Nedværdigende pleje har en årsag. Afmægtigt omsorgspersonale giver en forråelse i plejen

Løsningen på problemet med nedværdigende pleje er attraktive plejehjem med en kultur præget af høj faglighed, værdighed og kærlighed, hvor den enkelte medarbejder får plads til at leve værdierne og fagligheden ud

Der er noget galt med etik, moral og det indre kompas, når plejepersonale behandler en beboer på et plejehjem, som det var tilfældet med demente Else. Sagen har vakt debat, efter Ekstra Bladet offentliggjorde TV 2's optagelser fra et plejehjem i Aarhus.
Der er noget galt med etik, moral og det indre kompas, når plejepersonale behandler en beboer på et plejehjem, som det var tilfældet med demente Else. Sagen har vakt debat, efter Ekstra Bladet offentliggjorde TV 2's optagelser fra et plejehjem i Aarhus. Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

”Skat” og ”lille blomst” siger plejepersonalet i filmen fra Kongsgården til demente Else. Samtidig overhører de hende og overser hendes behov på alle måder. Udsendelsen har bragt sindene i kog. Det er ydmygende, ikke menneskeværdigt og en fuldstændig uacceptabel råhed, lyder kritikken. Der er noget galt med etik, moral og det indre kompas.

Personalet udskammes offentligt. Hvordan går det til, at plejepersonale, som er sat til at tage vare på et menneske, der er afhængigt af omsorg, behandler personen på en så nedværdigende måde? Er det, fordi plejepersonalet er onde mennesker?

Psykolog Dorthe Birkmose har beskæftiget sig med, hvad der sker, når omsorgspersonale bliver afmægtigt. Hun skriver, at overlevelsesstrategien er forråelse. Det får os til at gøre ting, som vi inderst inde godt ved, ikke er i orden. Forråelsen er slitage, som omsat til handlinger bliver til krænkelse af andre mennesker. Hun siger, at det er sådan, at gode mennesker kan gøre ondt!

Hvorfor er der ingen af personalet, der protesterer? Forråelsen bliver hverdag og noget, man er fælles om, og som man sammen bekræfter legitimiteten i. Dermed bliver det vanskeligt at italesætte adfærden over for kolleger. Det ville betyde, at man skal gå imod gruppen, og man bliver ifølge Dorthe Birkmose galvaniseret indefra og mærker ikke noget som helst. Der sker en dehumanisering af sundhedspersonalet, som psykolog Nadja Prætorius kalder det, og det indre etiske kompas virker ikke mere.

I Dansk Kristelig Sygeplejeforening tror vi på, at plejepersonalet skal behandles værdigt som hele mennesker for at kunne møde borgeren på tilsvarende måde.

Hvad er det for arbejdsvilkår, sundhedsprofessionelle på landets plejehjem tilbydes? Hvilke muligheder har de reelt for medindflydelse og for kompetenceudvikling, så de kan blive dannet til de sundhedsprofessionelle, der er brug for, for at kunne yde en værdig pleje?

Løsningen er ikke, som foreslået her i avisen den 14. juli, at man kan lave et testamente, hvor man sikrer sig mod at komme på plejehjem og i stedet får en pille eller indsprøjtning, så man kan dø.

Løsningen er attraktive plejehjem med en kultur præget af høj faglighed, værdighed og kærlighed, hvor den enkelte medarbejder får plads til at leve værdierne og fagligheden ud. Det er et værn mod forråelse og dehumanisering.

Statsministeren peger i den aktuelle sag på, at der mangler hænder, hoveder, tid og overskud på landets plejehjem: ”Jeg tror, vi har brug for mere ledelse, mindre bureaukrati og tid til, at den ældre kan leve et liv med valgfrihed, værdighed, omsorg og respekt.”

Det vil vi gerne tilslutte os. Det sker heldigvis allerede mange steder. Og hvor det ikke sker, skulle vi måske begynde med at yde omsorg for omsorgsyderne.

Nedværdigende pleje hverken kan eller skal forsvares. Men når det sker, har det en årsag. Og først når der gøres noget ved årsagen, er der håb om at komme den uværdige pleje til livs.

Annette Langdahl er udviklingskonsulent i Dansk Kristelig Sygeplejeforening og Grete Schärfe er formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening.