Der har været megen debat om den japanske oprydningsmetode KonMaris opfinder, Marie Kondo, efter den populære Netflix-serie, hvor hun hjælper familier med at rydde op.
For at undgå flere misforståelser og vildledende oplysninger, vil jeg i det følgende dræbe fem myter om metoden. Selvom jeg er certificeret KonMari-konsulent, taler jeg ikke på vegne af Marie Kondo og hendes team, men kun på vegne af mig selv.
Myte 1: Marie Kondo anbefaler, at man højst skal eje 30 bøger.
Marie Kondo skrev i sin første bog en 10 sider lang vejledning i, hvordan man rydder op i sine bøger. Der skriver hun: ”I dag holder jeg min bogsamling nede på cirka 30 bind på ethvert givet tidspunkt”. For hende er det der, hvor det siger ”klik”.
Min mand og jeg ejer sammen 765 bøger, hvoraf cirka en tredjedel er mine. Det er det antal, hvor det siger ”klik” for os lige nu og helt i Marie Kondos ånd.
I Marie Kondos anden bog står der desuden, at det er en fornøjelse at eje mange bøger, som vækker glæde.
Myte 2: Marie Kondos metode overser genbrug og bidrager derfor til brug og smid væk-kulturen.
I USA er donationer til genbrugsbutikker efter Marie Kondos succes steget med 66 procent. Det er rigtigt, at Marie Kondo ikke dikterer, hvad folk skal gøre med de ting de smider ud. Det er op til den enkelte at vurdere, helt i Marie Kondos ånd. KonMari-maraton er nemlig en introspektiv rejse, som reflekterer ens helt personlige værdier. Hun vejleder os i, hvordan vi kan finde svarene i os selv.
Myte 3: KonMari-metoden reflekterer en fremmed kultur, som vi bør være skeptiske over for.
Da jeg studerede til KonMari-konsulent, opdagede jeg en del ligheder mellem Marie Kondos metode og den græske filosof Sokrates’ spørgeteknik. At vælge, hvad der vækker glæde, passer også så fint i et land som Danmark, hvor lykken prioriteres højt. Taknemmelighed og medfølelse? Heller ikke fremmede værdier, nu hvor jeg er vokset op i den kristne tro.
I øvrigt er Lean-metoden en managementfilosofi, som Taiichi Ohno har udviklet i Japan for at effektivisere arbejdsgangen i Toyota. I dag bliver Lean brugt i hundredvis af private såvel som offentlige danske arbejdssteder.
At KonMari-metoden er blevet modtaget lidt anderledes, giver stof til eftertanke. Er det, fordi hun er en kvinde, og at effektiviseringen sker derhjemme? Eller hvad?
Myte 4: KonMari-metoden skaber endnu mere ulighed derhjemme ved at overføre flere pligter til kvinder.
Det er op til den enkelte familie at bestemme indbyrdes, hvem der skal have pligter. Marie Kondo giver en metode, som fører til et nemmere og gladere liv, og det gælder kvinder såvel som mænd.
Myte 5: Netflix-serien viser en ændring i familiernes tilværelse, som er utroværdig.
Netflix-serien er et underholdningsprogram og er selvfølgelig redigeret. Selvom Netflix-serien er redigeret, vil jeg sige, at jeg som KonMari-konsulent i det virkelige liv tit og ofte oplever lignende ændringer og sidegevinster hos mine kunder, som man oplever i serien. Jeg mener, at sandsynligheden for netop disse ændringer bliver langt større, hvis man gennemgår sit hjem på den rigtige måde, minimum efter vejledningerne i bøgerne om metoden.
Jeg har selv haft stor gavn af metoden i mit liv og håber, at andre vil få det samme.
Delfina Fornari er certificeret KonMari-konsulent og er uddannet cand.scient. og ph.d. i molekylærbiologi.