Ønsket og elsket

1. søndag efter helligtrekonger

Markusevangeliet 10, 13-16

JANUAR ER ÅRETS længste måned. Ja, den er selvfølgelig ikke længere end andre måneder med 31 dage, men den føles længere. Julen med dens lys og varme er forbi, det er koldt og gråt, og der er længe til forår. Men så, midt i kulden, hører vi på søndag det dejligste evangelium med Jesu ord om de små børn – og om os: ”Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det”.

Vi hører ordene, når der er dåb i kirken. Men nu har en del kirker flyttet dåben og de mange gæster med mobiler, børn og bamser til om lørdagen, og det gør, at vi ikke så ofte hører ordene som en del af dåbsritualet mere. Og man opfatter dem lidt anderledes, når de som nu på søndag høres løsrevet fra dåben som dagens evangelium til hver enkelt af os.

For Jesus talte jo ikke til de mødre, der kom for at han skulle velsigne deres børn, men til disciplene. Og hvis de nu ikke bare er blevet fornærmede over at blive irettesat, så har de måske forstået, at velsignelsen ikke er noget, man skal forstå, men tage imod. Den er et tilsagn om, at ethvert menneske, stort eller lille, allerede på forhånd er ønsket og elsket af Gud.

Det er også Guds tilsagn til os, og et tilsagn kræver ikke, at man skal komme med noget eller leve op til noget. Et tilsagn skal høres og modtages med taknemmelighed.

Ingen har sagt det bedre end Søren Kierkegaard i en bøn, der kan bedes af både små og store dåbsbørn:

”Gud, du har elsket os først, men vi taler om dig, som om du bare havde elsket os først engang i fortiden. I virkeligheden er det dag for dag, hele livet igennem, at du elsker os først. Når vi vågner om morgenen og vender vor sjæl mod dig, kommer du os i forkøbet – du har elsket os først. Dersom jeg står op før daggry og i samme øjeblik vender min sjæl i bøn til dig, da er du allerede der – da har du elsket mig først. Når jeg lægger alt det bag mig, som forstyrrer og søger ind i sjælen for at tænke på dig, da er du stadig den første.

Forlad os Gud, vor utaknemlighed. Det er ikke bare engang, at du har elsket os først, det er i hvert eneste af livets øjeblikke.”

Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.