”Jesus kom selv og slog følge med dem.”
Lukasevangeliet 24, 16
De to disciple er på vej til Emmaus. De er udbrændte og har mistet troen og håbet. De havde håbet, at Jesus var den, som skulle forløse Israel.
Det håb har de ikke mere. For det hele ramlede sammen i Jerusalem. Jesus blev korsfæstet, han døde og blev begravet. Israels håb blev dræbt.
Så de er med rette forvirrede og urolige, og det går de og snakker om undervejs til Emmaus. De deler deres frustrationer og bristede forhåbninger med hinanden.
De er på et trosmæssigt og menneskeligt nulpunkt og prøver ikke at lyve sig ud af det eller bortforklare det. De er bare ganske enkelt dybt nedtrykte og skuffede.
Pludselig opdager de, at de ikke er alene. Der er én, som slår følge med dem. En fremmed, som deltager i samtalen, og som åbner skrifterne for dem. Langsomt forsøger han at forklare dem, hvad der er sket, og hvorfor alt dette har fundet sted.
Og ganske langsomt er det, som om at de – om ikke forstår det så – får de i hvert fald i Emmaus deres livsmod og tro tilbage.
Deres udbrændte hjerter flammer op og begynder igen at brænde i mødet med denne fremmede. Som altså viser sig ikke bare at være en fremmed, men Jesus selv.
Med andre ord: Det, som de oplever på deres Emmaus-vandring, er, at Jesus træder til ved deres livs nulpunkt. Det er den første og vigtige opstandelseserfaring, som disciplene gør.
Jesus viser sig for dem midt i deres forvirring og udbrændte tro. Han kommer ikke til dem, fordi de kalder på ham, eller fordi de har en stærk tro.
Nej, han kommer til dem, fordi de har mistet troen, og uden at de kalder. Pludselig er han der bare, sådan som han også åbenbarer sig for de andre disciple, uventet og pludseligt.
Det er vel i grunden det allermest fantastiske ved evangeliet, at vi ikke skal være eller opføre os på en ganske bestemt måde og heller ikke have et trosmæssigt overskud eller en særlig from livsførelse, for at Gud viser sig for os.
Gud kommer ofte til os på trods af os, at han møder os og slår følge med os midt i vores forvirring og modløshed.
Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.