Prøv avisen

Kvinfo: Opbakning til ny kvindekamp er godt. Seksuelle overgreb i hjemmet skal kriminaliseres

Sagen om kurdiske Huda Ali Ahmad viser behovet for en ny kvindekamp og et opgør med negativ social kontrol – og en ny samtykkebestemmelse er et godt sted at begynde, mener Kvinfo. – Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Kristeligt Dagblad fortæller i disse dage den grusomme historie om kurdiske Huda Ali Ahmad, og de socialdemokratiske justits- og integrationsministre har nu en enestående chance for i fællesskab at slå et slag for ligestilling og vise, at regeringen er en seriøs medspiller for de kvinder, som lever med nedbrydende og ødelæggende social kontrol, skriver direktør i Kvinfo

Kristeligt Dagblad fortæller i disse dage den grusomme historie om kurdiske Huda Ali Ahmad. Hun var frisørelev og mor til tre. Hun blev 26 år. Slået ihjel af sin mand, der også dræbte deres ældste barn.

Sagen fik integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til i lørdagens avis at sige, at der er behov for en ny kvindekamp og et opgør med negativ social kontrol og alt, hvad den fører med sig af vold og undertrykkelse.

Det er selvfølgelig både godt og nødvendigt at skabe bedre muligheder for, at alle mennesker i Danmark kan leve frit, udfolde deres potentiale og forhåbentlig indfri i det mindste en enkelt af deres drømme.

Vigtigheden kender vi i Kvinfo fra vores arbejde med at støtte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i deres bestræbelser på at komme i job og uddannelse.

Vi ved, at der i nogle hjem i Danmark foregår massive seksuelle overgreb, som kun sjældent bliver forstået som sådan, fordi der hersker en idé om, at manden har ret til kvindens krop og kan bruge den efter forgodtbefindende. I nogle hjem behøves ingen fysisk vold.

Den – ofte ubeviselige – psykiske vold, som er en hovedbestanddel af kulturen i disse hjem, er tilstrækkelig.

Det er derfor afgørende at understrege, at retten til egen krop skal gælde alle mennesker, også kvinder og også kvinder i etniske minoritetsmiljøer. Uden ret til egen krop og seksualitet, ingen frigørelse og intet opgør med den negative sociale kontrol.

Emnet er yderst aktuelt, ikke kun fordi denne avis fortæller den vigtige historie om Huda Ali Ahmad. Også fordi forslaget til ny voldtægtsbestemmelse bliver fremsat lidt senere i maj.

Straffelovrådet har i sin betænkning fra februar slået fast, at den nuværende lov ikke kriminaliserer alle forhold, som er værdige til straf. Flertallet i Straffelovrådet ønsker, at den nye bestemmelse bliver frivillighedsbaseret, mindretallet at den bliver samtykkebaseret.

Uenigheden synes måske at være et spørgsmål om ord, men det er den ikke – og slet ikke i forhold til de seksuelle overgreb, som vi her taler om.

Hvis samfundet, som Mattias Tesfaye ønsker, skal hjælpe disse kvinder i en ny kvindekamp, så er det ikke nok at bakke op om den nye ligestillingskamp, som foregår blandt unge med minoritetsbaggrund.

Vi skal tage behovet alvorligt, og det kan vi gøre ved at basere den nye voldtægtsbestemmelse på samtykke, sådan at man kun kan have sex med en anden person, hvis vedkommende er med på det.

En samtykkebestemmelse gør det for nogle ubehagelige, men for alle helt nødvendige, at den også kriminaliserer voldtægt, som bliver begået i soveværelset, langt inde i et ægteskab og bag hjemmenes ellers alt-skjulende fire vægge. Fordi der med den bestemmelse vil være tale om voldtægt, hvis den aktive part ikke har sikret sig den passive parts billigelse til samleje. Passivitet kan med andre ord ikke længere tages som et tavst ja.

De stille, hjemlige voldtægter skal være lige så forbudte som de, hvor der råbes op og gøres modstand. Det er nødvendigt i det store billede, og det er nødvendigt for, at vi kan bevæge os fremad i forhold til at sikre alle menneskers frihed i Danmark.

De socialdemokratiske justits- og integrationsministre har nu en enestående chance for i fællesskab at slå et slag for ligestilling og vise, at regeringen er en seriøs medspiller for de kvinder, som lever med nedbrydende og ødelæggende social kontrol.

Henriette Laursen er direktør i Kvinfo.