For tiden lyder der en mere og mere kraftig opfordring til regeringen om at få hentet de børn med dansk statsborgskab hjem, der befinder sig i flygtningelejren al-Hol i Nordsyrien. Den opfordring kan man kun tilslutte sig. Men af og til lyder den i et opskruet religiøst leje.
Således skrev Politikens chefredaktør den 21. marts, at Mette Frederiksen (S) gør ”arvesynd” til sin politik i stedet for den ”demokratiske værdi” tilgivelse. Men dermed anbringes problemet i en fuldstændig forkert kategori.
For det første har tilgivelse intet at gøre med demokrati. For det andet er statsministerens stillingtagen til de danske børn i al-Hol-lejren drevet af noget meget mere banalt end et sofistikeret kirkeligt dogme, nemlig populisme. Populisme betyder ikke kun at føre den politik, befolkningsflertallet vil have. Populisme er at indrette sin politik – og sin politiske retorik – efter folks mest unuancerede og primitive følelsesreaktioner, såsom hadefuldhed, hævngerrighed og misundelse.
Med hensyn til børnene i al-Hol har Mette Frederiksen lagt sig fast på den populistiske vending ”deres forældre har vendt Danmark ryggen ved at tilslutte sig en bevægelse, der vil vores samfundsorden til livs”. Det er netop en retorik, der appellerer til selvretfærdighed, had og hævngerrighed.
Og den slags følelser kan der ikke argumenteres mod. Den hadefulde og hævngerrige kan ikke bringes på bedre tanker, for han eller hun tænker slet ikke. Og når en politiker har lagt sig fast på den populistiske retorik, er der tilsyneladende ikke nogen vej tilbage. Hun er fanget i populismefælden.
Det er en almindelig opfattelse, at Mette Frederiksen har vundet regeringsmagten ved at overtage Dansk Folkepartis udlændinge- og flygtningepolitik. Og tilsyneladende mener hun og hendes rådgivere, at enhver ændring vil blive opfattet som slaphed.
Men det er jo ikke rigtigt – en stram udlændingepolitik forudsætter ikke populisme. Den kunne føres på grundlag af sund fornuft, og den burde man gøre brug af i regeringen. Og de ”gamle” borgerlige partier Venstre og Det Konservative Folkeparti burde søge en forståelse med regeringen om en fornuftig, pragmatisk løsning på al-Hol-problemet.
Man burde i åbenhed få udredt de retlige og sikkerhedsmæssige aspekter ved sagen. Og man burde undersøge, om børnene kan skilles fra deres mødre – og om disse kan retsforfølges, når og hvis de kommer til Danmark.
En sådan fremgangsmåde burde de såkaldt gamle partier kunne blive enige om. På den måde ville også de anstændige borgerlige slippe ud af populismefælden.
Svend Andersen er professor emeritus, Aarhus Universitet.