Debattør: Drop følsomheden, og styrk i stedet kampen imod reelle krænkelser

Hvis vi tillader os selv og hinanden at blive krænket over småting, risikerer vi at være med til at bagatellisere den reelle racisme, sexisme og intolerance, som desværre stadig rammer en masse mennesker, skriver debattør Christian Borrisholt Steen

Debatten om krænkelser og identitetspolitik har fyldt meget på Københavns Universitet de senere år.
Debatten om krænkelser og identitetspolitik har fyldt meget på Københavns Universitet de senere år. . Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Kort før jul kårede Dansk Sprognævn ordet ”klimatosse” til årets ord 2019. Med i opløbet om at blive årets ord var også ordet krænkelsesparat. Sidstnævnte havde jeg nok satset på som det ord, der løb med den endelige sejr. I hvert fald er der nærmest ikke gået en uge i 2019, hvor vi ikke har hørt om en eller anden krænkelsesparat person, der har ladet sin galde over dette eller hint flyde i en lind strøm ud over os alle sammen – ikke mindst på sociale medier som Facebook og Twitter.

Senest har jeg læst om en far, der følte sig krænket over, at Føtex havde formastet sig til at skrive ”til mor og barn” på en hylde med babybleer, modermælkserstatning og dén slags. Faderen følte sig krænket, da det var ham, som far, der typisk købte ting til sit barn fra den famøse hylde i Føtex. Måske er jeg gammeldags, men jeg forstår vitterligt ikke, hvordan man som far kan blive krænket over det, for varer som for eksempel bleer, modermælkserstatning, ammeindlæg og sutter er jo nu engang, ja, til enten barn eller mor og ikke til faderen.

I løbet af 2019 har der været et utal af andre mindst lige så farverige eksempler på folk, der har følt sig krænket over praktisk talt alt tænkeligt mellem himmel og jord, et negerdistrikt i en Kim Larsen-sang, en ung blond pige i højskolesangbogen, en temafest på Københavns Universitet og en canadisk præsident, som vist nok engang for mange år siden var kommet til at male sig sort i hovedet.

Min tidligere kollega i Det Etiske Råd, professor Niels Jørgen Cappelørn rammer problemet med den omsiggribende krænkelsesparathed lige på kornet i sin seneste bog ”At leve i nuet og gå glip af det evige”, som udkom på Kristeligt Dagblads Forlag tidligere i år. Heri skriver Cappelørn:

”Når krænkelse løsgøres fra sin kontekst, dvs. fra den konkrete situation, hvori den er udført eller udtalt, bliver den med et snuptag gjort rent subjektiv. Og så er banen fri til at føle sig krænket af nær sagt hvad som helst, der kan tjene subjektet selv. Det er krænkelseskulturens store fare”.

Jeg er meget enig med Cappelørn og for mig er det helt store problem med den stigende krænkelsesparathed over, hvad jeg som oftest vil betegne som småting, at den har det med at skygge for langt alvorligere problemer i vores samfund. Der er noget nærmest absurd over måden, hvorpå begrebet krænkelse bliver brugt.

For at man med nogen rimelig ret kan hævde, at man er blevet krænket, kræver det ifølge min ordbog, at nogle har skadet dig, ydmyget dig i al offentlighed eller på anden vis overtrådt almindelige sociale og moralske normer og derved ramt dig på din ære og værdighed. Det er således meget muligt, at du er blevet fornærmet – og med mere end 30 års forsinkelse, er blevet pigesur over, at Kim Larsen synger om et negerdistrikt i Jakob Haugaards sang ”Haveje”. Men krænket er du altså ikke blevet.

Det er også muligt, at du er træt af, at supermarkedet ikke skriver far på hylden, når du er på jagt efter bleer eller babymos, men krænket, det kan du altså ikke være blevet over det.

Hvis vi tillader os selv og hinanden at blive krænket over småting, som aldrig nogensinde har været ment krænkende, risikerer vi at være med til at bagatellisere den reelle og alvorlige racisme, sexisme og intolerance, som desværre stadig rammer en masse børn, kvinder, flygtninge, homoseksuelle og så videre – også her i Danmark.

Derved risikerer den tiltagende krænkelsesparathed – eller skulle vi bare kalde det nærtagenhed, at gøde jorden for mennesker, der dybest set ikke ønsker hverken tolerance, ligestilling eller mangfoldighed.

Mit ønske for 2020 er, at hvis andre menneskers gøren eller laden kan tolkes – med enten god eller ond vilje – på mere end én måde, og den ene tolkning krænker dig, så vælg en anden tolkning. Det vil gøre 2020 meget bedre for os alle sammen.

Christian Borrisholt Steen er debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd.