Prøv avisen
Debat

Alternativet: Hvornår tager verdens ledere moralsk ansvar for fremtiden?

Skikke, kultur, historie, der står til at forsvinde. Hvorfor? Fordi vi i Vesten gennem de seneste par hundrede år har udledt så meget CO2, at klimakrisen er godt på vej til at blive en klimakatastrofe, skriver Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.

Rasmus Nordqvist

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Mange ledere – herunder den danske regering – nægter at tage det ansvar på sig, som er vores. Vi nøler med at betale den klimafinansiering, vi har lovet, og vi nøler med at sætte nye, højere klimamål, skriver Alternativets klimaordfører

EFTER ALT AT DØMME er omkring 25 folkeslag i Stillehavet godt på vej til at miste deres hjem for evigt. Selv begrænsede stigninger i verdenshavene vil betyde, at havets bølger gør deres hjemegne ubeboelige. Millioner af mennesker vil skulle forlade deres hjem, deres arbejdspladser, ja, den natur og de omgivelser, som de altid har kendt.

Skikke, kultur, historie, der står til at forsvinde. Hvorfor? Fordi vi i Vesten gennem de seneste par hundrede år har udledt så meget CO2, at klimakrisen er godt på vej til at blive en klimakatastrofe. Og ikke mindst: fordi vi – både i Vesten og globalt – er alt for langsomme til at tage de CO2-reducerende initiativer, vi burde og har lovet.

Det, der vil ramme stillehavsnationerne i de kommende år, er med andre ord uforskyldt. Det er vores ansvar. Derfor har vi i Vesten også et moralsk og historisk ansvar for at gøre langt mere.

VI VED, AT VERDEN LIGE NU er på vej til en global opvarmning på omkring tre grader. Hvis EU og USA fortsætter som hidtil, er vi snarere på vej mod fire graders opvarmning. Altså dette, selvom vi har lovet hinanden, at vi skal begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Problemet er bare, at selv 1,5 grader vil være en katastrofe for mange. Særligt de omtalte befolkninger i Stillehavet. Men 1,5 graders opvarmning vil ifølge FN’s klimapanel også betyde, at vi mister mellem 70 og 90 procent af verdens koralrev (som er havets lunger og hjem til eller udgangspunkt for en stor del af livet i havene generelt), at 46 millioner mennesker vil blive ramt af vandstandsstigninger, at en milliard mennesker vil opleve ekstreme hedebølger hvert femte år, og at 350 millioner mennesker vil blive udsat for ekstrem tørke.

Det kan lyde bizart. Men det er succeskriteriet. Det er det, vi prøver at opnå med hiv og sving. Men lige nu er vi altså på vej mod en langt større katastrofe.

DET ER, SOM OM DET IKKE HELT er sivet ind hos klimaforhandlerne og verdens ledere til klimatopmødet COP24, som lige nu er i gang i Polen. Under min deltagelse i konferencen oplevede jeg fra mange kanter en total ansvarsfralæggelse.

Mange ledere – herunder den danske regering – nægter at tage det ansvar på sig, som er vores. Vi nøler med at betale den klimafinansiering, vi har lovet, og vi nøler med at sætte nye, højere klimamål. I stedet insisterer regeringen og et stort flertal i Folketinget eksempelvis på at hive olie og gas op af Nordsøen. Fordi vi vil være rigere.

Men det er, som om vi glemmer, at det vil betyde et dramatisk endeligt for befolkninger og nationer rundtomkring i verden. Og i øvrigt også glemmer, hvad det vil betyde for os herhjemme.

Både i kraft af en mere ustabil verden med større flygtningestrømme, men også i form af mere ekstremt vejr herhjemme, sådan som vi oplevede det i sommer. Vi står med en historisk mulighed for at gøre den skade, som vi allerede har forvoldt, og som vi også vil forvolde i fremtiden, god igen. Den mulighed må og skal vi tage. Det er vores moralske ansvar.

Rasmus Nordqvist er klimaordfører og politisk ordfører for Alternativet.