I kronikken ”Kvinder vil gå hjemme med deres nyfødte børn” den 22. januar forsøgte Lone Nørgaard og Kåre Fog i sidste uge at binde læserne af Kristeligt Dagblad på ærmet, at gode ligestillingsfremmende initiativer som et fleksibelt arbejdsliv og øremærket barsel til fædre er skyld i det lave fødselstal i Danmark.
Ifølge de to skribenter udlignes grundlæggende rodfæstede forskelle mellem kønnene, når vi indretter samfundet med plads og muligheder for, at kvinder og mænd både kan være aktive på arbejdsmarkedet og i familielivet og tage barsel med deres små børn. Det giver både mindre sex, færre børn, dårligere parforhold og en nedbrydning af kernefamilien, lød det i kronikken.
Til grund for denne argumentation ligger en konservativ og biologisk kønsopfattelse: Kvinder vil helst gå hjemme og passe børn, mens mænd helst vil have et fuldtidsarbejde og ikke være for meget hjemme med deres små børn.
Men de to debattører glemmer, at familier i dag kommer i mangfoldige former. Det er ikke alle familier i dag, der udgøres af far, mor og barn. I dag er det blot 56 procent af alle børn i Danmark, der vokser op i en kernefamilie. Kvinder og mænd har desuden mange forskellige behov og ønsker omkring familieliv og arbejdsliv, der ikke lader sig reducere til, at kvinder er biologisk disponerede til at passe børnene, mens mændene passer deres job.
I de to debattørers forsøg på at give ligestillingen skylden for lave fødselsrater får de fejlagtigt refereret konklusionerne i Institut for Menneskerettigheders nye spørgeskemaundersøgelse om barsel.
Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til omkring 2116 fædre og mødres holdninger til og overvejelser om barsel. I kronikken fremgår det, at resultaterne viser, at danske fædre og mødre generelt er imod øremærket barsel til fædre. Det er ikke korrekt.
90 procent svarer, at de var enige om fordelingen af orloven med deres partner, men med til billedet hører også, at især mændene ville fordele orloven anderledes i dag. Det gælder 42 procent af mændene mod 29 procent af kvinderne. Det vidner om et stigende ønske fra fædrene om at holde mere orlov med deres børn.
Vi ser også, at lidt over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at fædre afholder for lidt orlov i dag. Det er især mændene selv, der har den holdning, idet 57 procent har svaret, at de er enige eller meget enige i, at fædre i Danmark holder for lidt barsel.
Selvom forældre generelt er skeptiske over for statens indblanding i barselsfordelingen og over for en øremærket barselsordning, viser undersøgelsen, at hver tredje far ville ønske, at han havde holdt mere orlov. Ligeledes svarer omkring 70 procent af fædrene, at de sandsynligvis ville have holdt to måneders orlov, hvis den var øremærket faderen.
Undersøgelsen viser således, at familie og samværet med de nyfødte ikke kun handler om kvindernes ønsker. Det handler også om mænds behov for nærvær og samvær med deres nyfødte børn, ligesom det også handler om kvinders muligheder for at være aktive på arbejdsmarkedet og forfølge drømme og potentialer i lange erhvervskarrierer.
Kravet om øremærket barsel til fædre i det nye EU-forældreorlovsdirektiv, som Danmark senest skal implementere i august 2022, er derfor et tiltrængt initiativ, der kan sikre moderne familier mulighed for at tilrettelægge familielivet på måder, hvor kvinder bliver ligestillet på arbejdsmarkedet, og mænd og fædre bliver ligestillet i familielivet og samværet med deres børn.
Morten Emmerik Wøldike er sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.