Nyt filosofikum? Det meste af indholdet er allerede en del af mange universitetsuddannelser

En afgørende svaghed ved et nyt filosofikum er, at størstedelen af indholdet i Akademia allerede indgår i mange universitetsuddannelser, skriver professor i etik og religionsfilosofi

Inspirationsgruppen bag et nyt filosofikum leverer intet mindre end en opfordring til at genoplive den humboldtske dannelsestanke på danske universiteter. Det fremgår af, at man igen og igen betoner, at det nye fag skal tale til de studerende som både fagpersoner, mennesker og samfundsborgere, skriver professor i etik og religionsfilosofi.
Inspirationsgruppen bag et nyt filosofikum leverer intet mindre end en opfordring til at genoplive den humboldtske dannelsestanke på danske universiteter. Det fremgår af, at man igen og igen betoner, at det nye fag skal tale til de studerende som både fagpersoner, mennesker og samfundsborgere, skriver professor i etik og religionsfilosofi. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Ifølge forskningsminister Tommy Ahlers vil et fag med navnet Filosofikum ikke tiltrække mange universitetsstuderende. Det sagde han i onsdags i et interview i denne avis under overskriften ”Nyt filosofikum skal skabe bedre studerende”. Der er tydeligvis forvirring omkring det hæderkronede fag, som vi alle i min studietid for et halvt århundrede siden skulle absolvere.

Det var Tommy Ahlers’ forgænger, Søren Pind, som sidste efterår gav en såkaldt inspirationsgruppe til opgave at fremsætte et forslag til indføring af ”nyt filosofikum på universiteterne”. Gruppen fremlagde sit forslag i en rapport i onsdags, og i fredags præsenterede gruppens formand, professor og prorektor Berit Eika fra Aarhus Universitet, rapportens hovedindhold i en kronik her i avisen.

Man skulle synes, at diskussionen om et nyt filosofikum er akkurat så ”højpandet” som minister Ttommy Ahlers havde frygtet. En diskussion for universitets-nørder uden interesse for den bredere offentlighed. Men inspirationsgruppens forslag er faktisk temmelig bemærkelsesværdigt, for ikke at sige opsigtsvækkende. Med klædelig beskedenhed bemærker prorektor Berit Eika i slutningen af sin kronik, at gruppen har ”foreslået ministeren at udvide universiteternes formålsparagraf i universitetsloven”. Men dermed signalerer hun på gruppens vegne en kursændring i selve forståelsen af, hvad universitetet egentlig er til for.

Kursændringen viser sig, hvis man sammenligner rapportens indhold med det papir, hvori Søren Pinds ministerium beskrev inspirationsgruppens opgave. Papiret begynder med sætningen ”Fremtidens arbejdsmarked stiller krav om omstillingsparate medarbejdere.”

Det svarer meget godt til den universitetspolitik, der har været ført de senere år. En ensidig fokusering på, at universiteterne skulle uddanne kandidater til arbejdsmarkedet, primært det private arbejdsmarked, der bidrager til økonomisk vækst. Politikken blev sammenfattet meget rammende i daværende forskningsminister Helge Sanders slogan ”Fra forskning til faktura”.

Man tog dermed afsked med den humboldtske universitetsidé, opkaldt efter de to Humboldt-brødre, som i begyndelsen af 1800-tallet leverede det teoretiske grundlag for det nye universitet i Berlin. Her stod dannelse i centrum, altså de studerendes selvstændige medvirken ved den videnskabelige aktivitet, forskningen, som dannede grundlag for undervisningen.

Inspirationsgruppen leverer intet mindre end en opfordring til at genoplive den humboldtske dannelsestanke på danske universiteter. Det fremgår af, at man igen og igen betoner, at det nye fag skal tale til de studerende som både fagpersoner, mennesker og samfundsborgere.

Faget skal opøve nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft. Det skal ske gennem seks indholdselementer: Indføring i videnskaberne, Videnskaben i verden, Videnskabsteori, Teknologiforståelse, Etik og Akademiske Redskaber. Til dette indhold passer betegnelsen Filosofikum ikke særlig godt. Gruppen foreslår så et højst mærkværdigt alternativ, nemlig Akademia. Som de selv gør opmærksom på, betyder ordet oprindelig en filosofskole.

Men man kan jo ikke benævne et fag på samme måde som en institution. Hvis man endelig ville fremhæve den akademiske dannelse, burde man vel have valgt en adjektivisk form i stil med ”filosoficum”, altså ”academicum” eller ”academica”. Men hvorfor ikke holde fast ved den betegnelse, vi bruger ved Aarhus Universitet: Studium Generale?

En afgørende svaghed ved forslaget er, at størstedelen af indholdet i Akademia allerede indgår i mange universitetsuddannelser. Det gælder eksempelvis videnskabsforståelse og -teori samt filosofi, der spiller en påfaldende beskeden rolle i rapporten. Desuden er det da en selvfølgelig målsætning for enhver universitetsundervisning at opøve de færdigheder, rapporten fremhæver: nysgerrighed, kritisk sans og dømmekraft. Vi er således mange, der kæmper en brav kamp for den akademiske dannelse. Det eneste nye faglige element i gruppens forslag er strengt taget teknologiforståelse.

Jeg har i min tid som studerende og lærer kendt adskillige versioner af et akademisk dannelsesfag, fra det gamle Filosofikum til Studium Generale. I alle udgaver har filosofi spillet hovedrollen. Jeg er stadig overbevist om, at de fleste af de kompetencer, inspirationsgruppen peger på, bedst erhverves gennem filosofisk dannelse.

Desuden er filosofi en uundværlig forudsætning for det egentlige teologiske arbejde. Teologi er for en meget stor del simpelthen filosofisk gennemtænkning af kristendommen. Dermed adskiller teologien sig fra de andre videnskaber. Teologi er ikke bare en del af humaniora. Det overser rapporten. Den opererer kun med tre former for videnskab: natur- og samfundsvidenskab plus humaniora. Men hvis man vil forholde sig kritisk til, hvad videnskab er, må man have teologien med.

For de teologiske uddannelser vil det efter min mening være et stort tab, hvis man påtvinges at indføre faget Akademia. Det vil reducere det afgørende faglige element, som filosofien udgør.

I stedet for at genopfinde undervisningsmodulet som ensartet, fælles element på alle uddannelser, burde man sikre sig, at fagets forskellige dele indgår i den enkelte uddannelser.

Men inspirationsgruppen skal roses for at have gjort noget helt andet end, hvad Søren Pind bad den om. I stedet for at give en opskrift på produktionen af ”innovative dimittender” har de givet stærke argumenter for at fastholde universitetets dannelsesidé.

Svend Andersen er dr.theol. og professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet.