Prøv avisen
Ordet

Bispekåben skjuler manglende format

Steen Skovsgaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.”

Galaterbrevet 3, 27

DET ER I DAG 14 år siden, at jeg blev indsat som biskop og blev iklædt Lolland-Falsters Stifts meget smukke bispekåbe. Man kan godt spørge, om der ikke bliver gjort alt for megen stads ud af en sådan bispeindsættelse. Det var der ihvertfald en præst, som dengang mente, og som derfor i sit kirkeblad op til bispevielsen skrev:

”Nu skal vi til det igen – altså bispevielsen. Forfængelighedens marked, en smagløs seance, hvor den ene har mere travlt med at blive set end den anden, og hvor man næsten falder over hinanden i bestræbelserne for at få luftet al det tingeltangel, der som oftest dækker over manglende format. Hvorfor skal denne handling pustes op til noget, der ligner spil for galleriet?”.

På en måde har han jo ret. Hvad skal en sådan bispevielse dog til for – andet end det, som Søren Kierkegaard ville kalde ”at gøre grin med den Hellige?”.

Men så var der heldigvis en af mine venner, som lige inden bispevielsen skrev følgende trøst og påmindelse til mig, ord som jeg siden aldrig har glemt:

”Som du iklædes bispekåben til sin tid, sådan vil Kristus lægge sig om dig… med sin visdom, sit sind, sin ydmyghed og sin kraft.”

At Jesus iklæder og dækker os, står inde for og ifører os sin kraft, sin visdom, sin ydmyghed og sin retfærdighed. En retfærdighed som ikke er fra mig, men som jeg må skjule eller dække mig under – og ja, som dækker over det manglende format. Det oplevede jeg på én gang som en befrielse og en uendelig trøst.

En sådan klædning er også dåben.

Her iklædes vi Kristus. Her genfødes vi til det evige liv. Vi skal ikke fortjene det, vi skal blot leve som dem, vi er kaldede til at være: Guds frie, elskede og udvalgte børn.

”Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak!”. (Kol. 2, 6).

Hvad så med alle truslerne, de mørke tanker, frygten og erkendelsen af at mangle format og ikke at være god nok?

I salmebogen, nummer 336, vers 4, synger vi:

”Lad fare i Guds navn!

Dem bringer det ej gavn,

Guds rige vi beholder.”

Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.