Min generation har brug for et ungdomsoprør – vi må tage stilling til vores forbrug af nye medier

Som bruger af sociale medier er man som et barn, foran hvilket der altid lægges endnu en skumfidus, når den forrige er spist op. Det skader menneskets evne til at indgå i samfundet som oplyste, dannede borgere

Streaming-tjenester og sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram er designet til at fastholde sine brugere mest og længst, og indholdet strømmer endeløst. Denne debattør har nedlagt sine konti på sociale medier og råder alle til at gøre det samme.
Streaming-tjenester og sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram er designet til at fastholde sine brugere mest og længst, og indholdet strømmer endeløst. Denne debattør har nedlagt sine konti på sociale medier og råder alle til at gøre det samme. . Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix.

I den seneste tid har jeg fjernet en række medier fra mit liv. Først opsagde jeg mit Netflix-abonnement, sidenhen deaktiverede jeg min Facebook-konto, og senest nedlagde jeg min Instagram-profil. Jeg vil anbefale alle at gøre det samme.

Vores medieforbrug er præget af en grundlæggende manglende stillingtagen. De nye medier ansporer på en anden måde end tidligere til et ureflekteret, ukritisk forbrug.

Hos de nye medier handler det nemlig om binge watching, som er det, der mere end noget andet karakteriserer Facebook, Instagram og selvfølgelig Netflix, som vi i forvejen er vant til at se som en streamingtjeneste. At karakterisere Facebook og Instagram som sociale medier er i bedste fald utilstrækkeligt.

De nye medier kan kaldes binge -medier, idet indholdet strømmer endeløst: Hver eneste gang en serie er set færdig på Netflix, foreslås en ny. Hver eneste video af en dyreunge på Facebook efterfølges af én mere. Hvert eneste billede af en brunchplatte på Instagram har et uendeligt antal identiske liggende i sin slipstrøm.

Problemet ligger selvfølgelig i, at disse medier har interesse i og følgelig er designet til at fastholde deres brugere mest og længst.

Det gør man ikke bedst med udfordrende indhold, men med lettilgængelig, følelsestung underholdning, som serveres uden ophold.

Som bruger af Facebook, Netflix eller Instagram er man som et barn, foran hvilket der altid lægges endnu en skumfidus, når den forrige er spist op. Det kræver enorm selvkontrol at afholde sig fra at scrolle videre, at lade næste episode gå i gang eller lige at tjekke det næste fristende billede af et fremmed menneskes brunchplatte.

Måske tager jeg fejl, men jeg tror, årsagen til, at det har været så svært, er, at mit forbrug af disse medier begyndte, inden jeg tog stilling til noget som helst: som barn.

Man kan sige, at min generation er den første, der hverken har taget stilling til de nye medier, før forbruget gik i gang, eller mens det står på. Det samme kan ikke siges om mine forældres eller bedsteforældres generation.

Derfor har min generation brug for et ungdomsoprør. En generationssamtale. Både i fællesskab og hver især. Vi har brug for det, fordi de nye mediers ekkokammerdannelse er farlig for den samtale, vi har med hinanden, men i lige så høj grad, fordi den enkelte bruger al sin fritid på konsum af letfordøjeligt indhold. Al den tid, man har til at blive klogere, går med at lade sig underholde.

Når vi altid underholdes og aldrig udfordres, bliver det sværere at indgå ordentligt i samfundet: Demokratiets fundament, nærmere bestemt den oplyste og dannede borger, forvitres, når vi i stedet for at læse, lære og lege hovedløst indtager den ene video efter den anden.

Severin Gjerløff Wedebye Bentsen studerer statskundskab på Københavns Universitet.