Lars Sandbecks bog vildleder ateisme-debat. Han opfører sig ”løgnagtigt” og ”dobbeltmoralsk”

Lars Sandbeck er ikke så bekymret for at vidne falsk imod sin næste, mener journalist og formand for Ateistisk Selskab. Sandbeck er aktuel med bogen "Den gudløse verden", der undersøger og bringer påstande om den moderne ateisme

I bogen ”Den gudløse verden” kritiserer Lars Sandbeck samtidens ateisme, men han søger nærmest bevidst at misforstå os, mener Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard fra Ateistisk Selskab (tv). – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix og Petra Theibel Jacobsen.
I bogen ”Den gudløse verden” kritiserer Lars Sandbeck samtidens ateisme, men han søger nærmest bevidst at misforstå os, mener Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard fra Ateistisk Selskab (tv). – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix og Petra Theibel Jacobsen.

Mange læsere af Kristeligt Dagblad kender efterhånden Ateistisk Selskab og de to skribenter af dette indlæg. I de senere år er det primært os, der har talt officielt på vegne af Ateistisk Selskab. Det beder vi dig bide mærke i og så overveje følgende: Hvis vi skrev en debatbog med argumenter ud fra tilfældige menneskers kommentarer om og til os på Kristeligt Dagsblads Facebook-side, ville du så tage den seriøst?

Hvis vi fremstillede en karikatur af kirkehandlinger og kirkegængere, ville du så tage det seriøst?

Hvis vi brugte løsrevne citater fra præster og derefter tog dem igennem vores subjektive forståelse og fortolkning over flere tætte bogsider for dernæst at konkludere ting om deres holdninger, de ikke selv kunne genkende, ville du så tage det seriøst?

Ovenstående spørgsmål belyser forhåbentlig, hvorfor vi og andre ateister ikke tager lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbecks nye debatbog ”Den gudløse verden” særlig seriøst. Desværre. Vi er bestemt interesserede i at debattere religion, ateisme og alt derimellem. Men det kræver jo, at vi søger at forstå hinanden. Og det er ikke, hvad Sandbeck prøver på. I så fald er han ufatteligt ringe til det. For han søger nærmest bevidst at misforstå os.

Sandbecks metode i bogen er for en stor del at observere og debattere i Ateistisk Selskabs debatgruppe på Facebook. Et forum, Sandbeck anvender som et reservoir for ateisters holdninger, som han derefter generaliserer ud fra.

Vi har ellers en disclaimer for dette forum: ”Det er et debatforum, der stilles til rådighed, og derfor repræsenterer det ikke Ateistisk Selskabs officielle holdning.” Samme besked har vi begge givet Lars Sandbeck utallige gange i de seneste par år. Dette ignorerer han gang på gang. Bjergprædikenens gyldne regel virker spildt.

For eksempel har vi i vores debatbog ”Du er jo ateist!” fremført kritik af mange forskellige gudebilleder: alt fra den fundamentalistiske personlige gud over til den mere abstrakte kosmiske kraft. Alligevel fastholder Sandbeck, at vi har en entydig, primitiv forestilling om religiøse menneskers gudebilleder. Det er direkte løgn og dermed et ubrugeligt udgangspunkt for debat. Det ville svare til, at vi i en debat med en grundtvigianer holdt vedkommende op på nøje udvalgte budskaber fra kristne fundamentalister.

Lige siden Lars Sandbeck i sin bog ”Gudløse hjerner” (2009) beskyldte Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund for at ville ”fjerne ethvert spor af kristendommen i Danmark” og for at være imod religionsfrihed, har han været en kuriøs figur i debatten. Han er ikke så bekymret for at vidne falsk imod sin næste. Det sker i hvert fald tit.

I sin nye bog anklager han ateister for at ønske religion forbudt – altså en fascistoid holdning til tankefrihed. En anklage så langt ude, at vi ikke forstår, at en redaktør ikke er skredet ind. At enkelte ateister udtrykker en sådan holdning på Facebook, er simpelthen ikke belæg nok til at fremføre det i en debatbog. En sådan tilgang til meningsudveksling er jo kontraproduktiv. Og især står den i åbenlys kontrast til Sandbecks eget budskab i bogen om at gendrive sin modstander, hvor han står stærkest. Hvorfor så gendrive ateismen, hvor den repræsenteres svagest af uofficielle stemmer?

Det tydeligste ved Sandbecks argumentation er dobbeltmoralen. Han tager rask væk sine modparters citater og holder dem op på enten en bogstavelig forståelse – eller sin egen fortolkning af, hvad ordene betyder. Eksempelvis disse ord fra vores bog ”Du er jo ateist!”:

”Ateisme starter med den ydmyge metodiske og kritiske tilgang til verden, der erkender, at endelig indsigt er yderst sjælden – det kaldes skepticisme. Vi mener, at en kritisk tilgang til alt i livet og verden er nødvendig for at opnå bedre indsigt. Det er denne åbne indstilling til spørgsmål om verdens sammenhæng, sociale dynamikker og religiøse påstande, der har ledt os til at være ikke-troende; til at være ateister.”

Dette tolker Sandbeck til at handle om, at religiøse mennesker i vores øjne er ”lukkede, forudindtagede og uvidende postulanter”. Hvad skal det gøre godt for?

For det første har Simon Ørregaard gennemlevet 30 år som stærkt religiøs i sin tid hos Jehovas Vidner. Det var ikke en uvidende position. Flere gange i vores bog omtaler vi, at vores modparter i debatten ofte er godt begavede og vidende mennesker. Sandbecks fremstilling af os er ganske enkelt falsk.

Dobbeltmoralen bliver understreget, når vi benytter Sandbecks udtalelser om for eksempel, ”at ateistiske begravelsesritualer er åndssvage”. Her skal de forstås i kontekst af en polemisk debatbog, forklarede Lars Sandbeck i radioprogrammet ”Gud fader bevares” på Radio4.

Omend han gerne understregede, at holdningen står ved – og også gælder ateistiske bryllupper – så er det meget vigtigt, at man grundigt indføres i Lars Sandbecks forståelse af elementer og faktorer i ligningen. En grundighed omkring forståelse, han altså ikke selv udviser, når det gælder modparters udtalelser.

Lars Sandbeck har opført sig løgnagtigt og dobbeltmoralsk i 12 år. Hans selverklærede ”grundige og kritiske beskrivelse af den moderne ateisme” er ikke bare et polemisk partsindlæg, hvilket ville være fair nok.

Den bog er fyldt med urigtige påstande om ateisme, som forudsætningsløse læsere hermed er advaret om. Hvis I ønsker at møde jeres modstandere, hvor de står stærkest, skal I lede andre steder.

Anders Stjernholm er journalist, og Simon Nielsen Ørregaard er formand for Ateistisk Selskab.