Opgør med tysk kolonihistorie: 34 meter høj Bismarck-statue kræves nedrevet

Tysklands første rigskansler, Otto von Bismarck, støttede tysk kolonipolitik, og verdens største statue af ham i storbyen Hamborg bør rives ned, mener kritikere. Men Bismarck huskes for meget andet, lyder forsvaret

En 34,3 meter høj statue af Otto von Bismarck, kendt som den preussiske jernkansler, der samlede Tyskland i 1871, troner over Hamborgs gamle havn. – Foto: Axel Heimken/AFP/Ritzau Scanpix.
En 34,3 meter høj statue af Otto von Bismarck, kendt som den preussiske jernkansler, der samlede Tyskland i 1871, troner over Hamborgs gamle havn. – Foto: Axel Heimken/AFP/Ritzau Scanpix.

Otto von Bismarck er kendt som den preussiske jernkansler, der samlede Tyskland i 1871, og han er uden tvivl en af europæisk histories væsentlige skikkelser.

Rigskanslerens fremtrædende plads i historien kommer allertydeligst til syne i nordtyske Hamborg, hvor en 34,3 meter høj statue af ham troner over byens gamle havn.

Men Bismarck-monumentet i Hamborg – verdens største – bør også høre fortiden til, mener kritikere af Tysklands koloniale fortid. Man burde gå så langt som at kappe hovedet af statuen, siger den protestantiske præst Ulrich Hentschel ifølge den nordtyske radio- og tv-station NDR .

”Til syvende og sidst bør den gamle Bismarck ikke længere have lov til at dominere Hamborg med sin heroiske positur og sværdet,” har han sagt.

Hamborgs socialdemokratiske kultursenator Carsten Brosda går ikke helt så langt, men taler dog for et opgør med monumentet af den ene eller anden art.

”Bismarck-mindesmærket kan ikke bare fortsætte med at stå ukommenteret i bybilledet,” sagde Carsten Brosda i sidste uge ifølge avisen Die Welt .

”Det repræsenterer en autoritær og kolonial fortid, der modsiger vores nuværende forestillinger om et åbent, demokratisk og mangfoldigt samfund,” sagde kultursenatoren i forbindelse med et debatarrangement om Bismarck-statuens fremtid.

Debatten om Bismarcks plads i storbyen Hamborg og dermed i tysk historie i det hele taget lægger sig i forlængelse af de seneste mange måneders debat om Europas koloniale fortid. En debat, som blev udløst af politidrabet på den sorte amerikaner George Floyd i maj, og som førte til massedemonstrationer og hærværk mod statuer af hvide historiske skikkelser i USA og Europa.

Som Tysklands største avis, Bild, bemærker, er Bismarck-mindesmærket ”for nogle ganske enkelt Hamborgs vartegn, for andre et vidnesbyrd om den tyske koloniale fortid”.

Tysklands kolonialpolitik begyndte, mens Bismarck var kansler. Men spørgsmålet er, om den side af kansleren vejer tungere end det, at han gennemførte en af tidens mest omfattende sociallovgivninger, påpeger Die Welt .

”Skal Otto von Bismarck nu snarere hædres som grundlægger af et rige end dæmoniseres som krigsmager?”, spørger avisen med henvisning til, at Bismarck dannede det andet tyske kejserrige og førte en række lynkrige, blandt andet mod Danmark.

Ifølge Hannimari Jokinen fra gruppen ”Initiative Decolonize Bismarck” (Initiativ Afkoloniser Bismarck) er monumentet skabt af ”Hamborgs koloniale købmænd”, og det er på tide at diskutere hele det ”postkoloniale erindrings-landskab” i Hamborg, siger hun ifølge Die Welt .

Kulturhistoriker Jörg Schilling mener imidlertid ikke, at der er tale om en statue, ”som fortæller kolonihistorien”. Statuen, som blev rejst otte år efter Bismarcks død, henviser snarere til den tidlige Bismarck-myte, som afspejles i form af middelalder-folkehelten Roland med sværdet. Schilling taler for en ”supplerende installation” ved statuen, ”som vil korrigere den historiske forvrængning”.

Kultursenator Carsten Brosda maner også til besindighed. I dag forbindes Bismarck med meget mere end kolonialisme, selvom den aktuelle debat om monumenter centreres omkring et opgør med racisme og kolonialisme, siger han til Berlin-avisen Taz .

”Jeg mener, han er en skikkelse, som kun kan forklares ud fra hans egen tid,” siger Brosda og taler samtidig for at udvikle et kunstnerisk og oplysende koncept, som kan sætte statuen ind i en ny sammenhæng.

Siden begyndelsen af året er Bismarck-monumentet blevet renoveret for næsten 70 millioner kroner.

Det er stadig uklart, hvad der præcis vil ske med statuen: ”Jeg har ikke en forkromet plan i lommen,” siger kultursenator Brosda.

Bismarck levede 1815-1898, og under hans ledelse blev Det Tyske Rige samlet i 1871 efter tre krige: først mod Danmark i 1864, dernæst mod Østrig i 1866 og sidst mod hovedmodstanderen Frankrig i 1870-1871.