I EN ARTIKEL i Kristeligt Dagblad i torsdags fremgik det blandt andet, at en tidligere biskop på Lolland-Falster var ”rystet” over et afsnit af ”Onkel Rejes Heavyband”, som han blot har hørt om, men ikke selv set.
Hvis man havde set ”Onkel Rejes Heavyband”, ville man vide, at det er en programserie med et musikalsk univers og en opbyggelig historie om fædre og sønner, hvor barnet Krølle leder efter sin forsvundne far, og Onkel Reje har ikke en søn, så han tager ham kærligt til sig. Hele serien er ikke blevet vist til ende endnu, og uden at røbe for meget så vil man faktisk kunne se moralen foldet ud på sin helt egen Onkel Reje’ske måde i sidste afsnit.
På deres vej møder Krølle og Reje en masse udfordringer, der giver os spænding omkring udfaldet. Blandt andet møder de en sur, firearmet politibetjent, der konstant får mad i hovedet, og en kultleder, der falder i sin kutte og skvatter ned ad en meget lang trappe.
DET ER ALTSÅ HELT TYDELIGT, at ”Onkel Rejes Heavyband” spiller på komiktraditioner og klassiske eventyr, som børnene i målgruppen elsker, dyrker og forstår – og det er dem, programserien er lavet til. ”Onkel Rejes Heavyband” er et børneprogram til de tre-seksårige, og programserien og Onkel Rejes universer skal man huske at se med børnebriller på. Universerne i ”Onkel Reje” er alle holdt i et komisk overdrev, både visuelt og indholdsmæssigt.
I det specifikke program har Onkel Reje hørt, at alle rigtige heavybands er satanister, så det skal hans band også være, hvis de skal vinde Heavy-MGP. Det er en del af heavykulturen at beskæftige sige med satanisme og Djævelen, det karakteriserer i høj grad genren, og det er derfor i naturlig forlængelse af det, at fænomenerne behandles i ”Onkel Rejes Heavyband”.
Vi vurderer på DR Ramasjang, at ”Onkel Rejes Heavyband” er meget langt fra at opfordre børn til satandyrkelse – derimod giver vi børnene en god og underholdende historie, og det synes vi i høj grad er lykkedes med ”Onkel Rejes Heavyband”.
Pelle Møller er redaktør for DR Ramasjang.