Ny tænketank: Vi har brug for et bæredygtigt arbejdsliv uden stress

Vi mener, at der skal skabes fleksible arbejdskulturer, som understøtter medarbejdernes forskellige livsformer, og som tager højde for, hvordan man skaber de mest bæredygtige strukturer for det gode arbejdsliv uden stress

Mange danskere møder på job fra klokken 8 til 16, men vi hænger fast i en gammeldags forestilling fra industrisamfundet om, hvad et godt arbejdsliv er, mener forskere bag ny tænketank. Der er brug for mere fleksibilitet, mener de.
Mange danskere møder på job fra klokken 8 til 16, men vi hænger fast i en gammeldags forestilling fra industrisamfundet om, hvad et godt arbejdsliv er, mener forskere bag ny tænketank. Der er brug for mere fleksibilitet, mener de. . Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Når vi ser på nutiden med fortidens øjne, ser vi ofte alle fejlene. De ældre generationer har altid ment, at de unge var lidt underlige, gik op i de forkerte ting og så mærkelige ud. Sådan er det også med det moderne arbejdsliv, når vi ser det med industrisamfundets øjne.

Og det er for os den afgørende underliggende præmis, som vi må frigøre os fra, når vi igen – på en vigtig opfordring fra regeringens stresspanel – debatterer de stigende stressudfordringer i samfundet. For så længe vi leder efter løsninger ud fra industrisamfundets optik, vil vi ikke lykkes.

I 1919 skabte arbejdsmarkedsparterne 8-8-8-modellen: otte timers arbejde, otte timers fritid, otte timers søvn. Arbejdsmarkedsmodellen understøtter én familieform, én arbejdsform og én døgnrytme.

Arbejdsdesignet passede godt til industriarbejdet, men denne kollektive model matcher ikke nutidens enorme diversitet, hvor vi står over for mindst 37 forskellige familieformer, mange forskellige arbejdsformer afhængigt af, om vi primært arbejder med viden, service, omsorg eller produktion, og en udvidet døgnrytme, fordi flere og flere af os danskere kan, og nogle gange skal, arbejde skævt (aften, nat, weekend, tidlig morgen, på tværs af tidszoner og så videre).

På den måde er det moderne arbejde blevet langt mere individuelt end det, vi kender fra industrisamfundet. Den udvikling er hjulpet godt på vej af, at vi i flere og flere brancher ser en udvikling mod fleksible arbejdsstrukturer, hvor den enkelte medarbejder i stadig større grad får indflydelse på, hvornår, hvor og/eller hvordan vedkommende udfører sit arbejde – i det omfang, det kan lade sig gøre, naturligvis.

Studier viser, at selv den mest ufleksible arbejdstidsorganisering rummer muligheder for at organisere arbejdet mere fleksibelt for den enkelte med stor positiv effekt for oplevelsen af balance mellem arbejdsliv og fritid og generel trivsel.

Denne viden bliver heldigvis omsat til praksis på flere og flere arbejdspladser, og vi kan derfor overordnet set være godt tilfredse med adgangen til fleksible arbejdsstrukturer på danske arbejdspladser i dag.

Problemerne opstår, når vi som moderne medarbejdere skal gøre brug af disse fleksible arbejdsstrukturer. For vi bliver ubevidst ved med at styre efter de traditionelle forestillinger om, hvad der skaber et godt (industri)arbejdsliv.

For eksempel, at arbejdet bør foregå inden for et veldefineret tidsrum, helst mellem klokken 8 og klokken 16, og da slet ikke i weekenden. At det gode produktive menneske møder tidligt. At man i nogle brancher bør sidde på kontoret til klokken 17 (og helst længere), hvis man har seriøse karriereambitioner. At man undgår stress ved at fordele sin tid ligeligt mellem arbejde og fritid.

Vi mener, at der skal skabes fleksible arbejdskulturer, som understøtter medarbejdernes forskellige livsformer, og som tager højde for, hvordan man skaber de mest bæredygtige strukturer for det gode arbejdsliv uden stress.

På den måde vil vi opfordre til, at løsninger på danskernes stigende stressproblemer tænkes ind i en overordnet ramme med fokus på fleksible strukturer, der understøttes af fleksible kulturer. Det kræver, at vi tænker arbejdet med stress ind i et bredere perspektiv med fokus på et bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi netop betragter arbejdet med stresshåndtering og -forebyggelse som en vigtig del af forretningen.

Stress handler blandt andet om sammenhæng mellem fleksible strukturer og kulturer, og det kræver en langsigtet indsats, fordi de ubevidste barrierer fra industrisamfundet netop forhindrer os i at få øje på og bruge muligheder for fleksibilitet.

Gode virksomhedscases viser, at virksomheder, som arbejder med stresshåndtering og -forebyggelse på denne måde, opnår klare konkurrencefordele i form af mindre sygefravær, højere produktivitet og tiltrækning samt fastholdelse af talenter.

Vi opfordrer derfor alle virksomheder og arbejdsmarkedets parter til at tænke over de arbejdspladskulturer og strukturer, der kan skabe rum for et bæredygtigt arbejdsliv. Der er meget at hente, endda med en lille indsats.

Vivi Bach er ph.d., selvstændig erhvervspsykolog. Camilla Kring er ph.d., indehaver af Super Navigators ApS. Anders Raastrup Kristensen er ph.d., selvstændig konsulent og ekstern lektor, CBS. Yun Ladegaard er ph.d., leder af erhvervsrettede indsatser i Center for Psykisk Sundhedsfremme og forsker på institut for psykologi, Københavns Universitet. Janne Skakon er ph.d., organisationspsykolog, ekstern lektor, institut for psykologi, Københavns Universitet. Christine Ipsen er ph.d., lektor, leder af Implementation and Performance Management Group, DTU Management Engineering.

Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv er et fælles initiativ taget af forskere på tværs af forskningsinstitutioner og fagområder. Tænketankens vision er at kvalificere debatten om bæredygtigt arbejdsliv og bæredygtige arbejdsfællesskaber.