Morten Messerschmidt: Gør flagets dag til folkets dag – gør valdemarsdag til dansk nationaldag

På en nationaldag bør vi fejre alt det, som binder os sammen: sproget og litteraturen, flaget og kongehuset, landsholdet og kolonihaven, frisindet, janteloven og den sorte humor, skriver Morten Messerschmidt (DF)

Danmark er jo ikke bare et demokrati eller et velfærdssamfund, men langt mere end blot en politisk funktion. Danmark er et tusindårigt sjælefællesskab bundet i fælles skæbne, tro og kærlig afhængighed. Fortjener det ikke desto mere at blive fejret, spørger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
Danmark er jo ikke bare et demokrati eller et velfærdssamfund, men langt mere end blot en politisk funktion. Danmark er et tusindårigt sjælefællesskab bundet i fælles skæbne, tro og kærlig afhængighed. Fortjener det ikke desto mere at blive fejret, spørger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Foto: Ritzau Scanpix.

For andet år i træk havde grundlovsdag et særegent præg. Hvor sidste års grundlovsfejring faldt sammen med valgdagen og således stod i politikkens tegn, satte coronaen selvsagt grundtonen for dette års taler, hvor ikke mindst statsminister Mette Frederiksen (S) skilte sig ud ved slet ikke at nævne Grundloven.

Med blikket stift rettet mod den aktuelle situation talte statsministeren alene om coronakrisen. Og hvor man skulle tro, at krisen kunne give anledning til et ord om det danske folks unikke karakter eller sammenhængskraft – og således løfte sig over det alment politiske – så hævede statsministerens tale sig aldrig.

Goldt repeterende var fokus på den politiske virkelighed, og dermed understregedes én af pointerne fra folketingsdebatten for nyligt om at gøre valdemarsdag til dansk nationaldag.

I ugen op til grundlovsdag afviste et stort flertal i Folketinget at gøre flagets dag til folkets dag. Og for de flestes vedkommende var argumentet, at vi jo havde grundlovsdag som ”en slags” nationaldag. Men passer det virkelig? Handler grundlovsdag om Danmark? Hvor mange grundlovstaler kredsede i år om Danmark som andet end demokrati og velfærdssamfund? Hvor mange grundlovstaler blev holdt af ikke-politikere?

Det er ikke uvæsentligt. For mens politik splitter og skiller, er idéen med en nationaldag, at den skal forene. I den politiske debat kives og strides vi. Men om Danmark bør vi alle stå vagt. Og netop det formål vil en nationaldag tjene. En dag, hvor vi fejrer alt det, som binder os sammen: sproget og litteraturen, flaget og kongehuset, landsholdet og kolonihaven, frisindet, janteloven og den sorte humor. Alt det er Danmark. Det er vores. Som folk.

Danskheden kan alt det, som politik netop ikke kan – og vel i sagens natur heller ikke skal kunne. Thi den politiske debats kerne er jo at træffe valg om, hvor samfundet skal hen. Danmark som vores land er selvsagt ikke til debat. Selve tanken vil være os fremmed. For hvorfor debattere noget, som er alment givet, og som vi alle er en del af? Det giver ligeså lidt mening som at diskutere, om vi bør afvikle familien. Også i familien samles, glædes og mindes vi. Ved fødselsdag og bryllupper, barnedåb og jubilæer. I familien kan vi samles og feste – hvor uenige vi end er. Bør vi da ikke med lige så stor ret og vilje kunne gøre det samme som folk?

Det er her, vi mødes over hækken med naboen til en snak. Det er her, et indforstået blik kan sige mere end 100 ord, og hvor fællesskabet i kirken, i spejderforeningen eller omkring sankthansbålet kan få ethvert politisk stridsord til at forstumme. For den danske hverdag og virkelighed er så meget mere og så meget stærkere end politik.

Danmark er jo ikke bare et demokrati eller et velfærdssamfund, men langt mere end blot en politisk funktion. Danmark er et tusindårigt sjælefællesskab bundet i fælles skæbne, tro og kærlig afhængighed. Fortjener det ikke desto mere at blive fejret? Netop ikke på grundlovsdag med politiske taler, men på en dag, hvor vi lader det politiske hvile.

Mette Frederiksen (S) skal ikke have skæld ud for at tale om corona i sin grundlovstale, lige så lidt som Lars Løkke Rasmussen (V) skal have kritik for sidste år at tale om politik i sin. De bekræfter blot, at grundlovsdag er demokratiets festdag.

Og sandelig er demokratiet værd at fejre! Men Danmark er selvfølgelig mere end en styreform – og det fortjener sin egen fest.

Morten Messerschmidt er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.