procent af Afrikas befolkning sidder over for en religiøs leder mindst én gang om ugen, og de lytter og handler efter, hvad der bliver sagt. Religion og tro har på godt og ondt en stor betydning for den måde, kulturelle og sociale værdier og normer defineres på, og dermed også på, hvordan mennesker generelt tænker, taler og handler.

Derfor er der et kolossalt potentiale i at mobilisere religiøse ledere omkring kampen for menneskerettighederne. Tænk, hvis alle præster, biskopper, imamer og rabbinere prædikede om kvinders rettigheder. Om børns adgang til uddannelse. Og om, at en verden, hvor mennesker sulter, ikke er en retfærdig verden som noget, Gud ønsker.

Menneskerettighederne er under pres i mange dele af verden. Basale rettigheder af alle slags overtrædes gentagne gange.

Derfor er kampen for menneskerettighederne også en politisk arena, som religiøse organisationer er nødt til at turde træde helt ind på, hvis vi vil gøre en forskel for verdens mindst privilegerede mennesker.

Menneskerettighederne er virkelig værd at fejre! Tænk, at vi har et så solidt fundament, der sætter en fælles global standard for, hvordan alle kan leve et liv med lige rettigheder og værdighed. Min tro lærer mig, at alle mennesker er lige meget værd.

Det samme lærer menneskerettighederne mig – og derfor tror jeg både på Gud og menneskerettighederne.

Signe Lund Christensen er kommunikationschef i ADRA Danmark.