Teolog og præst i fælles besked: Her er vores bud på et nyt og alsidigt dåbsritual

Vi har derfor lavet et udkast til et nyt dåbsritual. Forslaget er i tråd med det udkast til et nyt nadverritual, vi fremlagde her i avisen den 22. februar, skriver valgmenighedspræst og teolog i fælles debatindlæg

”Vi håber, at vores forslag kan danne udgangspunkt for en velovervejet debat om den rituelle udformning af dåben,” skriver to teologiske debattører. –
”Vi håber, at vores forslag kan danne udgangspunkt for en velovervejet debat om den rituelle udformning af dåben,” skriver to teologiske debattører. – . Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

I ÅRETS DEBAT om dåben har der været meget tale om dåbens betydning, men ikke mange bud på selve ritualets udformning. Et sådant findes heller ikke i liturgiarbejdsgruppens nyligt udsendte rapport.

Vi har derfor lavet et udkast til et nyt dåbsritual. Forslaget er i tråd med det udkast til et nyt nadverritual, vi fremlagde her i avisen den 22. februar.

Vores ønske er dels at bringe ritualet i bedre overensstemmelse med traditionen fra Luther og Grundtvig, dels at give større mulighed for variation, så ritualet bedre kan imødekomme forskellige situationer, for eksempel dåb af voksne og konfirmander, uden at det mister sin faste rituelle karakter og teologiske prægnans.

Kernen i dåbsritualet er korstegnelsen, tilspørgslen med trosbekendelsen, dåbshandlingen med vand samt den efterfølgende håndspålæggelse. Disse led ligger fast og kan ikke udelades eller ændres – dog kunne man ønske sig en autoriseret valgmulighed for forkortet tilspørgsel. Rundt om denne ufravigelige kerne vil vi foreslå en struktur med variationsmuligheder.

DET BØR VÆRE MULIGT AT UDELADE spørgsmålet, om barnet allerede er døbt, da dette er sikret ved samtalen. I stedet kan eventuelt træde en kort dåbstale.

Den indledende dåbsbøn bør kunne motiveres på følgende måde:

”Vor Herre Jesus Kristus har selv sagt: Bed, så skal der gives jer. Søg, så skal I finde. Bank på, så skal der lukkes op for jer.”

Dåbsbønnen er obligatorisk, men ordlyden bør kunne varieres. Vores forslag til en variation lyder sådan her:

”Himmelske Fader! Med glæde og bekymring kommer vi frem for dig (med vores barn/børn) og beder om livet i tid og evighed. Almægtige Gud, du reddede Noa og hans familie fra syndfloden og frelste dit folk fra dets fjender, da du førte det gennem Det Røde Hav.

Ved Jesu dåb har du indviet vandet til at være et genfødslens bad, der renser os fra synd og alt ondt. Send os nu din Helligånd og lad os høre, at vi i dåben bliver dine elskede børn, i hvem du finder velbehag. Amen.”

Det bør også være obligatorisk at læse tekster fra Bibelen, men måske med en række forskellige muligheder – dog sådan at børneevangeliet fra Markusevangeliet, kaptel 10, vers 13-16 altid skal læses ved barnedåb.

Som passende skriftsteder kan vi pege på Sl. 8; Matt. 3, 13-17; Joh. 3, 1-8; ApG 8, 26-39; Rom. 6, 3-4; Tit. 3, 4-8.

I DET GAMLE lutherske dåbsritual stod forbønnen for barnet/den døbte meget stærkt, mens dåben nu i høj grad motiveres som en velsignelse, idet dåbshandlingen følger lige efter beretningen om Jesus, der velsigner de små. Det bør være muligt at bede Fadervor på dette sted i ritualet, det vil sige lige inden kernen i ritualet – og ikke, som nu, lige efter.

Fadervor kan for eksempel motiveres med disse ord:

”Vi har nu hørt, hvad vor Vorherre selv siger, så lad os hjælpe dig/dette barn/disse børn til dåben ved at bede den bøn, som Jesus selv har lært os.”

Ordlyden på faddertiltalen bør fortsat kun være vejledende. Vi vil dog foreslå, at man begynder denne tale med at læse den såkaldte missionsbefaling (Matt. 18, 18-20), som i det nuværende ritual læses sammen med børneevangeliet før dåben.

Denne tekst knytter nemlig dåb sammen med oplæring, og således bliver præstens formaning om, at forældre og faddere skal oplære barnet i den kristne tro, stærkere motiveret med ord fra Jesu egen mund. Ritualet sluttes eventuelt med en bøn.

Vi håber, at vores forslag kan danne udgangspunkt for en velovervejet debat om den rituelle udformning af dåben.

Kristoffer Garne er valgmenighedspræst og cand.theol. Rasmus H.C. Dreyer er adjunkt på UC Diakonissestiftelsen og ph.d.