”Vær stille over for Herren, vent på ham.”
Salmernes Bog 37, 7
EN RETRÆTELEDER har skrevet følgende om stilhedens nødvendighed:
”Hvad jorden er for træet, er stilheden for det indre liv. Jo større – synlig – krone, jo vigtigere er det, at træet har et rigt forgrenet – skjult – rodnet. Jo mere frugt det bærer, jo vigtigere er næringen fra dybet. Jo større offentligt ansvar og indflydelse man har, jo vigtigere er det skjulte liv, som ingen anden end Gud har adgang til. Det kan aldrig måles eller vurderes i effektivitet og resultater, men her afgøres det, hvordan hele ens øvrige liv skal formes. Et træ, som kun har frugt og imponerende krone, vil snart visne.”
Citatet siger noget om nødvendigheden af at være stille, vente på og søge Gud. ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift,” siger Jesus i Matthæusevangeliet 6, 33.
Det er prioriteringen for den kristne: Søg Gud. Søg ikke frugterne – forsøg ikke at blive et bedre menneske – forsøg ikke at anstrenge dig for at gøre gode og gudvelbehagelige gerninger i den tro, at du derved tjener Gud – men søg først Gud. Kort og godt. Vær stille for ham, hold dig nær til ham, så skal han til gengæld spejle sig i dig. Så kommer frugten af sig selv.
Vi nærmer os tiden for høst og høstgudstjenester. Her må vi netop også tænke på, hvad der skal til for at vi kan høste afgrøden. Frugterne på træerne og afgrøderne på markerne kommer ikke ved at træerne, roerne og kornet anstrenger eller bekymrer sig. Frugten kommer af sig selv, ved at planten bliver stående stille, skyder dybe rødder og venter.
”Det vokser jo, medens vi sove,” synger vi i en af de mange smukke høstsalmer (Salmebogen, nummer 728, vers 3). Væksten sker, uden at bonden kan gøre fra eller til. Jo, han skal naturligvis vande, luge og gøde, men dybest set har bonden ikke indflydelse på, hvad der sker i den enkelte plante. Det sker af sig selv.
Som Jesus siger: ”Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset.”(Mark. 4, 28)
Sådan er det også med frugten af vore gerninger. Dybest set er vi ikke herrer over dem. De kommer dybest set af sig selv. De gudvelbehagelige gerninger kommer ved, at vi er stille, venter og holder os til ham.
Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.