Profeten Jonas’ tegn

Profeten Jonas’ tegn

”En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn.”

Matthæusevangeliet 12, 39

DER ER MANGE MULIGHEDER og bud på, hvad det kan være for et tegn, som Jesus taler om.

Jonas ventede på dom, men fik i stedet Guds barmhjertighed at se. Det er én måde at tolke det på. Hvor Jonas-tegnet er, at det ikke er Guds dom, men Guds frelse eller Guds barmhjertighed, som får det sidste ord i beretningen om profeten Jonas.

En anden mulighed er at se Jonas-tegnet som dette, at én bliver ofret, kastet over bord, for at de andre kan leve. Med andre ord ligesom Jonas måtte ofres, for at stormen kunne stilles, sådan var det også nødvendigt, at Jesus skulle dø, for at vi kan leve.

En tredje mulighed er at læse det, som der står: Jonas-tegnet er, at Jonas var i havets dyb tre dage og tre nætter, og så frelste Herren ham. Det er det Jonas-tegn, som en ond og utro slægt skal opleve. Jonas oplevede at blive smidt overbord. Han blev kastet i havet og var fortabt, og nede i fiskens bug råber han: ”Strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede over mig (…). Vandet truede mit liv (…), tang havde viklet sig om mit hoved” (Jonas’ Bog, kapitel 2).

Det er Jonas-tegnet, som en ond og utro slægt skal opleve. Hvor alt håb er ude, og hvor der ikke er nogen mulighed for frelse. Ingen mulighed for, at man ved at anstrenge sig kan komme op på det tørre land. Ordene er talt til de skriftkloge og farisæerne, som troede, at lovoverholdelse var vejen til Gud og menneskets eneste mulighed for at få del i Guds barmhjertighed. I skal få Jonas-tegnet at se, siger Jesus. I skal opleve den samme bundløse fortabelse, hvor I vil indse, at I overhovedet ingen kræfter har, så I kan redde jer selv.

Men der er gudskelov mere at sige til den onde og utro slægt: I Jesus Kristus viser Gud sin nåde og kærlighed. Han åbner havdyrets mund, redder os op på det tørre land og giver os livet tilbage, så vi kan synge fra Den Danske Salmebog, nummer 675, vers 4:

Gud, vi er i dine hænder,

kærlighedens hænder to;

sandhed du og nåde sender

til med fred hos os at bo.

Vige må for dem tilbage

synd og død og Helveds plage.

Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.