”Himmeriget er kommet nær!”.
Matthæusevangeliet 3, 2
FOR EN DEL ÅR SIDEN skulle jeg prædike ved en gøglergudstjeneste i Døllefjelde Kirke på Lolland. Gudstjenesten fandt sted store bededags aften klokken 23, og jeg var meget spændt på at møde gøglerne. Det var der åbenbart også andre, som var, for da jeg kom, var kirken allerede næsten fyldt. Kun de forreste tre-fire bænke stod tomme og var forbeholdt gøglerne. To minutter før kom gøglerne svingende ind i kirken og fik sig højlydt placeret på deres pladser, sammen med hunde, poser, stokke og andet. Så gav de organisten besked om, at hun godt kunne begynde. Nu var de klar.
Gudstjenesten gik i gang, og da vi sang den første salme, rejste gøglerne sig, og det samme gjorde da også den øvrige menighed. De måtte simpelthen op at stå under salmesangen.
Efter bøn, læsning og trosbekendelse skulle vi synge den anden salme, som var ”Nærmere, Gud, til dig”.
Nu kunne gøglerne ikke længere nøjes med at stå ved deres pladser. De måtte helt op i koret, hvor de tog hinanden og mig om halsen og sang – højt, langsomt og klagende: Nærmere, Gud, til dig! De var alle tydeligt bevægede, nogle lukkede øjnene, andre græd, og tårerne fik frit løb. Men ved det andet vers hørte jeg, at de jo ikke sang: Nærmere, Gud, til dig – men: Nærmere, Gud, til mig!
Det blev gøglernes enkle og stærke prædiken til mig, og til alle os, som var samlet denne aften store bededag. For de har jo helt ret. Evangeliet handler ikke om, at vi bevæger os op til Gud. Hvordan skulle vi kunne det? Det forholder sig omvendt. Det er Gud, som kommer til os. Det er det glædelige budskab – og vort eneste håb! Gud venter ikke på, at vi kommer til ham. Han vælger at komme til os i sin søn, Jesus Kristus. Og så har vi da bare at glæde os, ja, måske endda at græde af glæde.
Siden dengang kan jeg ikke synge ”Nærmere, Gud, til dig” – uden at tænke på den aften sammen med gøglerne. I deres version lød salmens første vers (Den Danske Salmebog, nummer 26):
Nærmere, Gud, til mig,
nærmere mig!
Er det end korsets vej,
du viser mig,
altid dog synger jeg:
Nærmere, Gud, til mig,
nærmere mig!
Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.