Teologi-studerende: Nytænkning skal løse præstemangel – ikke idéforladte forslag

Tidligere tiders model med periodisk at lukke andre akademikere ind i folkekirken er velkendt og afprøvet. Og der er mere nærliggende tiltag, som vi med fordel kan tage fat på, før vi kaster håndklædet i ringen og udvander værdien af teologisk uddannede præster, skriver teologi-studerende

Svaret på præstemangel er ikke at vælge teologerne fra, men snarere at styrke teologien i folkekirken med teologer, der ved hvad det vil sige at være præst, skriver teologi-studerende.
Svaret på præstemangel er ikke at vælge teologerne fra, men snarere at styrke teologien i folkekirken med teologer, der ved hvad det vil sige at være præst, skriver teologi-studerende. . Foto: Paw Gissel.

ORDSPROGET OM ikke gå at over åen efter vand, er det første man tænker på, når man læser en af hovedkonklusionerne i det udvalg under Kirkeministeriet, som i forgårs barslede med forslag om, at der nu for alvor skal åbnes for, at der ansættes ikke-teologer som præster i den danske folkekirke. Lad være vil, at rapporten ikke synderligt overbevisende argumenterer en kommende præstemangel. Men trods alt point for rettidig omhu.

Der er ikke noget problem i udvalgets forslag. De er måske blot en anelse idéforladte. Tidligere tiders model med periodisk at lukke andre akademikere ind i folkekirken er velkendt og afprøvet. Den såkaldte paragraf 2-model viser, at man kan blive en god præst uden at have en teologisk baggrund. Men kommentarerne i onsdagens avis til rapportens forslag tydeliggør ganske klart problemerne ved at tage ikke-teologer ind som præster i folkekirken. Andre akademikere vil selvfølgelig kunne bidrage til noget andet i folkekirken, end teologer kan. Men der er mere nærliggende tiltag, som vi med fordel

kan tage fat på, før vi kaster håndklædet i ringen og udvander værdien af teologisk uddannede præster.

Pilen peger på folkekirken selv. Har den som arbejdsgiver for kommende præster taget initiativ til et tættere samarbejde mellem folkekirken og de teologiske uddannelser? Er den gået aktivt ind i at få skabt spændende studiejobs til de teologistuderende? Har folkekirken mødt de studerende med information om, hvor spændende en hverdag en præst i folkekirken har, hvor mangeartede opgaverne er, hvor vigtig den teologiske baggrund er, og hvorfor man skal kunne læse teksterne på originalsproget? Og har folkekirken fortalt om kirkens kerneopgave: forkyndelsen? Dét er nemlig folkekirkens opgave. Det er ikke en del af en akademisk uddannelse. Teologi er en videnskabelig uddannelse, ikke en præsteskole.

Der findes heldigvis gode eksempler på, hvordan dele af folkekirken har gjort sig anstrengelser for at bygge bro mellem folkekirken og teologistuderende. Tidligere biskop Steen Skovsgaard startede for år tilbage et initiativ, hvor teologistuderende inviteres til en weekend på Lolland-Falster. Her introduceres de til de opgaver, en præst har, de vilkår og muligheder, som er i dét stift. Man introduceres til menighedsrådsarbejdet, man møder præster i by og på land, bor hos disse og medvirker i en søndagsgudstjeneste. På 48 timer får man et indblik i livet som præst. Et lignende initiativ er søsat i Haderslev Stift.

Ellers er det småt med muligheder, hvor folkekirken og studerende møder hinanden, medmindre man som studerende selv engagerer sig i sin lokale kirke, bliver kirketjenervikar eller minikonfirmandlærer. Tilfældigt og ikke en gennemtænkt strategi. Menighedsrådene bærer i høj grad ansvaret for at tiltrække kandidater, og det arbejde skal ikke først påbegyndes, når en stilling skal besættes.

Svaret på præstemangel er ikke at vælge teologerne fra, men snarere at styrke teologien i folkekirken med teologer, der ved hvad det vil sige at være præst. I de fire år, jeg har været indskrevet ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet har jeg undret mig over, hvor fraværende den absolutte hovedaftager af kandidater er på fakultetet. Teologi er måske dét fag på hele universitet, som har den største enkeltaftager. Fire ud af fem kandidater ”ender” i folkekirken. Men endnu flere kunne gøre det, hvis det tidligt i uddannelsen blev gjort klart for de studerende, hvad folkekirken er for en arbejdsgiver, og hvad jobbet som præst indebærer. Jeg er ikke i tvivl om, at det også vil være et vigtigt element i at nedbringe det alt for store frafald på bacheloruddannelsen.

Dermed kunne kandidatproduktionen øges med studerende, som allerede har valgt teologien til. Men det forudsætter, at de senere års uddannelsespolitiske fejlskud fjernes. Politisk har man ønsket at få studerende hurtigere igennem uddannelsen og mindsket kandidatproduktion via dimensionering. Er der nu sket en politisk åbenbaring af, at lavere kandidatproduktion medfører færre ansøgere til præstestillingerne, så er det fint.

Fjern dimensioneringen, som tidligere uddannelsesminister Søren Pind (V) faktisk lovede at se nærmere på for teologis vedkommende. Gør det samme med uddannelsesloftet, som for især teologistuderende vil få betydning, da mange ansøgere har flere år på bagen og ofte en anden uddannelse med i bagagen.

Den manglende genialitet i fremdrifts- og dimensioneringsreformen er politisk begrundet, ikke styringsmæssigt bestemt, og vil derfor kunne fjernes politisk igen sammen med uddannelsesloftet.

Lad os samtidig starte med brobygningen mellem universitet og folkekirke, ikke på bekostning af det videnskabelige, men med rettidig omhu fra aftagers side. Endnu har vi til gode at sætte folkekirke, universiteter, studerende og andre relevante parter sammen for at tænke sammen og tænke nyt: en bro mellem videnskab og praktik. En bro, som vil være alt andet end den lappeløsning, udvalget har foreslået. Folkekirken har brug for mere teologi, ikke mindre.

Morten Bangsgaard er stud.theol., Københavns Universitet.