Statsminister Mette Frederiksen (S) har kastet fløjlshandsken fra sig og proklameret kvinders uindskrænkede ret til abort. Ingen plads til nuancer. Det er synd, at ingen spindoktor har gjort Mette Frederiksen opmærksom på, at hun løber en åben dør ind. For heller ikke Kristendemokraterne fratager kvinder muligheden at afbryde graviditeten.
En større nyhed ville det have været, om Mette Fredriksen og parti ville kæmpe for fri fødsel. De kunne for eksempel fjerne kontanthjælpsloftet. Så kunne den økonomisk svagt stillede gravide få lovning på en børnecheck.
For hvilken frihed er det, statsministeren taler om, hvis man er for fattig til at kunne overskue barnets ankomst? Hvis ikke Socialdemokratiet forholder sig til denne nuance i debatten, kunne man foranlediges til at tro, at partiet fører socialpolitik ved at fjerne fattige børn.
En abort er et stort indgreb. Ikke bare for barnet, men netop også for kvindens krop. Det er et kollektivt black out, at ingen tør tale om de mange tusinde kvinder, der har oplevet forskellig grad af psykiske eftervirkninger. Også den nuance i abortdebatten mangler Mette Fredriksen.
Det er en kedelig tendens, at politiske emner sættes på spidsen og skærpes til det ukendelige. Det er lettere at kommunikere på 170 tegn hvis skattestigninger, flygtninge, EU, muslimer, indvandrere og abort kan besvares med et ja/nej.
Det kneb er Mette Fredriksen ikke alene om. SF og Enhedslisten har sat abortmodstandere i bås med islamister. De afløste dialogen med dæmonisering.
I virkelighedens verden er det netop nuancerne, der har betydning for forståelsen. Uden nuancer ryger demokratiet sig en tur. Hos socialdemokrater og alle andre. Kunne vi bare nå så langt i den fælles erkendelse, ville vejen være banet for, hvordan vi i praksis forebygger ulykker og begrænser skader. Rådgivning og psykologhjælp er ikke et angreb på menneskerettighederne.
Mette Frederiksen har ret i, at bag hver abort ligger en historie. For mig gør det ikke aborten til en bedre løsning. Men at forstå bevæggrundene er det første, der skal til for at lave politik, der reelt giver borgeren frihed – også til at vælge barnet til. Det er vist det, der hedder nuancer.
Stig Grenov er medlem af Kristendemokraterne, Nordsjællands Kredsbestyrelse.