Hvad er teologiens område? Efter hvad man må skønne ud fra Anders Klostergaards kronik i Kristeligt Dagblad den 12. august er teologiens område et ganske klart afgrænset felt, som aldrig kommer i karambolage med andre videnskabelige grene.
Men selvom dette fremføres som en åbenlys sandhed, er det imidlertid kun en minoritet primært på den teologiske venstrefløj, der mener som han. For slog han et smut over Ringgaden for at iagttage videnskabens træ på Aarhus Universitet, ville han og andre interesserede her kunne iagttage, hvordan teologien ikke kun har plads blandt universitetets mange forskellige fagkundskaber som en videnskab, men endog er placeret øverst.
Nu kunne placeringen være tilfældig, men som enhver teologisk kandidat ved, er netop placeringen af teologien som den primære videnskab alt andet end tilfældig.
Ikke kun fordi teologien historisk er moder til alle andre videnskaber, men også fordi teologien har en rolle i forhold til disse. Vel at mærke ikke den rolle, hvormed fortiden bliver karikeret, som censor over videnskaberne, men sådan, at teologien og gudsfrygten er den egentlige drivkraft bag alle andre videnskaber og samtidig også målesnoren for, hvor langt andre videnskaber kan og må gå.
For det er i dag langtfra givet, at videnskaber holder sig til deres felt, men som den anerkendte evolutionsteoretiker Richard Dawkins har gjort gældende ved flere lejligheder, så synes der ikke at være områder af tilværelsen, som naturvidenskaben, det vil sige evolutionsteorien, ikke kan beskæftige sig med.
På samme måde indså Darwins samtidige Robert Green Ingersoll hurtigt, hvordan dogmet om evolution snart ville fjerne den sidste rest af ortodoks kristendom hos alle tænkende mennesker, hvad i hvert fald i nogen grad er blevet bekræftet af den sekularisering, der er fulgt i kølvandet på udbredelsen af evolutionsteorien.
Stephen Jay Goulds teori om ”Nonoverlapping Magisteria”, som Anders Klostergaard åbenlyst abonnerer på, finder altså hverken støtte hos naturvidenskabens talsmænd eller i teologiens eget væsen og vil også i det lange løb føre til teologiens ophævelse, efterhånden som naturvidenskaben skrider frem og får afdækket alle aspekter af tilværelsen.
Når det gælder evolutionslæren, kan man altså ikke som udgangspunkt gøre gældende, at det er uden for teologiens område, blot fordi det er et naturvidenskabeligt anliggende, for både naturvidenskab og teologi er hinandens forbundne, som teologihistorien vil give mange eksempler på: Roger Bacon (cirka 1214-1294) med tanken om Guds to bøger: Naturen og Bibelen, Johannes Kepler (1571-1630), der søgte at begrunde sine naturvidenskabelige teorier om planeternes bevægelser ud fra Bibelen, Isaac Newton (1642-1727), der så sine opdagelser som en lovprisning af Skaberen bag skaberværket, og adskillige andre.
Ikke mindst, når spørgsmålet er om livets oprindelse, som dog er det primære udgangspunkt for teologien benævnt den første trosartikel.
Det egentlige sigte med kirkebladsartiklen, som foranledigede hele debatten, var ikke at kritisere evolutionsteorien som videnskabeligt teorem ud fra teologien, men derimod at afsløre, hvordan evolutionslæren tager skikkelse af og opfører sig som religion, og er blevet en verdens- eller livsanskuelse, som lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet Jakob Wolf udtrykte det i debatten.
Dette kommer blandt andet til udtryk ved den tvang, hvormed undervisningen om evolutionsteorien er blevet indført i danske skoler, som dansk undervisningstradition ikke har kendt mage til siden enevældens indførelse af Pontoppidans lærebog ”Sandhed til Gudfrygtighed” i 1737.
Det stiller mange kristne og muslimske friskoler i forlegenhed, da de risikerer både skærpet tilsyn og økonomiske sanktioner, dersom de ikke opfylder denne forpligtelse.
Dette skønt den strider imod deres samvittighed, et forhold, der i øvrigt mere minder om østens diktaturer end den danske frihedstradition.
Folkeskolen plejer heller ikke at undervise i teorier, men her gøres en undtagelse og i flere skolebøger under direkte angreb på troen på en skabende Gud.
Andre religiøse træk, evolutionslæren antager, er den uimodsigelighed, hvormed den og dens observationer fremføres.
Alt må kritiseres og betvivles i dag, blot ikke evolutionsteorien, hvad ellers altid er det kritikpunkt, som fremføres mod religionen, fordi naturvidenskab i almindelighed hylder Poppers falsifikationskriterium, at ethvert videnskabeligt udsagn skal kunne modsiges.
Når en lære på den måde tilsidesætter sine egne principper, har vi ikke længere med naturvidenskab i sin ædle form at gøre, men derimod med et totalitært system, hvilket vi netop må og skal tage afstand fra, for frihedens og den videnskabelige redeligheds skyld.
Hertil kommer endelig hele det etiske aspekt, som er blevet, kan og vil blive afledt direkte af Darwins farlige teori, dersom ikke teologien tager sin moderrolle for videnskaberne på sig og siger stop: hertil og ikke længere.
Mads Jakob Thorlund Jakobsen er sognepræst i Sct. Marie Kirke i Sønderborg.