Prøv avisen
Debat

Præstekadetter er ikke et nyt embede i kirken. Det er en opkvalificering af teologistuderende

Henrik Wigh-Poulsen og Anders Bonde

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Mon ikke tiden er inde til, at menighederne påtager sig et større medansvar for rekruttering af præster og fastholdelse af dem? spørger biskop Henrik Wigh-Poulsen og provst Anders Bonde

I en kronik i nærværende avis den 30. september under overskriften ”Kan præstekadetter køre kirken?” rejser adjunkt Rasmus H.C. Dreyer, Diakonissestiftelsen og valgmenighedspræst Kristoffer Garne en række relevante spørgsmål til et projekt i Favrskov Provsti, Aarhus stift, hvor teologistuderende ansættes i studiejobs som såkaldte præstekadetter.

De to kronikører spørger, om der er tale om ”et nyt embede” i folkekirken. Meget naturligt, for hvad er der i grunden gang i med ”Akademi for præstekadetter”?

Svaret er, at der egentlig ikke er så meget nyt i det. Akademi for præstekadetter er i virkeligheden blot et forsøg på at kvalificere og systematisere de teologistuderendes hidtil kendte opgaver og jobs i menighederne i respekt for ordinationen. Det er ikke, som Dreyer og Garne antyder, en ny uddannelse eller et nyt embede, men blot et tilbud til de teologistuderende om lønnede faglige studiejobs, der tidligt i studiet kan give dem erfaring med præstearbejdet og forhåbentlig lyst til at blive præst.

Meget tyder på, at der er udsigt til præstemangel i Danmark. For få teologistuderende bliver præster. Og mange af dem, der bliver det, ved ofte for lidt om, hvad de går ind til. Årsagerne er mange. Et generelt traditionstab har utvivlsomt betydet, at et teologistudium for flere og flere gennemføres uden egentlig kontakt og erfaring med den folkekirkelige hverdag.

Selvom den praktiske del af præsteuddannelsen er velfungerende, synes det ikke i tilstrækkelig grad at kunne afbøde det kulturchok, mange unge præster oplever i mødet med den praktiske virkelighed – herunder menighedernes forventninger.

Konsekvensen er, at et stigende antal præster synes at stemple ud af jobbet i de første fem-otte år.

Denne udvikling kalder på handling. Nye tiltag omkring udviklingen af den praktiske del af præsteuddannelsen i FUV-regi samt ansættelsen af uddannelseskoordinatorer i stifterne er gode skridt på vejen.

Men det kunne også overvejes, om tiden ikke er inde til, at menighederne påtager sig et større medansvar for rekruttering af præster og fastholdelse af dem.

Det er disse perspektiver, der er afsæt for Favrskov Provstis initiativ til et akademi for præstekadetter.

Vi tror på, at en væsentlig styrkelse af praktikken tidligt i studiet vil forstærke oplevelsen af, hvor meningsfyldt og inspirerende præstearbejdet er.

Akademi for præstekadetter er et konkret forsøg på at bygge bro mellem teologistudiet og præsteembedet. Fem præstekadetter ansættes i et lønnet fagligt studiejob 10 timer om ugen. De klædes på til de konkrete opgaver af en akademileder, en præst.

Kravet til uddannelse er en bachelorgrad i teologi, og at de er aktive på kandidatdelen på studiet. Kadetterne organiseres i præsteforeningen på AC-overenskomst.

I menighederne bliver de en del af præstegruppen, deltager i præstekonventer og i praksis står i lære i den erfaringsvirkelighed, der er præstens. Opgaverne defineres af biskoppen i samråd med provsten og den enkelte sognepræst. Det handler om undervisning, prædiken, sjælesorg og andre opgaver, der ikke støder an mod ordinationen.

Men hvad med ”kaldet”, spørger kronikørerne. Ja, nu er det jo altså ikke præsteembedet – og så dog alligevel. Favrskov Provstis menighedsråd ser det på en måde sådan. De ser det som en investering i præsteembedet på langt sigt. Og at det er helt nødvendigt, skal vi undgå præstemangel. Og menighederne har allerede taget præstekadetterne til sig.

Men hvad med de studerende? Ja, de har responderet på initiativet ved at løbe de relativt få udbudte pladser over ende. Efterspørgslen har vist sig endog meget stor.

Men hvorfor nu denne gudstjenestelige markering ved modtagelsen af præstekadetterne, spørger Dreyer og Garne. Og tilmed iført præsteskjorter? Og hvorfor overrækker biskoppen dem et alterbogssæt?

Jo, vi er vel lutheranere. Det er ikke klæderne, der skaber embedet. Det er dåben. Og vi har for vane i folkekirken at give en gudstjenestelig markering, når nye folk ansættes. Kirkesangere og organister, eller når vi tager imod konfirmanderne. Og hos os får konfirmanderne tilmed overrakt en bibel i korbuen. Hvorfor? For at signalere, hvad vi samles om, og hvad opgaven går ud på.

Præstekadetterne får naturligt nok et alterbogssæt, ikke fordi de ordineres eller indvies, men alene, fordi de, som de lærlinge de er, kan lære at få erfaring med ”værktøjet”.

Henrik Wigh-Poulsen er biskop i Aarhus Stift, og Anders Bonde er provst i Favrskov Provsti.