Kurt Strand: Hold igen med mediebegejstringen for den kommende James Bond-film

Selvom James Bond sjældent rammer ved siden af, så er den udødelige figur selvfølgelig ikke ufejlbarlig. Så mens vi venter på premieren den 2. april, er det klogt for etablerede, seriøse medier at holde igen. Og ikke ukritisk gøre sig til nyttige markedsførings-idioter, skriver Kurt Strand

Billie Eilish udgav i denne uge titelmelodien til den nye James Bond-film, ”No time to die”.
Billie Eilish udgav i denne uge titelmelodien til den nye James Bond-film, ”No time to die”. Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix.

DEN VAR I RADIO4’s middagsnyheder. Den var øverst placeret i Jyllands-Postens ”nyhedsoverblik på to minutter”. Og den var blandt tophistorierne på dr.dk. Dermed, at dømme efter prioriteringerne, var det op til weekenden en ganske stor nyhed, at titelmelodien til den kommende James Bond-film med titlen ”No time to die” var udkommet.

Formentlig en hel masse andre medier end de nævnte – både herhjemme og rundt om i verden – har haft lignende prioriteringer af nyheden om soundtracket til agent 007’s kommende strabadser, der har premiere i april. Filmen er den 25. i rækken af i reglen underholdende, hæsblæsende og usandsynlige historier med den ærkebritiske helt, og den bliver selvfølgelig markedsført på en måde, så producenterne får plusser på bundlinjen.

Derfor er omtale i såvel traditionelle som på sociale medier afgørende. Og selvom Bond er et godt, velkendt og indarbejdet brand, skal det holdes ved lige. Derfor har der i de seneste måneder jævnligt været offentliggjort nyheder om den kommende film. Herhjemme blev en plakat for filmen – endnu en gang med kølige Daniel Craig i titelrollen – offentliggjort i oktober af distributionsselskabet SF Studios. Et par måneder senere var der premiere på en trailer for filmen. Og fredag i sidste uge var det så, som nævnt, titelsangen med et af tidens hotte navne, Billie Eilish, som alverdens radio- og streaminglyttere kunne lægge ører til. En tilhørende video blev på få timer afspillet halvanden million gange.

Den intense og strategisk veltænkte markedsføring er ingen ener i den globale kultur- og underholdningsbranche, hvor kampen om vores opmærksomhed er benhård. En af sidste års mest omtalte bøger, Michelle Obamas ”Min historie”, blev således markedsført som en nyhed af hendes danske forlag, Lindhardt og Ringhof, næsten ni måneder før bogen kunne købes. Senere blev bogens omslag offentliggjort, og skridt for skridt blev kendskabet øget frem mod udgivelsen og et scene-interview med hovedpersonen i Royal Arena i København.

Både bog og interview skuffede fælt ifølge flere omtaler, men takket være de massive foromtaler blev bogen alligevel en gedigen sællert. Dermed blev den også et blandt flere og flere eksempler på, at klassiske anmeldelser i etablerede medier betyder mindre og mindre, fordi de drukner i en markedsføring, som er umulig at hamle op med.

For forlag, filmproducenter og andre udbydere af kulturprodukter er det naturligvis umiddelbart klogt at benytte alle tænkelige kanaler. Omvendt skal de ikke være blinde for mulige bagslag, når det viser sig, at forventningerne til en bog, en film eller et teaterstykke er skruet for højt op.

Og selvom James Bond sjældent rammer ved siden af, så er den udødelige figur selvfølgelig ikke ufejlbarlig. Så mens vi venter på premieren den 2. april, er det klogt for etablerede, seriøse medier at holde igen. Og ikke ukritisk gøre sig til nyttige markedsførings-idioter.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”