At forhindre mobning af præster er en fælles opgave og alles ansvar

Hvis Provsteforeningen ønsker dialog, er den bedste begyndelse ikke at fortegne synspunktet, når én på vegne af de udsatte i sin faggruppe vover sig frem med triste cases, skriver sognepræst Carsten Mulnæs

Det er befordrende sammen at tage afstand fra noget, der ikke bør foregå i en organisation, der vil mobning til livs, uagtet man ikke selv har mødt det, skriver sognepræst.
Det er befordrende sammen at tage afstand fra noget, der ikke bør foregå i en organisation, der vil mobning til livs, uagtet man ikke selv har mødt det, skriver sognepræst. Foto: Paw Gissel.

FORMAND FOR Provsteforeningen Peter Birch går den 11. april i rette med mit indlæg fra den 6. april om ledelse og organisationskultur i folkekirken. I hans optik ligner jeg sheriffen, der skyder på alt og alle og efterlader en rygende ruinhob højt til hest. Det belægges med et væld af fejlciteringer: Jeg omtaler således ikke egne foresatte, sladrende præster eller mistænkeliggør tillidsmænd generelt. Jeg nægter heller ikke, at der er empiri i den omtalte kulturanalyse, men anser feltet for mangelfuldt. Henviser til indlægget igen.

Peter Birch forsvarer sit arbejde med på eget organisatorisk niveau at forbedre arbejdsmiljøet blandt præster.

Da jeg kender Peter Birch, har jeg tillid til hans ærlige omhu.

Men hvis Provsteforeningen ønsker dialog, er den bedste begyndelse ikke at fortegne synspunktet, når én på vegne af de udsatte i sin faggruppe vover sig frem med triste cases, der i sagens natur er nødt til at blive præsenteret anonymt.

Det er derimod befordrende sammen at tage afstand fra noget, der ikke bør foregå i en organisation, der vil mobning til livs, uagtet man ikke selv har mødt det.

DET KAN GIVETVIS LIGNE spredehagl at skrive i generelle vendinger. Det var ikke hensigten at sætte alle eller en bestemt faggruppe under anklage. Men der er ikke tale om udokumenterede påstande, sådan som direktør i Præsteforeningen Jette Frederiksen hævder.

Dialogen, jeg har haft med præster rundt i landet både før og efter mit indlæg, ligger fortroligt hos mig, da jeg ikke bringer kolleger i fedtefadet. Men jeg modtager gerne flere henvendelser fra præster, der har gode grunde til ikke at stå frem. Jeg har efterlyst en ny rapport, der yderligere kan dokumentere et underbelyst aspekt af problemet: erfaret ledelsespraksis.

Jeg udnævner bestemt ikke provster til at være eneste årsag til folkekirkens mobning eller placerer skyld for den eller andre problemer på ét sted, sådan som mine opponenter antager.

Problemet er netop en kultur, men på flere niveauer. 25 procent af præstestanden oplever mobning. En skrev til mig, at når 75 procent ikke kender det, er det udsigtsløst at diskutere.

Imidlertid er en klassisk forståelse af en fagforening båret af solidaritet med de svage, og det er i den ånd, mit indlæg blev skrevet. Da mit indlæg ikke blev fulgt af vidnesbyrd, skulle jeg næppe have forsøgt at rejse debatten i avisen, men jeg håber, at den fortsætter rundt i landet blandt kolleger.

Mobning er en fælles opgave og alles ansvar. Præster og provster er begge vigtige aktører for at komme den til livs.

Den konstruktive del af Peter Birchs indlæg viser, at vi er enige om, at det kræver en fælles indsats. Herunder foreslår jeg et eftersyn af både ledelsespraksis og brug af tillidsmandsinstitution, hvis den lokalt ikke fungerer til medlemmernes tryghed.

Svarene fra Præsteforeningen og Provsteforeningen illustrerer, hvorfor dialog er vanskelig. Samarbejdet om den kulturforandring, vi alle efterlyser, tror jeg derfor bedre kan foregå mellem to organisationer med respekt for hinanden frem for i samme forening at kvæle svære diskussioner i fødslen.

Præster og provster bør organiseres hver for sig. En bedre profilering af respektive ansvar og interesser kan bidrage til, at kompleksitet kommer frem i lyset. Det er ikke en beslutning for Provsteforeningen, men for alle Præsteforeningens medlemmer.

Ved næste hovedbestyrelsesvalg i Præsteforeningen vil der derfor være en ny liste med adskillelse som første programpunkt.

Så kan det forhåbentlig blive bredt diskuteret. Ægte dialog er nemlig, som Peter Birch skriver, vejen frem!

Carsten Mulnæs er sognepræst i Lillerød.